Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiloper, kaldes en stor Gruppe Drøvtyggere, henhørende til Oksefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Okse-Gnuen (C. taurina) er større med sorte
Børster, sort Manke og Hale; udbredt i
Centralafrika op til Nilens Kilder.
Dukker-A. (Cephalopus) er en Slægt, der
omfatter ganske smaa, sirlige og fint byggede
A.; kun Hannerne har Horn, der er lige, slanke,
oprette og ganske smaa; Panden med en opret
Haardusk, Halen kort, Biklovene ret veludviklede.
Hjemmehørende i Afrika, hvor den var
yderst talrig i Kapstaden; den mindste Art har
ikke meget større Krop end en Kanin. Mest
kendt er en af de største Arter, C. mergens, der
er 1,1 m lang, 55 cm høj. Navnet skyldes den
Ejendommelighed, at de, opskræmte, ikke flygter,
men dukker sig ned i Græs, under Buske
o. l. og holder sig der ubevægelige, til Faren er
ovre. Beslægtet er den lille mærkelige
Firhornede A. (Tetraceros quadricornis); den
har paa Panden to Par Horn, af hvilke de
forreste er ganske smaa; udbredt i Ostindien
og Tibets Skovegne.
Dværg-A.’s Gruppe omfatter mange af de
mindste af alle A.; spinkle, fint byggede Arter,
ret ens i Ydre, korthalede; kun Hannerne har
Horn, der er smaa, tynde, ret lige og oprette,
lidt ringede ved Grunden; hertil Vindspiller-A.
(Nanotragus hemprichiana), rødgul med
indblandet graahvidt; hvide Streger om Øjet;
Kroplængde 65 cm; lever parvis i Abessinien.
Konge-A. (N. pygmæus), fra Guinea, er den
mindste af alle A. Moskus-A. (N. moschatus),
Bukke-A. (N. tragulus) og Urebi’en (N.
scoparius) har de smaa Horn lidt fremadkrummede,
nøgen Snude, ingen Biklove ell. Knæduske;
alle hjemmehørende i Syd- og Mellemafrika.
Klippespringeren (Calotragus
saltatrix), der findes helt op i Abessinien, er en
lille Bjergform, der, som Gemsen, med umaadelig
Færdighed springer om i Højlandsklipperne;
Benene lidt kortere, Hovene smaa, med tydelige
Biklove; Haarlaget tykkere og sværere end hos
dens Slægtninge, sammenhængende med
Højlandets lavere Temp. Hertil kan ogsaa henføres
Goral’en (Nemorhedus goral), en
gemselignende A. med behaaret Snude; rødbrun med en
smal, gul Længdestribe paa Bugen; Kind og
Strube hvide; lever i store Flokke i Himalayas
stejle Klippeegne. Krop 1 m lang.
Hjorte-A. (Cervicapra) er store A. med ret
store Horn; Halen lang med en Haarkam paa
Oversiden og en Haarkvast i Spidsen; en Del
afrikanske Arter; mest kendt er Vandbukken
(C. ellipsiprymnus), der i Skabning, med
sin langhaarede Hals, meget ligner en
Kronhjort, som den næsten naar i Størrelse;
Haarlaget usædvanlig groft, Hornene kraftige,
lyreformet svungne, ret glatte; i Smaaflokke i Syd-
og Østafrika. Sump-A. (C. eleotragus) er
mindre, uden Halsmanke; Halen ret langhaaret i
hele sin Længde; lever parvis i Sumpegne i
Mellem- og Sydafrika; hertil hører ogsaa den
store Rød-A. ell. Nagor’en (C. redunca) i
Senegal og Abessinien; rødbrun med hvid
Underside.
Ægte A. (Antilope), en Slægt, omfattende en
Gruppe Former, hvor snart baade Han og Hun,
snart kun Hannen, har lyreformede, ringede
Horn. Hertil den smukke Hjortegeds-A.
(Indiernes Sassi) (A. cervicapra), en elegant,
men kraftigt bygget, mellemstor A., hvis Han
har meget lange bagudrettede, ringede,
spiralsnoede Horn; Hunnen hornløs, Bukkens Farve
er smuk sortebrun med renhvid, skarpkantet
Underside, Agterspejl og Indside af Benene;
Øjeegn og Mule ligeledes hvide. Knæduske og
store Øren. Lever i Flokke i Forindien.
Krop-A. (A. guttorosa) i Mongoliet og Ørkenerne
mellem Tibet og Kina; Hannens Strubehoved rager
frem som en Knude; isabellabrun med hvid
Underside; Hunnen hornløs; Kroplængde 1,2 m.
Gazelle-Slægten (Gazella) omfatter mange
smaa, tyndhalsede, elegant byggede A. med
smaa, lyreformede ell. bagudbøjede Horn, der
hos en Del Arter mangler hos Hunnen.
Farverne smukke; Hovedfarven rødbrun ell.
gulbrun, Undersiden af Kroppen og Benenes
Indside renhvide, en mørk Stribe i Farveskellet
paa Kropsiden; Kinderne hvidlige med en mørk
Længdestribe fra Øje til Mundvig. G. er smukke,
smaa Dyr med store, klare Øjne, store Øren og
kort mørk Hale midt i det hvide Agterspejl.
Blandt de mange Arter kan nævnes G. dorcas
(Kroplængde 1,1 m) i Nordafrika og Arabien,
hvor den lever i Flokke; er Genstand for meget
ivrig Jagt; i Fangenskab bliver den hurtigt
meget tam og formerer sig let.
Saïga’en (Saïga tartarica) danner en
ejendommelig Slægt for sig selv; den er i Ydre
meget afvigende fra andre A. Hornene, der er
gule, ret korte, lyreformede, findes kun hos
Hannen. Næseryggen er højst iøjnefaldende
blæreformet opdrevet, lidt sammentrykt,
ragende ud over Underkæben; Næseborene meget
store; Øre og Hale korte. Halsen kort og tyk,
Skikkelsen i øvrigt rensdyragtig. Farven
graagul med hvid Bug. Kroplængde 1,2 m. Lever i
Østeuropas og Vestasiens Stepper, nu i Europa
kun Ø. f. Don-Floden, hvor den findes flokkevis;
samler sig om Efteraaret i Hjorde, der vandrer
til andre Egne; om Foraaret vender de tilbage
i mindre Flokke. S. er et lidet graciøst Dyr
med ludende Hoved, men den er en fortrinlig
Løber; den jages med største Ihærdighed af
Steppebeboerne, for hvem den er af stor Bet.
Føden bestaar hovedsagelig af Salturter. Dens
fossile Levninger findes i franske og engelske
pleistocene Lag. Beslægtet med Saïga’en er
Chiru’en (Pantholops hodgsoni) i Vest-Tibet
og Turkestans Højland op til 5000 m; baade Han
og Hun har Horn, hos Hannen meget lange;
Hannens Næsebor er meget opsvulmede; færdes
i Smaaflokke og er yderst sky.
Heste-A. (Hippotragus) hører til de
stateligste Former inden for A.-Gruppen; Hornene
mægtige, oprette, bagudkrummede, stærkt
ringede; Halsen svær og tyk med tydelig opret
Manke; Forkroppen svær og høj med stærkt
nedskraanende Byg; Halen ret lang med stor
Kvast; af de 4 Arter, der er udbredte i Afrika,
er den mest kendte Sabel-A. (H. niger) med
en Totallængde af op mod 3 m, Skulderhøjden
1,5 m, Hornene indtil 80 cm lange; Farven
næsten sort, kun Bugen og nogle Streger i
Ansigtet hvide; udbredt i Syd- og Østafrika.
Blaabukken (H. leucophæus) ligner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
