- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, dansk Digter, f. (1801-1875) - Andersen, Hans Niels, dansk Forretningsmand, f. 1852 - Andersen, Hildur, norsk Pianistinde, f. i Kria 25. Maj 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemgaaende i Kraft af deres Reflektion og
udviklede Kultur er komne saa langt bort fra
den Primitivitet, der skal bære og gennemtrænge
Eventyret, at deres Forsøg paa at
frembringe et saadant falder ud til mere ell.
mindre blodløs Allegorisering og Filosoferen,
der snarere taler til Hjernen end til Hjertet,
staar A. i sin umiddelbare ell. i hvert Fald
tilsyneladende umiddelbare Genialitet som ganske
upaavirket af den moderne Reflektion; den er
helt gledet ham forbi. Han har, hvor han ret er
sig selv, bevaret sin Naivitet; heraf saavel hans
Indbildningskrafts som hans Fremstillingsmaades
mærkelige Friskhed og Kraft. For Læserne
staar han som den, der fuldt ud tror paa, hvad
han fortæller, og derfor drager han os med
uimodstaaelig Magt ind i sin brogede Fantasiverden.
Som Barnet giver han alt, hvad Øjet
kan skue og Indbildningskraften rumme,
personligt Liv og tumler med det i de dristigst
opfundne Situationer, snart med kosteligt Lune,
snart i de mest rørende Situationer, altid i
Kærlighed til Menneskene, til Naturen, til alt det
Skabte. Tit er hans Eventyr intet udenlystig
Skæmt, brogede Billeder. Men naar der, som
det mange Gange er Tilfældet, er en »dybere
Mening« i hans bedste Digtninger, bliver disse
dog ikke derfor, hvad man kalder tendentiøse
ell. paa ukunstnerisk Vis moraliserende; han
fortæller ikke et Eventyr for at optræde som
Prædikant, men føler og forkynder i Naturens
og Poesiens Verden den evige Sandhed og
Retfærdighed som noget levende. Aand og Natur
er for ham uopløselig Enhed, derfor nyder
Børnene ham uden at føle sig tyngede af det
dybsindige; de udviklede Læsere tilegner sig
dette uden at forstyrres af det fantastisk
eventyrlige, der saa nøje og uadskilleligt
hænger sammen dermed. Nær til
Eventyrene, af hvilke en Del er helt igennem
selvopfundne, medens andre er formede paa
Grundlag af ældre dansk ell. fremmed Folke- og
Kunstdigtning, slutter sig de saakaldte
»Historier«, der udkom hæftevis fra 1852 samt den
aandfuldt malende »Billedbog uden Billeder«
(1840); »Historierne« er ofte friske og livfulde
Hverdagsbilleder ell. Smaakrøniker, undertiden
dog, ligesom en Del af de senere Eventyr,
trykkede af en noget for haandgribelig Tendens.

Som Romanforfatter fortsatte A. den med
»Improvisatoren« begyndte Virksomhed med
»O. T.« (1836), »Kun en Spillemand« (1837), »De
to Baronesser« (1849) og »At være eller ikke at
være« (1852); det sidstnævnte Arbejde er et i
uheldig Forstand naivt Forsøg paa at gøre
sig gældende som moralfilosofisk Digter; de andre
indeholder hver for sig saa mange Vidnesbyrd
om Forfatterens rige Følelse og udviklede
Kompositionsevne, at de kan læses med
Interesse. Mellem A.’s ret talrige dramatiske
Arbejder er foruden Operateksten »Liden Kirsten«
(Musik af J. P. E. Hartmann) kun et enkelt helt
vellykket, det lille anonymt fremkomne
Lystspil »Den ny Barselstue« (1850), der er bygget
over et morsomt og ejendommeligt Indfald og
gennemført med Liv og med Sans for dramatisk
Virkning. Hans Eventyrkomedier »Lykkens
Blomst«, »Mer end Perler og Guld«, »Ole
Lukøje« og »Hyldemor« (1845—50) har delvis
holdt sig paa Scenen til op imod de seneste
Tider som uskyldig Underholdning for »Børn og
barnlige Sjæle«. Meget havde han i sin Tid
ventet sig af de to store alvorlige Skuespil
»Mulatten« og »Maurerpigen«, der udkom 1840
og opførtes paa »Det kgl. Teater«. Men hans
Forhaabninger skuffedes, og Arbejdernes
Svaghed, navnlig i Karaktertegningen, var ogsaa
store nok til ret vel at motivere den haarde
Medfart, de blev Genstand for fra den
toneangivende Presses, navnlig fra J. L. Heiberg’s
Side (»En Sjæl efter Døden«).

Mellem A.’s øvrige Frembringelser fortjener
især de selvbiografiske »Mit Livs Eventyr« og
»En Digters Bazar« at fremhæves som mærkelige,
delvis ved de Bidrag, de giver til Samtidiges
Karakteristik og til Opfattelsen af et og andet
kulturhistorisk Fænomen, fornemmelig dog i Kraft af
det Lys, der ved dem kastes over den
fortællendes højst ejendommelige Udviklingsgang og
hele Personlighed.

A. tilbragte en stor Del af sit Liv paa
Udenlandsrejser; han trængte stadig til ny Indtryk
vel ogsaa til at nyde de mangfoldige Former
for Dyrkelse, han gjordes til Genstand for
overalt, hvor han kom frem. Sligt skortede det ham
for øvrigt i hans fremskredne Alder heller ikke
paa i Hjemmet; han fik fuldt op af Ordener og
Titler, hvilket han i fuldeste Maal glædede sig
over, blev Æresborger i sin Fødeby og nød den
enestaaende Ære at se et anseligt Mindesmærke
af sig rejst i levende Live. Og han, der
i sin Ungdom havde døjet saa meget af
Mangel paa den Paaskønnelse, der var ham en
Livsbetingelse, naaede at staa som sit Lands
folkekæreste Digter, kendt og elsket af alle
fredlyst som næppe nogen af sine Samtidige.
Familie stiftede han aldrig, men han savnede
det ikke. Gode Venner havde han fuldt op af,
de hyggede om ham, hvor de kunde, og som
Gæst i et Vennehjem, Grosserer M. Melchior’s
»Rolighed« paa Kbhvn’s Østerbro, levede han
sine sidste Dage. (Litt.: Foruden de
selvbiografiske Skrifter: G. Brandes, »Kritikker og
Portrætter«; E. Collin, »H. C. Andersen og
det Collinske Hus«; H. Schwanenflügel,
»H. C. Andersen«; H. Brix, »H. C. Andersen
og hans Eventyr«).
S. M.

Andersen, Hans Niels, dansk
Forretningsmand, f. i Nakskov 10. Septbr 1852 og kom
i en tidlig Alder til Søs. Efter lange oversøiske
Rejser kom han 1873 til Siam, hvor han 1884
stiftede Firmaet »Andersen & Co.«, som 1897
kom til at danne Grundlaget for »Det
østasiatiske Kompagni«, hvori han indtraadte som
administrerende Direktør og Medlem af
Bestyrelsen (se i øvrigt Østasiatisk Kompagni).
A., der 1900 blev udnævnt til Etatsraad,
og 1912 fik Dannebrogsordenens Storkors,
deltog som Kongens Gæst i Kong Frederik VIII’s
Rejse til Færøerne og Island i Sommeren 1907.
A. er Generalkonsul for Siam.

Andersen, Hildur, norsk Pianistinde, f. i
Kria 25. Maj 1864, Elev bl. a. af Fru Johanne
Thue, Johan Svendsen, Leipzig-Konservatoriet
og senere af Leschetitzky i Wien; debuterede
som Koncertpianist i Kria Musikforening 1886.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free