- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aasgaard, Herred, Nordmøre Fogderi - Aasgaardstrand, Ladested i Jarlsberg og Larvik Amt - Aas Kloster i Halland - Åsle, en Kirkeby - Aasnes, Herred i Solør Fogderi, Hedemarkens Amt - Aasta, Hellig-Olavs Moder - Aastedet - Aastrup, Hovedgaard i Voldborg Herred - Aastrup, Poul Mortensen, dansk Skolemand og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aa. Sogn og Stangvik Præstegæld; det
udskiltes ved kgl. Resol. af 27. Oktbr. 1894 fra
Stangvik Herred og omgives af Herrederne Surendalen,
Hevne, Valsøfjorden, Halse og Stangvik.
Herredet er et Kystdistrikt, der ligger omkr. den indre Del af
Aasgaardfjorden og Hamnesfjorden, der i
østlig Retning gaar ind fra Halsefjorden; det
bestaar omtr. udelukkende af Fastland.
Distriktet er opfyldt af Fjælde. Blandt Herredets
Vasdrag er det betydeligste Bævra med dens
Tilløb, blandt hvilke det største er den fra S.
kommende Svorka. Herredet er af Naturen
særdeles frugtbart; den meste Bebyggelse findes i
Bæverdalen og paa Aasgaardeidet, medens
Strandsiderne er meget spredt bebyggede;
Kirken ligger ved Bunden af Aasgaardfjorden.
M. H.

Aasgaardstrand, Ladested i Jarlsberg og
Larvik Amt, ligger paa Vestsiden af Kristiania
fjorden, 10 km S. f. Horten, er bekendt som
Sommeropholdssted (Badested). 0,18 km2, (1910)
322 Indb.
M. H.

Aas Kloster i Halland, c. 8 km N. f. Varberg,
var et Cistercienserkloster, grundlagt af Munke
fra Sorø 1194.

Åsle, en Kirkeby, c. 8 km Ø. f. Falköping. Her
er Skuepladsen for det mærkelige Slag mellem
Albrecht af Mecklenburg og Dronning Margrethe,
der grundlagde de tre nordiske Rigers Forening.
Med en Hær af tyske Lejetropper var Albrecht
landet i Kalmar og havde skyndt sig ind i Landet
for at undsætte det haardt trængte Axeval Slot;
da hørte han, at den nordiske Hær var i Hælene
paa ham, og vendte om. Ved Å. skete Sammenstødet
24. Febr 1389; der kæmpedes vistnok
ude paa et bredt, tilfrosset Mosedrag. Efter en
haard Kamp vendte Krigslykken sig imod
Albrecht, der selv blev Fange tillige med sin Søn
o. fl. tyske Fyrster. At Mosen skal have foraarsaget
Nederlaget, er en senere Historikers Opfindelse,
der har al Sandsynlighed mod sig.
(Litt.: »Hist. Tidsskrift«, 5. Række, III).
Kr. E.

Aasnes, Herred i Solør Fogderi,
Hedemarkens Amt (1910: 5083 Indb.), udgør 3 Sogne
foruden Hovedsognet Gjesaasen Anneks omkr.
Gjessøen og Gretvikens Kapelsogn, det sidste i
den saakaldte Aasnes Finskog. Herredet
gennemstrømmes af Glommen og dens Bielv Flisen, som
kommer fra Vermundsøen paa Rigsgrænsen. Det
bestaar for den største Del af forholdsvis
lave, udstrakte Skovstrækninger med let Fald til
Glommen og Flisen. Skovdrift er derfor ogsaa
den væsentlige Næringsvej. Hovedvej S. over til
Kongsvinger og N. over til Elverum. Jernbanen
Kongsvinger-Elverum gaar gennem Herredet.
Dettes Areal er 607 km2, hvoraf
18 km2 Vand.
M. H.

Aasta, Hellig-Olavs Moder, var Datter af
Høvdingen Gudbrand Kula paa Oplandene og Ulvhild.
Hun var først gift med Harald Haarfagres
Sønnesønssøn, Kong Harald Grenske i Grenland
(Kystbygderne af Bratsbergs Amt) og havde med
ham Sønnen Olav, som blev Norges Konge 1015
og efter sin Død 1030 blev Norges Landshelgen.
Efter at Harald Grenske var indebrændt af
Sigrid Storraade, ægtede Aa. en anden
Sønnesønssøn af Haarfagre, Kong Sigurd Syr paa
Ringerike, med hvem hun blev Moder til Harald
Haardraade, Norges Konge 1045—66. Som
Hellig-Olavs Moder synes Aa. at være bleven
Genstand for Helgendyrkelse.
C. Br.

Aastedet, ɔ: det paagældende Sted,
bruges i Retssproget, naar man vil betegne det Sted,
hvis faktiske Tilstand har Bet. i en Retssag,
f. Eks. hvor der tvistes om Grænserne mellem to
Ejendomme (Aastedstrætte, jfr. Frd. 31.
Marts 1719 § 4). — Aastedsforretning
kaldes i Danmark en Forretning, der foretages
af dertil — i Reglen af Retten — udmeldte
kyndige og upartiske Mænd i Anledning af en saadan
Retssag. Den bestaar i en Undersøgelse foretagen
paa selve Aa. og en Beretning derom, som de
afgiver edelig i Retten, skriftlig ell. mundtlig,
ledsaget af en af dem gjort »Afridsning paa
Stedet« (Situationskort), jfr. D. L. 1—17 og Frd. 31.
Marts 1719 § 4. — Aastedsmøde, et Møde,
der afholdes paa Aa. af Personer, som er
interesserede i Sagens Udfald. — Aastedssag.
Naar begge Parter er enige derom, kan man
undlade at afholde Aastedsforretning med
Optagelse af Situationskort, idet Dommeren med
Skriver og 2 Retsvidner i Stedet derfor »befarer
Aa.« ɔ: sætter Retten der. Vidner skal ogsaa
møde paa Aa., forudsat at deres Erklæringers
Tydelighed afhænger af, at disse afgives der, og
de overhovedet er pligtige at vidne for bemeldte
Ret. Hvis en Aastedssag appelleres, skal
Amtmanden udmelde 2 Mænd til at foretage en
Aastedsforretning og optage et Situationskort,
hvorpaa begge Dele fremlægges for
vedkommende Overret, jfr. Frd. 25. Jan. 1805 § 27.
V. B.

Aastrup, Hovedgaard i Vennebjærg Herred,
tæt ved Hjørring, tidligere et kgl. Slot og indtil
1660 Sædet for en kgl. Lensmand. Har tilhørt
Niels Bugge, senere Slægten Levetzau, og laa en
Tid under Stamhuset Restrup.
B. L.

Aastrup, Hovedgaard i Voldborg Herred, V. f.
Roskilde. Har tilhørt bl. a. Generalløjtnant
Gregers Juel og Slægterne Krabbe og Kruse (den
østlige Fløj er bygget 1613 af Rigsraad Enevold
Kruse), senere Benzon, Eichel og Bartholin.
Lensgreve Fr. V. Dannemand, der købte Aa.
1842, bestemte, tillige med sin Hustru, Louise
Christiane f. Grevinde af Schulin, ved Testamente
af 20. Juli 1857, at Aa., med alt hvad dertil hørte,
efter begges Død skulde været et Kloster for
ugifte, uformuende Fruentimmer og under Navn
af »den grevelige Dannemandske Stiftelse« staa
under Justitsministeriets Tilsyn. Grev
Dannemand overlevede sin Hustru i 4 Aar og døde 12.
Marts 1888. Ejendommen blev 1891 underlagt en
Administration (Direktør i Bikuben S. Bülow),
der bestyrer den, indtil al Gæld er afviklet og
alle Legater udbetalte, hvorefter Testamentets
Bestemmelser om Klostret træder i Kraft.
B. L.

Aastrup, Poul Mortensen, dansk
Skolemand og Biskop, f. 1576 i Aastrup ved Ribe, d.
1619. Efter at være bleven Student fra Ribe Skole
rejste han som Hovmester for unge Adelige
gennem de fleste af Europas Lande. Hjemkommen
tog han Magistergraden 1604 og blev Aaret efter
Rektor i Ribe, hvor han ægtede en Datter af
Anders Sørensen Vedel. Som Rektor søgte han
at hæve Undervisningen bl. a. ved at indføre
maanedlige Eksaminer og Flidsbelønninger. 1610

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free