Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrikostræ - Abrikosæter (Abrikosolie) - Abrin, se Abrus - Abrod, se Bynke - abrogere - Abrolhos, en Gruppe af Skær ved Australiens Vestkyst - Abroma - Abrudbánya, Bjergby i det ung. Komitat Alsó-Fehér - abrúpt, Abruption - Abrus, Slægt af Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), Buske ell. Halvbuske - Abruzzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. parvis stillede, hvide ell. rødlige Blomster,
som udfolder sig før Løvspring, og med runde ell.
noget aflange, fløjlshaarede og saftige Frugter
(Abrikoser), gule ell. orange af Farve og
svagt furede paa den ene Side; Stenen er
sammentrykt og furet langs Randen, ellers glat, med
et ell. to Frø, der snart har en bitter, snart en
sødlig Smag. — A. stammer fra Turkestan og
Mongoliet (ikke — som det lat. Navn kunde lade
formode — fra Armenien) og blev omtr. fra
Midten af 1. Aarh. dyrket i Italien. Her fik A.
Tilnavnet praecoqua, praecocia; paa Byzantinsk
blev dette til Berikoka, som Araberne ved at
sætte Artiklen foran forandrede til albarquq,
der atter blev til det spanske albaricoque
og det franske abricot. — Talrige Varieteter
er opstaaede ved Kulturen; de dyrkes især for
Frugternes Skyld. Navnlig i Sydeuropa (Italien
og Frankrig), Donaulandene og de forenede
Stater, hvor Frugterne ogsaa finder Anvendelse i
Brændevinsfabrikationen, er Dyrkningen vidt
dreven. Tørrede Abrikoser, befriede for Stenen,
udføres i stor Mængde fra Nordamerika, især
Kalifornien. Af Kernerne, der indeholder c. 50 %
fed Olie, udpresses denne (Abrikosolie),
som bruges til Forfalskning af Mandelolie.
A. M.
A. dyrkes i Espalier, og kun, hvor man har
Frugthus, kan det dyrkes i naturlig Kronform.
A. formeres ved Okulation paa Mirabel. Da det
ofte hænder, at store Grene pludselig dør bort
kort efter Løvspring, er Vifteformen den eneste
brugelige Espalierform. Man foretrækker i
Regelen en mod Vest vendende Væg til Plantningen.
Ved Sommerbeskæringen fjerner man de Skud,
der vender lige ind mod og lige ud fra Væggen,
samt de kraftige Skud, som der ikke kan skaffes
Plads til paa Espalieret. Paa den Maade
indskrænkes Vinter- og Foraarsbeskæringen til det
mindst mulige, hvad der er nødvendigt for at
forhindre Gummiflaad. Efter Foraarsbeskæringen
bindes Træet til Espalieret. Man tilstræber
at fordele Skuddene saa ligeligt over hele
Vægfladen, som Forholdene tillader. Den hyppigst
dyrkede Sort er Breda, som er frugtbar og
modner sidst i Aug. Den bruges baade til Bordfrugt
og til Syltning.
L. H.
Abrikosæter (Abrikosolie), en ved Kunst
fremstillet Frugtæter med Lugt af Abrikoser, er
væsentlig Ætylbutyrat og Ætylvalerianat med lidt
Amylalkohol og benyttes i Sukkervarefabrikationen.
K. M.
Abrīn, se Abrus.
Abrod, se Bynke.
abrogere (lat.), ophæve, afskaffe;
Abrogation, Afskaffelse, Ophævelse af en Lov.
Abrolhos [ə↱wroliu∫], en Gruppe af Skær ved
Australiens Vestkyst mellem 28. og 29. Grad
s. Br., ogsaa kaldet Houtman Rocks efter
Opdageren. Geelvinks-Kanalen adskiller A. fra
Fastlandet. — A. ell. Skt Barbaras-Øerne er
endvidere Navnet paa en Samling ubeboede Øer,
Klipper og Banker ved Brasilien, Prov.
Espirito-Santo, der ligger 12—60 km fra Kysten; paa den
største, Santa Barbara, er der bygget et Fyrtaarn.
M. V.
Abroma Linn. fil., Slægt af Sterculiaceerne,
Buske ell. smaa Træer med store, hele ell.
lappede Blade, stærkt behaarede af Stjernehaar,
anselige, purpurrøde Blomster og femkantede,
vingede Kapsler. Af A. augustum L. f. (Indien og
Filippinerne) og A. molle D. C. (Kejser
Wilhelmsland) m. fl. benyttes Basttrævlerne
(Abromafibre, undertiden kaldet Indisk Hamp og
Woolet comul) til Tovværk.
A. M.
Abrudbánya [↱åbrud-’ba.njå], Bjergby i det
ung. Komitat Alsó-Fehér (Unterweissenburg),
Siebenbürgen, 45 km NV. f. Karlsburg, har
Guld- og Sølvværker, et Bjergværkskommissariat og c.
2900 Indb., Magyarer og Rumæner. Romerne
havde her Kolonien Auraria major. 1849
blev A. ødelagt af Rumænerne og den magyariske
Befolkning nedhugget.
G. Ht.
abrupt, Abruption (lat.), Afbrydelse; A.
benyttedes tidligere i Musikken til at betegne en
paa et usædvanligt Sted — f. Eks. efter en
Septim- ell. en dissonerende Akkord — pludselig
Indtrædende Pause (en saakaldt Kunst- ell.
Effektpause).
S. L.
Abrus [↱a-] L., Slægt af Ærteblomstrede
(Vikke-Gruppen), Buske ell. Halvbuske med
ligefinnede Blade, der ender med en Torn;
Blomsterne i Klase, Bælgene sammentrykte og mere
ell. mindre leddede. A. precatorius L.
(Paternosterært) er en Slyngplante med blegt
rosenrøde Blomster og haarde Frø af Størrelse
som Ærter, smukt røde af Farve, men med en
sort Plet ved Navlen. Den har sit oprindelige
Hjem i Ostindien, men skal nu være udbredt i
næsten alle tropiske Lande. Frøene
(Krebseøjne ell. Paternosterærter) anvendes
til Pynt. De indeholder et giftigt Alkaloid (Abrin
ell. Jequiritin), der anvendes i Medicinen
mod Øjensygdomme. I Indien opblødes Frøene i
Mælkesaft af Calotropis gigantea, knuses og
formes som Naale; naar disse stikkes gennem
Huden af et Menneske ell. Dyr, fremkalder de
hurtig Døden.
A. M.
Abruzzo [a↱brutso}, Abruzzerne, er
Navnet paa et Bjerglandskab, der ligger paa den
ital. Halvøs Østside mellem Floderne Tronto og
Sangro og udgjorde den nordlige Del af det
tidligere Kongerige Neapel. — Bjerglandskabet,
hvis vigtigste Flod er Aterno ell. Pescara,
som den kaldes i sit nedre Løb, er Apenninernes
højeste og vildeste Bjergparti og tillige den
mindst gennemforskede Egn. A. bestaar af fl. fra
NV. til SØ. løbende Parallelkæder, som dog
falder i enkelte Grupper, og da Højsletten imellem
dem er gennemfuret af fl. Indsænkninger, vilde
Landet ikke være særlig utilgængeligt, hvis ikke
det barske Klima lagde Hindringer i Vejen. I den
østlige Kæde, der er den vildeste og for det meste
falder stejlt af til Adriaterhavet, ligger Halvøens
højeste Top, Monte Corno, 2920 m, i Partiet
Gran Sasso d’Italia; i samme Kæde ligger
sydligere, adskilt ved Pescara’s Gennembrudsdal,
den vilde Gruppe Majella, hvis højeste Punkt
er Monte Amara, 2795 m. I den vestlige
Kæde, der skilles fra den østlige ved Højsletten
om øvre Aterno (c. 700 m o. H.), ligger Monte
Velino, 2487 m, ved hvis sydlige Affald den nu
udtørrede Celano-Sø (Oldtidens Lacus Fucinus,
655 m o. H.) er lejret. Landet, især den
nordvestlige Del, er en stor Del af Aaret
bedækket med Sne, og store Skove (af Ege-, Bøge-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
