Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acánthus, L., Slægt af Acanthaceerne´ - a cappélla - a capriccio - Acapúlco, Havneby i Meksiko - Acardiacus - Acarina, se Mider - Acarus se Ostemider - Acatenango, lille By i Republikken Guatemala - Acc (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Akk) - Acca Laréntia, rom. Heroine - accapareur - accarezzevole - accelerando - Acceleration - accelerere - accelererende Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Utvecklingshistoria« [Stockholm 1890]; Meurer,
»Ursprungsformen des griech. Akanthusornaments«
[Berlin 1896]; A. Riegl, »Stilfragen« [Berlin
1893]; Chr. Axel Jensen og E. Rondahl,
»Stilarternes Historie« [Kbhvn 1912]).
C. A. J.
a cappella (ital.), egl. »i Kirkestil«, betegner
flerstemmig Sang uden Instrumentalledsagelse.
Ordet cappella betegner opr. et særligt
afgrænset Rum i en Kirke, dernæst særlig det Rum,
hvor Sangkoret var opstillet, og endelig selve
Sangkoret. — a. c. bruges ogsaa undertiden i
samme Bet. som alla breve.
S. L.
a capriccio [ka↱prit.∫o] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: efter Behag; d. s. s. ad
libitum. Dog indbefatter a. c. tillige
Antydningen af en let og spøgefuld Opfattelse.
S. L.
Acapulco, Havneby i Meksiko, Stat Guerrero,
har (1904) 5780 Indb. og den bedste Havn ved
Meksikos Stillehavskyst, en dyb, halvcirkelformig
Bugt med let Indsejling og saa sikker
Ankerplads, at Skibene kan ligge trygt langs den
stejle, klippefulde Strandbred. A. anses for en
af de skønneste Havne i Verden. Klimaet er
ikke usundt, men overordentlig varmt, fordi
Byen ligger som i en Kedel, omgivet af stejle
Bjerge. Jordrystelser er hyppige; 1799 og 1837
blev A. næsten ødelagt, og 1909 led Byen atter
meget ved Jordskælv. A. havde sin Glanstid,
da den 1778 fik Monopol paa Handelen med det
spanske Ostindien; Uafhængighedskrigen gjorde
Ende herpaa. I nyere Tid har A. atter faaet
Bet. som Anløbsstation for Damperne mellem
Panama og San Francisco. Der udføres Huder,
Tømmer og Frugt.
G. Ht.
Acardiacus (lat.), et Misfoster, som mangler
Hjertet. Et saadant Misfoster kan kun tænkes
som Tvillingfoster, idet Fosterets Udvikling
allerede fra et meget tidligt Tidspunkt er
afhængig af dets Blodomløb, og altsaa i dette
Tilfælde maa finde Sted ved Blodkar fra
Tvillingens Karsystem, i Reglen fra dennes Navlekar.
Som oftest opnaar A. kun en meget ringe
Udvikling, danner i Reglen kun et Hylster af Hud
indesluttende Antydninger af Knogler,
Muskelvæv o. l. I sjældnere Tilfælde opviser
Misfosteret dog tilnærmelsesvis menneskelig Form
med Lemmer og Hoved. Man formoder, at denne
Misdannelse kan opstaa derved, at der paa et
tidligt Udviklingstrin har dannet sig en
Forbindelse (Anastomose) mellem de to Fostres
Navlepulsaarer; den Tvilling, hvis Hjerte var
kraftigst, har igennem en saadan Forbindelse sendt
Blod den forkerte Vej ind i dens andens
Karsystem og efterhaanden ganske sat dennes
Hjerte ud af Spillet, hvorefter det er atrofieret.
S. B.
Acarina, se Mider.
Acarus [↱a-] se Ostemider.
Acatenango [↱naŋgå], lille By i Republikken
Guatemala i Mellemamerika ved Floden
Guacalate, omtr. 50 km SV. f. Guatemala midt mellem
de to Vulkaner Agua og Fuego. N. f. Fuego ligger
den halvt udslukkede Vulkan Acatenango
(3950 m).
Acc (Artikler, der savnes herunder, maa søges
under Akk).
Acca [↱a-] Larentia, rom. Heroine. Efter
Sagnet stod hun i Elskovsforhold til Herkules,
men ægtede straks derefter den rige Etrusker
Tarutius, hvis udstrakte Jordegods hun til sidst
skænkede det romerske Folk. En anden
Overlevering gør hende til Hyrden Faustulus’
Hustru; hun havde med ham 12 Sønner, og da
en af disse døde, adopterede hun i hans Sted
Romulus, som med sine Plejebrødre stiftede
Arvalbrødrenes Præsteskab. Romerne bragte
hende et Dødningeoffer den 23. Decbr.
Oprindelsen til Forestillingerne om A. L. kendes ikke.
I Navnet har man tidligere villet se udtrykt et
Forhold til Larerne; men dette er nu opgivet.
C. B.
accapareur [akapa↱rö.r] (fr.) kaldes en
Handelsmand, der opkøber et betydeligt Kvantum af
en Vare for at beherske Markedet og bringe
Priserne til at stige.
accarezzevole [ak.aret.↱sevole] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: kælende, indsmigrende.
accelerando [at.∫ele↱rando] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: med tiltagende Hurtighed.
Acceleration. 1) I Mekanikken forstaar
man ved et Legemes A. den Tilvækst, Legemets
Hastighed faar i Tidsenheden (Sekundet). Tager
Hastigheden af i Stedet for at vokse, siger man,
at A. er negativ, ell. at Bevægelsen er
underkastet en Retardation. Forandrer et
Legemes Hastighed sig lige meget i lige store
Tidsrum, saa er A. konstant, og Hastigheden
kaldes jævnt voksende (ell. aftagende). Er A.
ikke konstant, bestemmes dens Middelværdi i en
vis Tid derved, at man dividerer Forskellen
mellem Hastigheden ved Slutningen og ved
Beg. af denne Tid med Antallet af de forløbne
Tidsenheder. Tager man den nævnte Tid saa
kort, at A. ikke kan forandre sig kendelig i
den, og betragter man et Tidspunkt inden for
dette korte Tidsrum, saa gaar den omtalte
Middelværdi over til at være selve A. paa dette
Tidspunkt. Det mest bekendte Eksempel paa
jævnt voksende Bevægelse er et Legemes Fald
(s. d.) i det lufttomme Rum. Et Legemes A.
skyldes altid en ydre Kraft, da ethvert Legeme,
paa hvilket ingen ydre Kræfter virker, vil
beholde sin Bevægelsestilstand uforandret (se
Bevægelse). Forskellige Kræfter forholder sig
til hinanden som de A., de kan frembringe ved
at virke paa eet og samme Legeme, og man
kan derfor bruge den A., en Kraft meddeler
et bestemt Legeme, f. Eks. et Legeme, der vejer
et Gram, som Maal for Kraften. Tyngdens A.
f. Eks. er ved Polen 983,1 cm, under 45° Br.
980,6 cm, ved Ækvator 978,1 cm, og disse Tal
er tillige Maal for Tyngdekraftens Størrelse paa
de nævnte Steder (smlg. Tyngde). Ligesom
Kraft og Hastighed har A. ikke alene en
bestemt Størrelse, men ogsaa en bestemt
Retning. Hvis et Legemes Hastighed forandrer
Retning, har Legemet A., selv om Hastighedens
Størrelse forbliver uforandret.
K. S. R.
2) (astron.) se Dag, Fiksstjerner og Maanen.
accelerere, fremskynde (et Legemes Bevægelse).
accelererende Kraft kaldes en Kraft, som
virker paa et Legeme, der bevæger sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
