Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 63 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aastrup, Poul Mortensen, dansk Skolemand og Biskop - Aasum, Herred i det nordlige Fyn, Odense Amt - Åsunden - Aasædesret - Åtvidaberg i Østergotland i Sverige - Aavasaksa (Avasaxa), Bjerg i Finland - ab, lat. Forholdsord - Ab, hebr. (og fællessemitisk) Ord for Fader - Ab, hos Jøderne Kirkeaarets femte, det borgerlige Aars ellevte Maaned - Abábder, Nomadefolk i Ægypten - Abacá, se Manilahamp - Abaco, Store- og Lille- (ell. Lucaya), to af de nordlige, britiske Bahama-Øer i Vestindien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev han professor pædagogicus ved Univ. og
Aaret efter Biskop i Lund. Som Biskop kunde
han ikke fastholde et bestemt Standpunkt mellem
de luthersk ortodokse og Filip Melanchton’s
Tilhængere, som han i Hjertet tilhørte. Med sine
Præsters sædelige Vandel førte han et skarpt
Tilsyn; han beskyldtes for under sin otteaarige
Bispestyrelse at have afsat fl. Præster end alle
hans Formænd tilsammen siden Reformationen.
Ogsaa med Latinskolerne holdt han et vaagent
Øje, og paa sine Visitatser foreholdt han Degnene
og Forældrene, hvad de var Børnene skyldige.
L. M.

Aasum, Herred i det nordlige Fyn, Odense
Amt, begrænses med V. af Odense Herred, fra
hvilket det til Dels skilles ved Odense Aa og
Kanal, mod N. af Odense Fjord, mod NØ. af Bjærge
Herred, hvor Grænsen til Dels dannes af
Vejrup Aa, og mod SØ. og S. af Svendborg Amt
(Vindinge og Salling Herreder). Fra N. til S. er
det højst c. 20 km, Bredden er mellem 2 km mod
N., hvor det løber spidst til, og c. 18 km. Arealet
er 152,6 km², og det havde 1. Febr 1911 9016
Indb. (1801: 4602, 1840: 6445, 1890: 8248, 1901:
8156), det er c. 59 pr. km². Overfladen er mod N.
lavtliggende og temmelig jævn, mod S. er den
højere og noget bakket (højeste Punkt er
Eskelunds Bakke, 69 m), Jorderne er til Dels
lermuldede. Det hører til de frugtbare Herreder
i Amtet (gennemsnitlig noget over 5 ha paa 1
Td. Hartkorn). Af Arealet var 1907 c. 7380 ha
besaaede, 5630 ha Enge og Græsgange, 360 ha
Moser og 965 ha Skov; Skovene findes spredte,
særlig i den sydlige Del. Der var 1909 2733 Heste,
11905 Stkr. Hornkvæg, 1684 Faar og 7844 Svin.
Det samlede Hartkorn var 1905 c. 2764 Tdr., og
der var i 1911 1819 Gaarde og Huse. Det er delt
i 11 Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Bjærge Herred, i verdslig
Henseende hører det under Bjærge-Aasum Herreds
Jurisdiktion. — Herredet, i Valdemar II’s
Jordebog »Asumhæreth«, hørte fra 1660 til
Odensegaards Amt (se under Odense Amt).
H. W.

Åsunden, 22 km lang Indsø i Västergötland,
164 m o. H., kendt fra Slaget ved ^Bogesund
1520. Sten Sture d. y. havde forskanset sig paa
den frosne Å. mod den fremrykkende danske
Hær. Straks i Begyndelsen af Slaget 19. Jan.
ramtes han af en Kugle i Laaret, et Saar som
paa Tilbagevejen til Stockholm medførte hans
Død.
A. M. D.

Aasædesret er ifølge norsk Lov »den Ret, som
tilkommer den nærmeste blandt sidste Besidders
Afkom til at tiltræde udelt Besiddelsen af det af
Arveladeren efterladte Jordegods, ell. saafremt
han skulde have efterladt sig fl. Gaarde, da
Hovedbøllet, imod at give Medarvingerne Fyldest
for hvad dem derudi ved Skiftet er udlagt« (L.
26. Juni 1821). Det er saaledes en Fortrinsret
over for Medarvinger, tilkommende Arveladerens
Descendenter efter en i Loven nærmere angiven
Orden, hvor Alder og Køn er afgørende. Den
nærmest aasædesberettigede kan fordre sig
Gaarden (Aasædet) udlagt til den Pris, som af
Arveladeren ved Testament er bestemt. Mangler
saadan testamentarisk Bestemmelse, bliver Prisen
at fastsætte ved en billig Takst, d. e. med et
passende Afslag i den Værdi, Ejendommen har i
Handel og Vandel (L. 9. Maj 1863). Hvis
Medarvinger og Kreditorer ikke kan erholde Fyldest
for deres Tilgodehavende i Boets øvrige Midler,
maa de finde sig i alene at faa Panteret i Godset
for den dem udlagte Kapital, der forrentes paa
lovlig Maade og kun kan kræves udbetalt efter 6
Maaneders Opsigelse fra en af Siderne. Grl. § 107
bestemmer, at hverken Aasædes- ell. Odelsretten
maa ophæves. (Litt.: O. Platou, »Norsk
Arveret« [1910]).
K. Ø.

Åtvidaberg [-bærj] i Østergötland i Sverige,
c. 80 km fra Vestervik, er Station paa
Norsholm-Hultfred Banen og har en Mejeriskole og et
Kobberværk. Kobberværket Å. faar sin Malm fra
Bersbo- og Steflenburgsgruberne og har maaske
været i Brug før 1360, men først fra Midten af
18. Aarh. dreves det i stor Stil. 1850—74 leverede
det aarlig 720000 kg Kobber, siden er
Produktionen aftaget meget betydeligt.
G. Ht.

Aavasaksa [’a.-] (Avasaxa), Bjerg i Finland,
c. 70 km fra Torneå, beliggende lidt S. f.
Polarkredsen paa venstre Bred af Torneelv. Det 222 m
høje Bjerg er skovbevokset, især mod S., men
Toppen, til hvilken Opstigningen er let, er bar.
Midnatssolen kan ses herfra, og det var derfor
tidligere et berømt Udsigtspunkt; nu foretrækker
Turisterne Bjerget Ounasvaara (s. d.), som
let naas med Jernbanen.
G. Ht.

ab, lat. Forholdsord (foran Vokaler og h;
foran t abs, foran andre Konsonanter a), fra (i
fjernende Bet). — I Handelssproget »til
Afsendelse fra«, »Udskibning i«, o. s. v.

Ab, hebr. (og fællessemitisk) Ord for Fader,
hyppig anvendt i Egennavne, f. Eks. Absalom
(egl. abi-shalom »min Fader, d. e. Gud er Fred«)
ell. Abija (»min Fader er Jah[ve]«). Anvendes i Gl.
Testamente som Betegnelse for Læreren, Præsten,
Raadgiveren; om Jahve som Israels Gud. I
Aramaisk, som bl. a. taltes i Palæstina paa Kristi
Tid, hedder det i den Kasus, der benyttes som
Vokativ: Abba. Saaledes ofte benyttet som
Æresbetegnelse for jødiske Skriftlærde,
endvidere i Tiltale til Gud. De aramaisktalende
Kristne benyttede Ordet i deres Bønner, hvorfra
det gik over til de græsktalende. I det ny
Testamente forekommer det 3 Gange, saaledes f. Eks.
Rom. 8, 15: Abba Fader! Fra den syriske Kirke
er Ordet Abba gaaet over i den vestlige i Formen
Abbas (Abbed), som Betegnelse for en
Munkeforstander.
J. P.

Ab, hos Jøderne Kirkeaarets femte, det
borgerlige Aars ellevte Maaned; svarer til Slutn. af
vor Juli og Beg. af August.

Ababder, Nomadefolk i Ægypten, opholder
sig dels i Randen af Nildalen dels i Ørkenen
mellem Nildalen og det røde Hav omtr. fra
Vendekredsen til Kene’s Bredde. A. hører
ligesom deres sydlige Naboer, Bischarinerne, til
Bedscha-Folkene (s. d.), men har mistet
deres opr. Sprog og antaget arabisk. Desuden
har de antaget Fellahernes Klædedragt, men i
andre Henseender ligner de ganske
Bischarinerne. De bor i Maattetelte og har Hjorde af
Faar og Kameler.
H. P. S.

Abacá, se Manilahamp.

Abaco [↱a-], Store- og Lille- (ell. Lucaya),
to af de nordlige, britiske Bahama-Øer i
Vestindien, tilsammen 2580 km², men med kun c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>