Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 908 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskellige Egne. Navnlig har Indførselen af
Negerslaver haft Betydning for Oasebeboernes
Racepræg. De er derfor mørkere end
Beduinerne. I Sydarabien er Flertallet af
Indbyggerne næsten sorte, med smukke Ansigtstræk,
let buet Næse, lille Mund og kruset Haar, men
der mangler heller ikke Individer, som ved
deres store Ører og Mund og brede Næse
vidner om Slægtskabet med Negrene. Agerbrug
er kun muligt ved Hjælp af kunstig Vanding
og er altsaa knyttet til de Steder, hvor Vand
er tilstede i tilstrækkelig stor Mængde. De fleste
Oaser ligger i Dalene i de mere regnrige
Bjergegne, ell. ved Foden af Bjergene, hvor
Regnvandet fra Bjergene løber ned og nærer en
rigelig Strøm af Grundvand. Vandet faas fra
Kilder og Brønde, og fra murede, overhvælvede
Cisterner, hvori Regnvandet opsamles. Fra
Brønde og Kilder ledes Vandet i lukkede
Ledninger til Markerne. Visse Steder leder man
endog Vandet fra Kilder i Bjergene til lavere
liggende Steder, som ligger bekvemmere for
Dyrkningen. Hvor man er udsat for Overfald
af Nomader, anlægges Befæstninger ved
Kilderne. I Oaserne ligger Byer, hvis Indbyggere
foruden Havebrug driver Handel og Haandværk.
Karavaner gaar stadig gennem Arabien,
selv om i den nyere Tid en Del af Trafikken
er gaaet til Dampskibene, som besejler
Kysterne af A. De hellige Byer, Mekka og Medina,
samt deres Havnestæder, særlig Djedda, har
endelig store Indtægter af Pilgrimsskarerne,
som besøger disse Steder. I A. findes foruden
de egentlige Arabere nogle Jøder og endelig
nogle Pariastammer, som foragtes af den
øvrige Befolkning og kaldes Sleb. De lever af
Gazellejagt og Æselavl, gaar klædt i Skind, har
mørk Hudfarve og taler et særegent Sprog.
Forskellige fra disse er Hitem, som ved det
røde Havs Kyster lever af Fiskeri og
Indvinding af Perlemor. I Landets Indre lever de af
Kamelavl og falder her i to store Stammer
Sherarat og Ibn Simri.

Politiske Forhold. Tyrkerne har
Herredømmet i Landskaberne Hedschas og Jemen
ved det røde Havs Kyster og El Hasa ved den
persiske Havbugt. Englænderne er Herrer i
Aden med omliggende Distrikt og besidder
tillige Kamaran Øerne og Bahrein
Øerne, begge vigtige ved Perlefiskeri, samt
den befæstede Ø Perim i Bab-el-Mandeb og
Kurian-Murianøerne ved Sydkysten
af A. Resten af A. danner større eller mindre
uafhængige Stater, de fleste af ringe Stabilitet.
Kun Oman længst mod Sydøst har bestaaet
i flere Aarhundreder. Areal og Befolkning af
de enkelte Landsdele er omtrent følgende:

Hedschas	250000	km2	300000	Indb.
Jemen	200000	—	750000	—
Britiske Besiddelser	40000	—	250000	—
Hadramaut	250000	—	500000	—
Oman	190000	—	1000000	—
Roba ell. Chali	800000	—	—	—
Centralarabien	1170000	—	600000	—
El Hasa	80000	—	150000	—
	2980000	km2	3550000	Indb.

1) Hedschas er et tyrkisk Vilajet, og har
været i tyrkisk Besiddelse siden 1517. Nogle
Gange har dog Araberne afrystet det tyrkiske
Aag. 1887 blev Vilajetets nordlige Del besat af
Ægypterne. Af Beboerne lever omtrent en
Tredjedel i Byerne Mekka og Medina samt
i deres Havnestæder Djedda og Jambo.
Landbefolkningen lever altsaa meget spredt.
Oaserne er faa og fattige, og Nomadestammerne
er heller ikke folkerige. En Jernbane
fører fra Damaskus til Medina.

2) Jemen er et tyrkisk Vilajet, hvortil
ogsaa hører Landskabet Asir. Jemen erobredes
1871—73, men Araberne har Gang paa Gang
gjort Oprør mod Tyrkerne, saa disse har sjældent
kunnet hævde Herredømmet over mer end
Kysterne og enkelte Pladser i det indre. Ved
forskellige Lejligheder, saaledes under Tyrkiets
Krig med Italien (1912), brød Oprøret ud,
dæmpedes for en Tid og brød ud igen.

3) De britiske Besiddelser. Aden
har Betydning som Fæstning, der behersker
Indgangen til det røde Hav. Tillige har den
Værdi som Kulhavn. Byen huser en broget
Blanding af Arabere, Somalier, Indere, Negre,
Europæere og Blandinger.

4) Hadramaut er delt i flere Stater.

5) Ørkenen Roba-el-Chali er temmelig
ukendt og næsten uden Beboere.

6) Oman er en selvstændig Stat, hvis
Grænser er ganske ubestemte. Store Strækninger,
som nominelt staar under Sultanens Herredømme,
er i Virkeligheden uafhængige. Hovedstad
er Maskat.

7) El Hasa hører til det tyrkiske Vilajet
Basra. Store Dele af Landet er i Virkeligheden
uafhængige under smaa, selvstændige Sultaner.
Den vigtigste By er Koweit.

8) Centralarabien. I det indre af A.
blomstrede 1710—1860 Vahabitternes Rige,
stiftet af Sheik Vahab, som i Opposition mod
den overdrevne Helgenkultus af Muhammed
stiftede en ny Sekt, der kom til at bære hans
Navn. Rigets Hovedstad var Deraieh i
Nedschd. Vahabs Efterfølgere erobrede hele
Centralarabien, Oman, ja til sidst endog Mekka.
Herved kom Vahabitterne i Krig med
Ægypterne, som 1812—18 førte Krige for at befri
de hellige Steder fra de Vantros Herredømme
og endog indtog selve Nedschd. Efter
Ægypternes Bortgang dannede Vahabitterne
(1840) et nyt Rige med E’Riad som
Hovedstad. Længere mod Nord ligger Riget
Schammar, som for Tiden skal have bredt sig
betydeligt. Hovedstad i dette Rige er Hail.
Desuden findes flere mindre Stater.

Opdagelseshistorie. A. har stadig
hørt til de daarligst kendte Egne af Jorden og
er endnu langt fra at være vel undersøgt.
Aarsagen hertil maa først og fremmest søges i
Indbyggernes Fanatisme, som gør det saa
vanskeligt for fremmede at trænge derind. Indtil
Midten af 18. Aarh. var den europæiske Verdens
Kendskab til A. indskrænket til spredte Notitser
hos Oldtidens Forfattere og til de Fortællinger,
som gennem orientalske Kilder tilflød Vesten.
De første paalidelige Efterretninger fra A.
skyldes Karsten Niebuhr, som 1761—64, til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>