Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
52 Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid.
fremtræde for denne. Ere Parterne misfornøiede med
hans Kjendelse, tvinger han dem til at afgjøre Sagen med
Vaaben. I samme Øieblik Kampen begynder, træde de to
Modstanderes nære Slægtninge bevæbnede til og slaa Kreds
om dem. Seierherren kan efter sit Skjøn stille den Over
vundne Betingelser. Ved Siden af Retspleien bestod den
vigtigste af Fyrstens Rettigheder i Skatteopkrævningen.
Fyrsten selv fastsatte Skatternes Beløb: Oleg havde paa
lagt Derevierne et Maarskind for hvert Arnested. Der
herskede stadig megen Vilkaarlighed ved Afgifternes Op
krævning, og Nestor anfører i sin Krønnike Exempler der
paa fra Igors Tid. Til Landets Forsvar lagde Fyrsten de
fornemste af sine «Druschinniki», med en tilstrækkelig Be
sætning i de forskjellige Byer, ligesom der ogsaa til Græn
sernes Beskyttelse grundlagdes nye Stæder.
Samfundstilstanden fra det niende til det tolvte Aar
hundrede frembød ligesaa megen Ulighed som i Vesten.
Fyrstens «Druschina», i hvilken snart de slaviske eller finske
Høvdinge gik op, dannede ligesom et Aristokrati, indenfor
hvilket man dog maa skjelne mellem den menige Livvagt
eller «gridi», «muschi» eller Mændene og«Bojarerne», der vare
de fornemste af dem alle. Den russiske Landbefolknings
frie Mænd kaldtes «Ljudi», Folk. «Gosti» eller Kjøbmændene
dannede paa denne Tid ikke nogen særskilt Klasse. Kri
gerne og Fyrsterne selv gave sig, med Spydet i Haanden,
af med Handel. Landbefolkningens store Mængde, paa
hvilken den opstaaende Stats Vægt begyndte at trykke, var
allerede ikke mere saa fri som i de ældste Tider. Bondens
kaldtes «Muschik», et krænkende Diminutiv af «Musch»,
Mand; senere benævnes han fortrinsvis den «Kristne» (Kre
stianin). Under Bønderne, hvis Stilling minder om den,
de romerske «coloni» indtoge, stode Slaverne, hvilke man
betegnede som «raby» eller «cholopy». Krigen var Hoved
kilden til Slaveriet. Naar Russerne overfaldt et andet Folk,
fortæller Ibn-Dost, bemægtigede de sig Kvinderne og bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
