Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran (Slægt af Granfamilien) - Gran (Vægt) - grana - Granacci, Francesco - Granada (fordum et maurisk Rige i Spanien) - Granada (Maurisk Kongerige, Provins og dens Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rødgranens Vækst i Danmark« [1892];
Blomquist, i »Finske Forstfören. Meddel.«, Bd III;
Baur, »Die Fichte« [1877]; R. Hartig, »Das
Holz der deutschen Nadelwaldbäume« [1885];
Wilkomm, »Forstliche Flora« [1887];
Wilhelm & Hempel, »Die Bäume u. Sträucher
des Waldes«; O. G. Petersen, »Træer og
Buske« [1916]).
C. V. P.
Gran (lat. granum, holl. Grein, fr. og
eng. grain, ital. og sp. grano, port. grão),
en tidligere meget benyttet lille Vægtenhed af
forsk. Størrelse, f. Eks. som Medicinalvægt i
en stor Del af det nordlige Europa den gamle
Nürnberg-G. = 1/20 Scrupel = 62,127 mg (i
Danmark fra 1858—69: 65,104 mg) og som Guld-
og Sølvvægt i Norge og Danmark = 1/4 Karat
= 2,45 g.
(N. J. B.). H. J. N.
grana (lat.), Ft. af granum. Korn, Kerne.
Betegnelsen g. bruges undertiden i Farmacien
i Stedet for baccae, fructus, semina.
E. K.
Granacci [gra’nat.∫i], Francesco, Maler,
f. 1477 i Firenze, d. smst. 1543. Han var Dom.
Ghirlandajo’s Elev og Medhjælper og fuldførte
efter Lærerens Død nogle af dennes Værker,
arbejdede en kort Tid i sine første Læreaar
sammen med Michelangelo og uddannede sig
videre under Indflydelse fra Fra Bartolommeo
og Rafael, til hvis Retning hans lidet
selvstændige Kunst nærmest sluttede sig. Hans mest
kendte Arbejder er »Madonna, der overrækker
S. Thomas sit Bælte« (Mad. della Cintola,
Uffizi, Firenze) og »Marias Himmelfart« (Akad.
smst.). Andre Værker bl. a. i S. Spirito (Firenze),
Kaiser-Friedr.-Mus. i Berlin (Treenigheden),
Münchens Pinakotek. 1505 blev G. Medlem af
sin Fødebys Malergilde. For Medici’erne
udførte han en Mængde dekorative Arbejder.
A. Hk.
Granada [gra’naða] fordum et maurisk Rige
i Spanien. I en fjern Fortid stod den nuv. sp.
Prov. G. under fønikisk, kartagisk og romersk
Herredømme, i Folkevandringens Tid under
Alaner, Vandaler, Svever, derefter under
Vestgoterne — Kyststæderne dog til 624 under de
gr. Kejsere — og kom efter Arabernes Erobring
af Spanien under det vestlige Kalifat (i
Cordoba). Efter Umajjadernes Undergang
beherskedes G. af den marokkanske Emir Jusuf’s
Efterkommere, medens Malaga og Almeria kom
under andre mauriske Herskere. Fra 1238, da
Maurerne allerede trængtes haardt af de
Kristne, var G. et selvstændigt arab. Kongerige, som
i lange Tider ved sin høje Kultur stod i den
grelleste Modsætning til det øvrige i tyk
Vankundighed hvilende Europa: det skal have talt
over 100 blomstrende Stæder, og dets 3 Mill.
Indb. kunde stille en Hær paa 100000 Krigere
i Marken; Landet var dyrket som en Have,
Handelen paa Udlandet, særlig Italien, levende,
Bygningskunst, Poesi og eksakte Videnskaber
blomstrede frodig, og højtbegavede
kunstelskende Fyrster: Jusuf I, Muhammed
Abdallah III al Nasr, Muhammed V, Abul-Walid ibn
Nasr og hans Søn Jusuf (1370), Abu Abdallah
Algani Billah (1380) o. a. byggede det
uforlignelige Alhambra og talrige Moskeer og
mauriske Pragtbygninger, af hvilke nu kun Ruiner
er tilbage. Men allerede 1326 gjorde Alfons XI
af Kastilien Kongen af G. til sin Vasal, og fra
den Tid gik det stærkere og stærkere tilbage
for G. Hertil bidrog efter Sagnet blodige
Fejder mellem de store mauriske Adelsslægter:
Abencerradjer og Zegrier o. s. v. De to sidste
Konger i G. var den grusomme Muley Hassan
og hans Søn Abu Abdallah (Boabdil); under
denne sidste blev Byen G. efter en lang
Belejring indtaget (2. Jan. 1492) af Ferdinand den
Katolske’s og Isabella’s Feltherre Gonzalo af
Cordoba og det mauriske Rige G. udslettedes
af Staternes Tal.
(F. J. M.). J. Ø.
Granada [gra’naða], 1) maurisk Kongerige
i det sydlige Spanien, omfattede i Hovedsagen
de tre nuv. Prov. Almeria, Malaga og G. ell. et
Areal paa c. 29000 km2 (se ovf.).
2) Prov. G. grænser mod S. til Havet, mod
V. til Prov. Cordoba og Malaga, mod N. til
Jaen og mod NØ. og Ø. til Albacete, Murcia og
Almeria. Arealet er 12529 km2 med (1913) 533638
Indb. ell. 42 pr km2. Bl. Indb. er mange
Zigeunere (gitanos). Prov., der for en stor Del
opfyldes af et meget bjergfuldt Terrain, er kun
i Dalene frugtbar og veldyrket. De højeste
Dele af Serra Nevada ligger i Prov. G. P. Gr.
a. Højden er Klimaet forholdsvis køligt, og det
er sundt. Nogle Egne som Llanos de Armilla er
steppe- ell. næsten ørkenagtige og danner en
stor Modsætning til de dyrkede Egne. Der avles
især Vin, Oliven og Sydfrugter samt i
Kystegnene Sukkerroer og Palmer. Ogsaa
Silkeavlen spiller en Rolle. Prov. deles i 15
Distrikter.
3) Prov.’s Hovedstad G., der ligger 669
m o. H. paa den nordlige Bred af Genil og
paa Foden af en af Sierra Nevadas nordlige
Udløbere, er bygget imellem og amfiteatralsk
paa Skraaningerne af tre Høje med
Forstæderne Antequeruela og Elvira i Floddalene,
omgivet af den yderst frugtbare og veldyrkede
Vega de G. En Del af Byen gennemstrømmes
af den iskolde rivende Darro, der til Dels er
overdækket, og hvor Byens Aguadorer
forsyner sig. (1910) 80500 Indb., hvoriblandt ikke
faa Zigeunere (gitanos). Paa den laveste af de
3 Høje ligger Torres Bermejas, de røde
Taarne, som man har villet henføre til den rom.
ell. endog fønikiske Tid, men som vel er fra
den ældste arab. Tid; de bruges nu som
Kaserne og Fængsel; den østligste Høj bærer
Alhambra, den tredie, ved hvis Fod Darro
strømmer af Sted, Stadens ældste og fattigste
Del, Albaïcin, rig paa Levninger og Ruiner
af arab. Bygningskunst, med stejle og snævre
Gyder og lave Hytter, Toppen Monte Sacro
bebos af Gitanos i halvt ell. helt underjordiske
Huler. Set fra Alhambras Taarne ell. fra
Omegnen frembyder G. endnu et malerisk og
imponerende Skue, selv om det kun er en mat
Afglans af den arab. Tids Herlighed. Det nuv.
G. er et Virvar af smaa trange, skumle Gyder,
der ofte i den hede Sommertid overdækkes
med Solsejl. Husene er lave og uanselige, og ret
faa er udstyrede med Patio’er, Søjlegange og
Vandspring. G. er i Sammenligning med
Sevilla en død og stille Stad. I den sidste
Menneskealder har Byen dog begyndt at skifte
Fysiognomi: mangfoldige gl. Bygninger fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
