- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
731

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andreas, en af Apostlene - Andreas, med Tilnavn Hierosolymitanus, opr. Munk i Jerusalem, senere Ærkebiskop af Kreta - Andreas (Konger af Ungarn). 1) Andreas I (1046-58) - Andreas (Konger af Ungarn). 2) Andreas II (1205-36) - Andreas (Konger af Ungarn). 3) Andreas III (1290-1301) - Andreas And var den første Svensker, der vides at have erhvervet Magistergraden - Andreasberg, se Sankt Andreasberg - Andreasbergit, d.s.s. Harmotom, se Zeolitter - Andreaskors, se Andreas (Apostlen) - Andreasmønter - Andreasnat, se Andreas (Apostlen) - Andreasorden, 1) den højeste russiske Orden - Andreasorden, 2) Skotsk Orden, se Tidselorden - Andrée, Elfrida, sv. Komponistinde, f. 1841 - Andrée, Fredrika, se Stenhammar - Andrée, 1) Karl, tysk Geograf og Journalist, (1808-1875)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bethsajda ligesom Filip (1, 45), og sammen med
denne nævnes han i Fortællingen om
Bespisningsunderet (6, 8) og i Anledning af Grækernes
Komme til Jesus (12, 22). — Om hans senere
Virksomhed beretter bevarede Fragmenter af
de saakaldte Andreasakter
(vulgærkristelige Apostellegender, hvis ældste Partier
rimeligvis gaar tilbage til Slutn. af 2. ell. Beg. af 3.
Aarh.), at han i Akaja overtalte Prokonsulen’s
Hustru til ægteskabelig Afholdenhed og til Straf
herfor blev korsfæstet; iflg. en middelalderlig
Udsmykning af Legenden skete det paa et
skraat Kors (X crux decussata, Andreaskorset),
der i billedlige Fremstillinger er blevet
Apostlens staaende Attribut, og p. Gr. a. dets
Lighed med Kristi Monogram, det græske Χ, har
faaet en særlig Bet. i den kristne Symbolik.
Eusebius lader A. prædike blandt de N. f.
Sortehavet boende Skyther; derfor ærer Russerne
ham som deres Apostel. Hans Mindedag er 30.
Novbr, og i den forudgaaende Nat
(Andreasnatten) skal efter Folketroen unge Mænd og
Piger kunne se deres tilkommende Ægtefælle.
H. M.

Andreas, med Tilnavn Hierosolymitanus,
opr. Munk i Jerusalem, senere Ærkebiskop
af Kreta, 7.—8. Aarh. Han anses som Forf. af
»den store Canon« i den græske Kirkesang og
skal selv have opfundet Melodierne til enkelte
af den ortodokse Kirkes Hymner.
A. H.

Andreas (Konger af Ungarn).

1) Andreas I (1046—58), den fjerde Konge
af Huset Arpad, blev 1038 forjaget fra Ungarn
af Usurpatoren Peter; men da denne blev
afsat 1046, udraabtes A. til Konge. Kejser Henrik
III forkyndte ham i den Anledning Krig, men
maatte 1052 slutte Fred og give Afkald paa
Tribut af Ungarn. Senere kom A. i Strid med sin
Broder Bela, hvem han havde lovet Tronfølgen,
men som siden var blevet skudt til Side, da
A. selv fik en Søn, og i et Slag ved Theis
mistede A. Livet.

2) Andreas II (1205—36) foretog 1217 et
Korstog til Palæstina, der begyndte heldig nok,
men sluttelig strandede p. Gr. a. Deltagernes
Uenighed under Belejringen af Borgen paa
Bjerget Tabor. I Ungarn maatte A. stadig
kæmpe med Uroligheder og 1222 udstede den
gyldne Bulle, Rigets store Frihedsbrev.

3) Andreas III (1290—1301) var den
sidste Konge af Huset Arpad.
Kr. E.

Andreas And var af høj, uplandsk Slægt,
studerede i Udlandet, vistnok særlig i Paris,
og er den første Svensker, der vides at have
erhvervet Magistergraden. Efter sin Hjemkomst
blev han Kannik i Upsala og 1278 Domprovst.
Begejstret for Studiernes Fremme købte han i
Paris et Hus med tilhørende Grund og
indrettede det til et Kollegium for svenske Skolarer
(1285), en Efterligning af det lidt ældre
Collegium Danicum for danske Skolarer. 1291 gav A.
sit Kollegium strenge Love, der stadfæstedes af
Ærkebispen, og selv havde han Forvaltningen
af det, indtil han faa Aar før sin Død afstod
Ejendomsretten og Tilsynet til Upsalas
Ærkebisp. Kollegiet blev allerede ophævet i Midten
af 14. Aarh., fordi det stod tomt. For Kordrengene
i Upsala grundlagde A. et Kommunitet
med tilhørende Undervisning, Spiren til den
senere Katedralskole, paa en vis Maade ogsaa
til Universitet. Ligeledes byggede han et
Helligaands-Hus for Syge. A. nævnes som Rigsraad,
nød stor Anseelse og havde oftere Tillidshverv;
saaledes deltog han 1296 i Bearbejdelsen af
Uplandsloven. I sit Vaaben førte han en
svømmende And.
H. O.

Andreasberg, se Sankt Andreasberg.

Andreasbergit, d. s. s. Harmotom, se
Zeolitter.

Andreaskors, se Andreas (Apostlen).

Andreasmønter, forskellige Mønter med
Billeder af Apostlen Andreas med Korset. Saaledes
Andreasdukater, russiske Torubelstykker
af Guld, prægede under Peter den Store og
hans Efterfølgere; endvidere braunschweig-lüneburgske
Dukater fra 1726 og 1730.
Andreasgylden, flanderske Guldmønter,
prægede 1470 under Karl den Dristige af Burgund
(af en Guldgyldens Værdi). Andreasthaler,
-gulden, -Mariengroschen,
tidligere braunschweig-lüneburgske og
hannoveranske Mønter af fint Harzsølv.
Andreaspfennige udmøntedes smst. i Kobber.

Andreasnat, se Andreas (Apostlen).

Andreasorden, 1) den højeste russiske
Orden, stiftet 1698 af Peter den Store. Ordenen,
som kun har een Klasse, er bestemt for
Medlemmer af det kejserlige Hus, Fyrster og
Konger samt Personer af Generalløjtnants Rang,
som har Alexander-Nevskij ell. den hvide Ørns
Orden. Ordenstegnet er den russiske Rigsørn i
Guld, sort emailleret; paa dennes Bryst hviler et
mørkeblaat Andreaskors med Apostlens Legeme.
Paa Korsets fire Arme staar i Guld Bogstaverne
S. A. P. R. (ɔ: Sanctus Andreas Patronus
Russiae
, d. e.: »den hellige Andreas, Ruslands
Beskytter«). Ordenstegnet bæres i et blaat Baand,
der gaar fra højre Skulder til venstre Hofte;
den ottestraalede Stjerne dækker venstre Bryst.
Ordenskæden bestaar vekselvis af Andreaskors
og Kroner. Ved Ordensfesten, Stiftelsesdagen
(30. Novbr), bæres en særlig Dragt: hvidforet
Kappe af grønt Fløjl m. m.

2) Skotsk Orden, se Tidselorden.

Andrée [aŋ↱dre.], Elfrida, sv.
Komponistinde, Søster til Operasangerinden Fru
Stenhammar, f. i Visby 19. Febr 1841, studerede tidlig
Orgelspil og blev den første kvindelige Organist
i Sverige (1861 i Stockholm, siden 1867 i
Göteborg ved Domkirken), gjorde sig tillige
fordelagtig gældende som Komponistinde med en
Række Værker for Kammermusik, Korballaden
»Snöfrid«, Sange og Pianostykker. 1895 blev hun
i Bryssel prisbelønnet for en Symfoni, en
Strygekvartet og en Komposition for Orgel og
Blæseinstrumenter.
A. H.

Andrée [aŋ↱dre], Fredrika, se
Stenhammar.

Andrée [aŋ↱dre.], 1) Karl, tysk Geograf og
Journalist, f. 20. Oktbr 1808 i Braunschweig, d.
10. Aug. 1875. Han redigerede en Tid »Kölnische
Zeitung« og grundlagde 1851 »Bremer Handelsblatt«,
der under hans Ledelse svang sig op til
ikke ringe Bet. Fra 1855 helligede han sig
udelukkende til geografiske og etnologiske Studier
og udgav en Række Skrifter, af hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free