- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioandra årgången. 1943 /
570

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Dansk musik. Af Julius Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Clausen

aftener om ugen af til operaen. Følgelig
bliver det danske operarepertoire uhyre
begrænset. Sidste sæson har kun givet
plads for en nyindstudering af »Fidelio»
og en première på Gershwins neger-opera.
Ellers har de gamle kendte travere —
hovedsagelig Verdi og Puccini — fået lov at
løbe. Under så begrænsede pladsforhold
kan en dansk opera selvsagt ikke få rum
til at udfolde sig. Og så kommer hertil
det store teaterpublikums magelighed, der
helst behager sig i de gammelkendte sager
og ikke gerne gør sig umag med at
anspænde sig til at optage et nyt værk i sin
beskedne musikalske husholdning.
Danskerne er nu en gang af natur ikke
musikentusiaster. Det er beskæmmende at
indrømme det, men det er sandt (tilløb til
nogle modevirtuoser betyder intet). Og
derfor er det så lidt opmuntrende for en
ung dansk komponist at gå i gang med en
opera. I de fleste tilfælde bliver det skønne,
spildte kræfter.

En lykkeligere skæbne har
balletkompositionerne havt. Her er Knudåge
Riisager den førende, har drevet det til
samme aften at have premiere på hele 3
balletter (»Tolv med Posten» efter H. C.
Andersen, »Slaraffenland», en burschikos
parafrase over det gamle eventyr, og
endelig »Quartsiluni», en grønlandsk fantasi).
Men Riisager er også blandt de yngre
tonekunstnere (han har dog lige rundet de 50)
noget for sig. Han lagde ud som
alvorsmand med alskens kammermusik i
udpræget saglig, d. v. s. musikalsk-matematisk
og aldeles ikke velklingende stil. Men i det
lange løb har han heldigvis åbnet for sit
gode humørs sluser. Han er en vittig månd
og har et eminent håndelag til at få sin
musik til at klinge. Helt virtuost blander
han farverne på orkesterpaletten, hvad
enten det sker i muntre koncertouverturer
eller i balletmusik. Lyriker er Riisager så
vist ikke; men han har ikke så lidt af den
romantiske ironi.

Carl Nielsen blev nytidens store
symfoniker, og hans i højeste grad personlige og
originale symfonier står stedse på danske
musikprogrammer. Mærkelig nok har de
ikke i nævneværdig grad interesseret
udlandets musikdirigenter, thi de er netop
udtryk for en abstrakt, ren musik uden
anstrøg af national farve som f. ex. Griegs;
men måske netop det er grunden til, at
man har gået dem forbi. Carl Nielsens
elever, og det har næsten alle blandt sidste
generations komponister været •— direkte
eller indirekte — har ligesom været
ængstelige for i mesterens skygge at give sig
i kast med den meget krævende
symfoniform. Vistnok har den meget erfarne og
rutinerede Paul v. Klenau i løbet af det
sidste år fremført to symfonier af kortere
omfang, med udpræget rytmik og betydelig
opfindsomhed. Men Klenau, der i år fyldte
60 år, hører ikke til den Carl Nielsenske
kres; han er i sine virkemidler på sin vis
ikke mindre »moderne», og hans musikalske
kunnen og viden større end de fleste
epigoners, — han har lært mere i udlandet
end i Danmark.

Den yngste af kresen var den dristigste.
Den purunge Leif Kayser præsenterede
forgangne sæson en symfoni for os. Tor
Mann havde kort forinden holdt den over
dåben i Göteborg og sagt god for den. Og
den var i al sin knaphed trods
ungdommelige svagheder et indtagende musikstykke
•— friske skud og grønne blade. Men ellers
er de yngre danske komponister med få
undtagelser gået uden om symfonien i den
hævdvundne skikkelse og inddeling, men
har med iver dyrket den mindre
symfoniske form i skikkelse af orkestersuiter,
serenader og imitationer af gammel stil.
Symfoniske digtninger som hos Rich.
Strauss eller Liszt, der prøver på at
musik-illustrere en episode (»Till Eulenspiegel»)
eller genvækker en poetisk stemning (»Don
Juan» — »Les préludes»), bliver det
rigtignok ikke til, men vel til tonende former,

570

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:56:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1943/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free