Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 § 59- Sverige: Langvarig Usikkerhed ang. Landslovens Text.
levende Anerkjendelse hos Folket til, at en Forbigaaelse af
denne Faktor ikke skulde fremkalde Usikkerhed om, hvor den
virkelig gjældende Lov var at søge. Dertil kom uden al Tvivl
ogsaa, at der under de følgende svenske Regjeringer tildels
maatte herske særlig Utilbøjelighed mod at vedkjende sig den
omarbeidede Text af Kongebolken, og at man saaledes af
politiske Grunde foretrak at henholde sig til Lovbogen i dens
ældre Skikkelse. Fastholdelsen ved denne viser sig navnlig i
en Stadga af 23 Aug. 1474, hvori Rigsraadet finder sig
foranlediget til næsten ordlydende at indføre flere fra Kong Kristoffers
Landslov hentede Bestemmelser uden med et eneste Ord at
antyde, at de, som staaende i denne Lovbog, allerede skulde
være gjældende Ret. Ligeledes bør det i denne Forbindelse
mærkes, at da den uppsalensiske Erkediakon Ragvald
Inge-mundsson noget senere tog sig for at oversætte Rigets Lovbog
paa Latin, valgte han som Grundlag Kong Magnus Erikssons
Landslov, hvilket neppe, som man har beskyldt ham for, skede
ved en Forvexling af Texterne, men langt sandsynligere, fordi
han ansaa den ældre for den gyldige.1 Paa den anden Side
kom der dog tillige i Omløb Afskrifter af den reviderede
Lovbog; men da Kong Kristoffers Promulgationsdekret i disse
regelmæssig udelodes, savnede man det mest iøinefaldende
Holdepunkt for en sikker Adskillelse mellem den ældre og
den yngre Lovbog, og tildels sammenarbejdede man dem
derfor endog i Blandingstexter. Det hjalp foreløbig ikke,
at der i det 15de Aarhundredes anden Halvdel af ukjendt Haand
forfattedes en kyndig Oversigt over begge Texters Uligheder,
«contrarietates legisteriorum novi et antiqui»; i ethvert Fald
turde denne Paavisning ligesaa meget have været til Fordel for
Udøvelsen af den ældre som af den yngre Lovs Forskrifter.
Forvirringen øgedes yderligere ved den ovenfor omtalte
Omstændighed, at nogle Gjengivelser af Kong Magnus’s Landslov i
Arvebolkcn havde optaget Upplandslovens videregaaende
Re-præsentationsret. Ved denne praktisk vigtige Afvigelse lededes
1 Schlyters modsatte Opfatning (i Fortalen til lode Bind af Sveriges
gamla Lagar Pag. LVIII), optagen af O li veer ona 1. c. og af K. Maurer
(De nordgermaniske Retskilders Historie, S. 185), savner ethvert afgjørende
Holdepunkt Iljärne lader derimod (1. c. S. 10 i Noten) denne Beskyldning
om en Feiltagelse med fuld Ret falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
