Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 21 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ålandsøerne - Ålberg, Ida, se Kivekäs - Ålborg, Købstad i det nordlige Nørrejylland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser
maa Øerne ikke mere befæstes.
G. Ht.

Aalberg [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs.

Aalborg Bysegl.

Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det
nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og
Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n.
Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for
Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt
Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi
Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 23 km
VNV. for Indløbet ved Hals, omgivet af
Bakker mod SV. og SØ., medens der mod S.
aabner sig et Dalstrøg, hvori Østeraa flyder,
der ligesom nogle andre Bække, deriblandt Vesteraa, før løb
gennem Byen og delte den i flere Partier, men
som nu er overbyggede, og deres Vand er
samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden
om Byen og udmunder i Teglværkshavnen.
Byen ligger c. 45 km S. f. Hjørring og lige saa
langt N. f. Hobro og er forbunden med den lige
over for liggende Købstad Nørre-Sundby ved to
Broer over Limfjorden, hvoraf den ene er en
579 m lang Pontonbro, »Christian IX’s Bro«,
bygget 1863—65. og den anden en 377 m lang,
fast Jernbanebro med Svingbro, hvilende paa 7
murede Piller, hvoraf de 5 staar i Fjorden,
og med en Overbygning af et c. 5 m højt
Jerngitter paa hver Side, forbundet foroven;
den er bygget 1871—79. er det største
Ingeniørarbejde i Landet og blev efter en
Restauration atter indviet 1904. Byen, der er 6
Gange større end ved 19. Aarh. Begyndelse
og Landets fjerdestørste By (naar
Handelspladsen Frederiksberg ikke regnes med), havde
1. Febr 1911 1788 Gaarde og Huse og 33449 Indb.
(1801: 5579, 1860: 10069, 1890: 19503, 1901: 31457).
Af Hovedaarerne nævnes Vesteraagade, der
fører fra Pontonbroen mod S., fortsat i
Grønnegade og Jernbanegade, og den omtrent
jævnsides løbende Vesterbrogade med Vesterbro; af
andre Hovedgader mod S. nævnes Slotsgade,
Kongensgade og Østeraagade, som fører forbi
Nytorv til Gammeltorv, af Hovedgader i
vestøstlig Retning Urbansgade og Bispensgade til
Nytorv, Linien Algade, Bredegade, Nørregade
og Østerbro, som fører til Hadsundsvejen, og
Danmarksgade; endelig nævnes den moderne
Bulevard fra Jernbanestationen med S. gennem
hele Byen op til Havnen. I den ældre Del af
Byen er Gaderne for en Del snævre og krogede,
flere er paafaldende smalle Gyder, der til Dels
har bevaret deres gl., besynderlige Navne
(Maren Poppes Gyde, Klosterjordet, Pølsegyden,
Braskensgade, Brødregyden, Latinergyden, den
mørke Gang o. s. v.); i det hele har den indtil
den sidste Tid ved sit gammeldags Udseende
afveget fra de fleste andre danske Købstæder,
uagtet den i Tidernes Løb har lidt meget ved
Krige og Ildebrande, ved sine mange
Bindingsværksbygninger med Svalegange, Karnapper og
Gavle ud til Gaden, og sine gl., solide og
smukke »Stenhuse«, men nu forsvinder de mere
og mere for at give Plads for moderne, høje
Bygninger, navnlig i de sidste Aartier, da Byen
efter danske Forhold har været i et
ualmindeligt Opsving og udvidet sig, særlig mod Ø. og
V., ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen. Paa
Gammeltorv V. for Østeraa og de tilstødende
Kvarterer findes dog endnu bevaret fl. anselige
Bygninger fra 16. og 17. Aarh., saaledes det
nuv. Svaneapotek, »Jens Bang’s Stenhus«,
opført 1623—24 af Byens navnkundige Borger Jens
Bang i ital. Renaissancestil med tre Gavle ud til
Gaden og Karnap, en af Danmarks
ejendommeligste Privatbygninger, og det 1616 opførte
»Gavlhus« i Østeraagade; et tredje, »Kong Hans’
Stenhus«, paa Diskontobankens Plads, blev
nedbrudt 1871, men to flade Stenstøtter med
Indskrifter fra 16. Aarh. minder endnu om det;
desuden findes interessante Bindingsværkshuse
bevarede, saaledes i Grotumsgyde; i
Haandværkerforeningen er et Værelse med udskaarne
Paneler fra et gl. Købmandshus, der stod her.

Af offentlige Bygninger nævnes først Byens
Hovedkirke, Skt Budolfi Kirke, en anselig
Bygning i gotisk Stil fra den senere Middelalder, som
ved senere Ombygninger er undergaaet store
Forandringer, og Vor Frue Kirke, der oprindelig
har været Klosterkirke, men nu er en helt
moderne Bygning, opført 1878 i romansk Stil
(Arkitekt: Gnudtzmann); af den gl. Bygning, der skal
stamme fra Beg. af 12. Aarh., er kun bevaret
Taarnet, et Kapel og en smuk Granitportal
(Altertavlen fra Beg. af 17. Aarh. brændte 1902). En
tredie Sognekirke, Vor Frelsers, er opført 1900—02
(Momme og Olesen). Desuden har Byen en
Metodistkirke, Emanuelskirke, (opført 1896, Chr.
Jensen), en Baptistkirke, Bethelkirken (1888), en
katolsk-apostolisk Kirke (1887), et katolsk Kapel
og en Synagoge. Af andre Bygninger nævnes det
1759—62 opførte Raadhus, det 1859—61 opførte
Ting- og Arresthus (Meldahl) med ny Tilbygning
(Nyebølle), den kommunale
Administrationsbygning (1913), Katedralskolen, opført 1886—89
(Walther) med den ny Forberedelsesskole
(Paludan), Borgerskolen (1879) og fl. andre
Almueskoler, en 1881—83 opført tekn. Skole (Hans J.
Holm), en Navigationsskole (1894), en
Handelsskole (1897), et 1878—79 opført Museum (C.
Weber), Slottet »Aalborghus«, som i sin nuv.
Skikkelse opførtes af Christian III, og hvis Rest, den
uanselige Hovedbygning, nu er Bolig for
Stiftamtmanden, Hospitalet, opr. et
Helligaandskloster, en firfløjet Murstensbygning fra 15. Aarh.,
sidst restaureret 1878 (Uldall). med mægtige
Kælderhvælvinger og en Kirke, det ny, 1908—11
opførte Amtssygehus (Paludan),
Kommunehospitalet, den ny Statsbanegaard, aabnet
1902 (Arboe), den ny store Fattiggaard (1912),
det store Elektricitetsværk, opført 1896 og 1909
overtaget af Kommunen og udvidet, Posthus- og
Telegrafbygningen (1910) og
Toldkammerbygningen (1902), begge af Kampmann, de militære
Bygninger (Hovedvagten, Eksercerhuset, det
militære Sygehus) m. m. Af milde Stiftelser
nævnes, foruden Hospitalet, Trøstens Bolig (oprettet
1852) for enligt stillede Kvinder, et
Alderdomsasyl, Bolig for Enker og ugifte Fruentimmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>