- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grípisspá - Griplur - Gripomenus - Grippe - Gripsholm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar i den Forudsigelse om Sigurd
Faavnesbane’s Liv, som dennes Morbroder meddeler
ham; Digtet er m. a. O. et Oversigtskvad i
Spaadomsform og uden særlig Bet. Indholdet
genfindes til Dels i den danske Folkevise Sivard
Snarensvend. (Litt.: F. Jónsson, »Oldn.
oldisl. Litteraturhistorie«, I).
F. J.

Griplur [’greplør] ell. Rimerne om Hromund
Gripsson (fra omtr. 1400) handler om Hromund
og hans Bedrifter, Kampe og Kærlighed; de er
særlig interessante derved, at Indholdet har
delvis været det samme som i et tabt Eddadigt,
»Káruljóð« (Valkyrien Kára). Udg. i »Fernir
rimnaflokkar« af det isl. litt. Selskab 1896 og
i »Rimnasafn« I.
F. J.

Gripomenus bruges i lidt ældre Tiders Dansk
som Øgenavn for Politibetjente, Vægtere o. l.
(se f. Eks. Holberg, »Jeppe paa Bjerget«, V,
4. Scene, Heiberg, »De Uadskillelige«. 11.
Scene). Ordet stammer fra plattysk
Griephomines (»Gribemennesker«), som rimeligvis er
en Omdannelse af Griephummer (egl.
»Gribehummer«), det hamburgske Øgenavn for
Stodderkongerne (jfr sv. griphummer, Politibetjent
og lignende). — I nuværende Dansk bruges G.
ofte i Betydningen »grinagtig ell. grim Fyr«
(smaa, sammensunkne og pluskævede G. fra
Husmandsklassen [H. Pontoppidan]).
(Litt.: »Festskrift til Vilh. Thomsen« [1894],
S. 291).
V. D.

Grippe, se Influenza.

Gripsholm [grips’hålm], sv. kgl. Slot, ligger
paa en Holm i Mälaren i Nærheden af den lille
By Mariefred i Södermanland. Sit Navn har G.
efter Bo Jonsson Grip, som her anlagde en
Borg. Denne indløstes 1402—04 af Dronning
Margrete, men blev nedbrændt under
Engelbrekts-Fejden. En kort Tid fandtes her et
Karteuserkloster. Det indviedes 1504 og var det
sidste Kloster, som stiftedes i Sverige, og det
første, som ophævedes (1525). Gustaf I begyndte
at bygge det nuv. Slot, og fra hans og hans
Sønners Tid har G. mange hist. Minder.
Hertug Johan, senere Johan III, og hans
Gemalinde sad fangne her, og her fødtes under
Fangenskabet deres Søn Sigismund. Ogsaa Erik
XIV sad fangen her, om end næppe i det
Fængsel, der i senere Tider sagdes at have
været hans. Karl IX’s Enke boede længe paa
G., og fra G. foretog Gustaf Adolf’s Enke, Maria
Eleonora, sin eventyrlige Flugt til Danmark
(1640). Karl Gustaf’s Enke, Hedvig Eleonora,
havde G. til Enkesæde, men efter hendes Død
begyndte en Forfaldsperiode for Slottet. Gustaf
III, som fra Tid til anden boede paa G., søgte
ved Tilbygninger og Forandringer at give G.
Karakter af et Rokokoslot og anlagde bl. a. et
Teater i et af Taarnene. Gustaf IV Adolf førtes
efter sin Afsættelse 13. Marts 1809 til G., hvor
han holdtes i Forvaring, indtil han henimod
Slutn. af Aaret blev landsforvist. Under Oskar
I udførtes store Reparationer paa G., men en
planmæssig Restaurering foretoges først
1892—1900 paa Foranledning af en særlig
»G.-Forening«. Det fremtræder nu som en femkantet,
paa et Par Sider noget afrundet Bygning med
4 Taarne omkr. en Borggaard; det indeholder
198 Værelser. G. er nu ikke noget kgl.
Residensslot, men har sin væsentligste Bet. ved
de meget store hist. Samlinger, det indeholder.
Særlig er Portrætgaleriet kendt og berømt. Det
er bl. de største i Nordeuropa og indeholder
1800 Billeder, mange af fremragende Mestre.
Ved den sidste Restaurering er der indrettet
en Række Værelser i Vasatidens, den
karolinske og gustavianske Tids Stil. Og Slottet har
paa ny faaet sin Voldgrav og sin Vindebro,
Rigssalen sit prægtige gl. Loft fra Vasatiden,
og de gl. Dekorationer er bragte for Dagens
Lys igen. Audienssalen indeholder Portrætter
af alle sv. Konger fra Gustaf Vasa til Karl XV.
(Litt.: Upmark, »Die Architektur der
Renaissance in Schweden« [Berlin 1897],
Billedværk med Tekst; A. Hahr, »De svenska kungl.
lustslotten« [1899]; G. Nordensvan, »G. och
dess konstskatter« [1903]).
A. M. D.

Gripsholm.
Gripsholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free