Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Klokkerne. Af Søren Hallar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Hallar
Det var en Middag, et Foraar,
hvor ogsaa alt laa i Lys,
og Klokkerne ringede dengang, saadan som de ringer nu,
med Tragte af Lyd fra Taarnet ned over Haven.
Men nu velsigner jeg Dagen og disse forglemte Minutter,
fordi de aldrig kan glemmes.
Maaske vil jeg huske dem allersidst,
naar det, vi kalder for Død, skal afløse det, vi gav Navn af Liv.
Uden at nogen har vidst, hvad vi taler saaledes om.
Vis Tanken fra dig, ifald du kan;
men kan du det ikke,
saa drik dig fuld,
eller tag Morfin
eller bliv gal.
Lotte gik, Lotte gik,
op og ned ad Gaden,
for at se, for at se,
hvem der var i Haven.
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
