Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græsk Arkæologi - 8) Yngre mykenisk Tid (1400-1150 f. Kr.) - 9) Eftermykenisk Tid (1150-950 f. Kr.) - 10) Dipylon-Tiden (950-700 f. Kr.) - 11) Den arkaiske Tid (700-475 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Löschke, »Mykenische Vasen« [Berlin
1886]).
9) Eftermykenisk Tid (1150—950 f.
Kr.). Fundene bærer Vidne om en kendelig
Nedgang, baade i Dygtighed og i Magt og
Velstand. Den gl. Kulturs Kraft er opbrugt.
Kongeborgene i Tiryns og Mykenai synker i Grus.
Til dette Tidsrum henlægger Sagn, der maa
antages at indeholde en hist. Kerne, store
Forskydninger i Grækenlands Befolkning: nordlig
boende Stammer, der tidligere ingen Rolle
havde spillet, bevæger sig mod S. og faar Magten
i de Egne, hvor de mykeniske Rigers
Midtpunkter havde ligget. Under Trykket af disse
Bevægelser trænges Udløbere af den gl. Kultur
bort til de asiatiske Kystegne ved den
sydøstlige Del af Middelhavet (Palæstina, Filistæa),
hvor de efterhaanden omdannes og taber sig.
I det egl. Grækenland er det Folk, som var den
gl. mykeniske Kulturs Bærere, blevet fortrængt
af de invandrede Grækere; efter langvarig
Gæring kommer de forsk. Stammer efterhaanden
til Ro i de Egne, de beboede i den hist. Tid.
Som alle Overgangsperioder fremtræder denne
i de efterladte Minder med lidet karakterfulde
Træk. Trods alle Folkeforskydninger er der en
betydelig Ensartethed i Fundene, hvad der maa
forklares ved, at de forsk. Egne har levet
videre og tæret paa det fælles Grundlag, der var
lagt i den yngre mykeniske Tid. Om Kunst er
der næppe Tale. Der kendes næppe en eneste
betydeligere Bygning, som gaar tilbage til
denne Tid. Alt Haandværk viser sig, saa vidt vi
kender det, som en Efterklang af det
mykeniske. Keramikken anvender de samme
Karformer, men kun i sparsomt Udvalg og i forringet
Skikkelse; den tekn. Behandling af Leret er
gaaet tilbage, ligesaa Fernismalingen, der
anvendes til Dekorationen, som nu indskrænkes
til faa, flygtige og uskønne Stregornamenter.
Under det alm. Forfald opstaar dog ogsaa nyt,
der indeholder Spiren til den kommende
Udvikling. Jernet kommer i Brug og fortrænger
mere og mere Bronzen som Nyttemetal. Af
Smaagenstande, den mykeniske Tid ikke
kendte, fremkommer Fibulaen, Bøjlemaalen,
hvormed Klædningen sammenheftedes. En ny
Gravskik viser sig i Ligbrændingen. Støttende sig
til disse og andre ny Træk betragter flere
Forskere Tidsalderen mere som en Indledning til
den kommende Periode end som en Efterklang
af den forudgaaende og betegner den som »den
protogeometriske Tid«.
10) Dipylon-Tiden (950—700 f. Kr.). Den
mykeniske Kulturs Sammenbrud har været
fuldstændigt. Kun spredte Enkeltheder lever
videre under de ny Forhold: mangt et Stednavn
er bevaret, en og anden religiøs Kultus er
blevet opretholdt, visse tekn. Færdigheder er gaaet
i Arv, enkelte Bygningstyper fortsættes. Det
gl. Fællesskab er afløst af Splittethed; det ny
Grækenland bestaar af en Række
Smaasamfund, som til en Beg. har ringe indbyrdes
Forbindelse. I Haandværket bryder en ny Stil
frem, den geometriske, der tager forsk.
Form i de forsk. gr. Egne. Den har utvivlsomt
behersket al Dekoration (man kalder derfor
ogsaa Tidsalderen »den geometriske
Stilperiode«), men kendes nu væsentlig fra
Keramikken, en simpel Følge af, at Lerkarrene
udgør Hovedmassen af de bevarede Sager.
Ornamenterne bestaar næsten alene i Kombinationer
af rette Linier, Cirkler og Cirkelbuer. I flere
Landskabsstiiarter er Mæanderen et stærkt
fremtrædende Ornament; den spiller samme
Rolle i Dekorationen som Spiralen i den
mykeniske Tid og maa antages for afledt deraf. De
Dyre- og Menneskebilleder, der stundom ses
malede paa Vaserne (jfr Afb. til
Dipylon-Vaser, hvor Athens Lerkarindustri er
nærmere omtalt), og de smaa plastiske Figurer af
brændt Ler, Bronze og andet Stof, der
forekommer i Fundene, viser ringe kunstnerisk
Evne. Billedkunsten har saa at sige maattet
begynde forfra igen. I Arkitekturen kunde
Traditionen derimod ikke helt uddø. Dele af de
gl. Bygninger er blevne staaende, mulig ogsaa
vedligeholdte, fordi gl. Kultus, man ikke vilde
opgive, havde sin Plads i Kongsgaardene. Den
mykeniske Bygningskonstruktion ligger saaledes
til Grund for det gr. Tempel, hvis Grundform
er udgaaet fra Kongsgaardenes Megaron, og hvis
første Udvikling tilhører Dipylon-Tiden. At
ingen anselige Levninger er bevarede af denne
Tidsalders Tempelbygninger, kommer af, at de
gennemgaaende har været smaa og af let
forgængeligt Materiale (Træ, soltørrede Mursten),
og at de i Løbet af 7.—5. Aarh. f. Kr. afløstes
af Nybygninger. Heller ikke monumentale
Grave forekommer. Ligbrænding og Begravelse er
jævnsides i Brug. Liget ell. Askeurnen
nedlagdes tillige med et mere ell. mindre rigt
Gravudstyr som oftest i en simpel gravet
Fordybning, hvorover der anbragtes et større
Lerkar til Gravofrene. Vaaben og Redskaber er
gennemgaaende af Jern; Spydspidser af Bronze
kan endnu findes; det store Slagsværd er
derimod vistnok altid af Jern. Af mindre Sager i
Fundene er der Grund til at nævne Fibulaen,
der optræder i stærkt skiftende Former i de
forsk. Egne. Indførte Sager fra fremmede
Lande forekommer næsten ikke. — Mod Slutn.
af Dipylon-Tiden begynder et stærkt Opsving i
den græske Industri og Handel. Kolonier
anlægges ved det østlige Middelhav og paa Italiens
og Siciliens Kyster. Af større Bet. for
Udviklingen i Grækenland var dog Paavirkningen fra
forasiatisk Kultur og Kunst, som allerede gør
sig gældende før Dipylon-Tidens Ophør, men
først ret kommer til Gennembrud i det flg.
Tidsrum. (Litt.: Se 6. Bd, S. 210; Perrot
et Chipiez, Histoire de l’art dans
l’Antiquité, 7. Bd [Paris 1898]).
11) Den arkaiske Tid (700—475 f. Kr.).
I Aarhundrederne nærmest efter 700 f. Kr.
gennemgik Grækenland en stærk Udvikling paa alle
Omraader. De Kulturelementer, som tilførtes
fra Østerlandene, omformedes i græsk Aand, og
i Løbet af et Par Aarh. hævede Grækerne sig
paa ethvert Punkt højt over deres Læremestre.
Bogstavskriften, der var modtagen fra
Fønikerne, traadte i det praktiske Livs, i
Litteraturens og Almendannelsens Tjeneste i et Omfang,
som ikke kendtes i Orienten. Den gr. Handel
optager med stedse voksende Held Kampen med
Fønikernes; Kolonianlæggene, der var begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
