- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
52

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

§ 16. Om Vanhjemmel.

ikke kan tilregnes ham som Svig, medens Andre desuden lade
Ansvar indtræde, naar han har gjort sig skyldig i grov
Uagtsomhed.1 En anden Sag er, at den, der har forbundet sig til
at bortgive en generelt bestemt Gjenstand, under enhver
Forudsætning maa erlægge paany, saafremt den første Gang leverede
Ting fravindiceres Erhververen.2 Dersom ingen Retshandel er
gaaet forud for Gaven, bortfalder overhovedet enhver
Hjemmels-pligt for Giveren.

I svensk Ret følger det af J. B. n — i og 4, H. B. 1—3,
hvis Bestemmelser analogisk maa være anvendelige i sin
Almindelighed, at Ansvar ubetinget indtræder for Overdrageren, uanseet
om dennes Forhold er undskyldeligt eller ikke.3 Herfra gjøres
dog i en vis Udstrækning Undtagelse for Gaveretshandeler.4 For
disses Vedkommende turde det være den almindelige Mening, at
de saakaldte remuneratoriske (belønnende) og de med et
Paalæg forbundne Gaver (Gaver sub modo) medføre
Erstatningspligt efter de almindelige Regler, men at ellers Erstatning
kun kan fordres, naar Giveren har gjort sig skyldig i Svig.
Hvad angaar Forpligtelsen til at yde om igjen og Virkningerne
af, at ingen Retshandel er gaaet forud for Gaven, henvises til
det Foregaaende.

Der er selvfølgelig intet til Hinder for, at Overdrageren
udtrykkelig forbeholder sig, at han ikke indestaar for Mangler
ved Adkomsten5, S. J. B. 11 —6. Naar disse ved Retshandelens
Afsluttelse var Erhververen bekjendte, kan han i Regelen heller
ikke gjøre Ansvar gjældende mod Medkontrahenten, selv om
denne intet Forbehold har taget.0 Bemærkes maa det ogsaa, at,
navnlig hvor det gjælder Overførelse af Eiendomsret til fast Gods,
Kjøberen maa være forberedt paa, at dette er underkastet visse
af Hensyn til Beliggenhed og lignende Forhold gjængse eller

1 Se i det Hele Gram II, i, S. 226—227, Hallager-Aubert I, S. 85,
Lassen, Alm. D. S. 167, Aubert S. 145, Bergh 1. c. S. 279 ff., Ørsted i Jur.
Maanedst. I, S. 142 ff.

a Gram II, x, S. 228—229, Hallager-Aubert I, S. 85, Aubert S. 145—146.

3 Schrevelius II, S. 414—415.

4 Schrevelius II, S. 414.

5 Gram II, 1, S. 218, Schrevelius II, S. 414, Bergh 1. c. S. 303.

6 Gram II, 1, S. 218, Lassen, Alm. D. S. 167.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free