Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Dansk musik. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk musik
som intet giver ud over sig selv. De kan
være lysende som hos Sv. Schultz og
Sv. Erik Tarp; de kan være grublende og
særdeles asketiske som hos Jørgen
Bentzon, den strengeste metodiker af dem alle.
Frodig kan man egentlig ikke kalde denne
musik, der sjældent giver sig hen i
umiddelbar friskhed og følelse. Den opbygger ikke,
men aftvinger ofte respekt. Og disse yngre
komponister har i deres orkesterbehandling
gået i en god skole hos Carl Nielsen, som
bragte træblæsergruppen en ny æra.
Vistnok havde romantikerne i høj grad brugt
de lysere blæseinstrumenter — fløjte, obo,
klarinet •— som melodiførende og solistisk,
stigende op fra strygernes masse. Men Carl
Nielsen gav dem nyt liv i symfoniske
intermezzi, uafhængigt af strygeklangen.
Træblæser-kvartetten fik derved ligesom nyt
og selvstændigt liv; genialt viste han
instrumenternes ydeevne og karakter i sin
kvintet.
Og dette blev af betydning for den
moderne danske kammermusik. Tidligere var
denne baseret på strygekvartetten (eller
kvintetten) ofte i forening med klaveret;
kammermusik for blæsere var sjældnere.
Men i den intime musik, de yngre nu
skriver, finder man ofte kombinationer
med træblæsere. Det er ligesom en
forkærlighed er fremvokset for disse klange;
den som soloinstrument foragtede eller
oversete fagot drages frem i lyset; flere
koncerter skrives for klarinet og
kammerorkester (af Herm. Koppel og Jørgen
Bentzon). Det kan ikke nægtes, — der er
liv i lejren, hvor de unge tonekunstnere
boltrer sig.
Mindst i romancen, som den for få
generationer siden dyrkedes til
fuldkommenhed af Heise og Lange-Müller. De har
ikke fundet efterfølgere af betydning; det
meste af, hvad de yngre musikere har
skrevet for en solostemme, er faldet tyndt
og blegt ud. Mere interesse har det været
om korværker og kantater. Til studenter-
sangforeningen, som under Johan
Hye-Knudsens energiske førerskab fik en hårdt
tiltrængt renaissance, og nok kunde
behøve ny programmer til afløsning af altfor
kendte og forslidte traditionsnumre, er der
fra flere hænder leveret ny og fornøjelige
bidrag. Der er i det hele kommet liv og
fasthed over den danske sang, som
unægteligt for en snes år siden savnede både klang
og rytme. Det var ikke nogen ørenlyst
at høre et unisono kor svælge i falske
noder. Sangundervisningen i skolerne var
særdeles problematisk.
To mænd tog sig for at føre korsangen ud
af dette uføre. Den ene er Finn Høffding,
som under påvirkning af den tyske
sangreformator Fritz Jöde fik skabt »Københavns
Folke-Musikskole», hvis ledelse ligger i hans
hænder. Her er undervisning i hørelære,
korsang, sammenspil og musikkundskab
foruden i flere specialfag. Musikskolen har sit
eget organ »Musik og Samfund» og kan
glæde sig ved stor trivsel. Exemplet er
blevet efterfulgt i flere provinsbyer.
Den anden er Mogens Wøldike, som
gennem talrige kirkekoncerter har vist os,
hvilken skønhed stilfuld korsang kan
rumme. Richard Wagner har sagt, at den
menneskelige stemme er det skønneste af alle
instrumenter. Wøldike har bevist det ved
at skabe institutionen »Københavns
Drengekor», der har udviklet sig til at blive et
sidestykke til de navnkundige »Wiener
Sängerknaben». Når drengene lader deres
lyse, oh så rene røster dale ned fra
slotskirkens øvreste pulpitur, er det virkelig
som serafernes sang.
I al denne brogethed skal til sidst
nævnes, at adskillige amatør-sammenslutninger
har nået forbavsende resultater. Den største,
»Akademisk Orkester», både
instrumentalister og kor, kunde i indværende sæson
under Walter Meyer-Radons anførsel
således præsentere Tjaikovskij’s »Symphonie
pathétique», Haydn’s »Skabelsen» og Bach’s
»Johannes-Passion» i fuldgod udførelse.
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
