Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guajaktræ - Guajan - Guajana - Guajavatræ - Guajiro - Gualandi, Michel Angelo - Gualatieri - Gualdo, Luigi - Gualdo Tadino - Gualeguay - Gualeguaychu - Gualillos - Guallamba - Gualtieri, Luigi - Guam - Guanabacoa - Guanahani - Guanaja - Guanajuatit - Guanajuato
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
urindrivende. Ved tør Destillation giver den bl.
a. Guajakol.
K. M.
Guajan [’gwakan], se Guam.
Guajana [gwa’kana], d. s. s. Guayana.
Guajavatræ, se Psidium.
Guajiro [gwa’kirå], d. s. s. Goajiro.
Gualandi [gua’landi], Michel Angelo,
ital. Kunsthistoriker, f. 1793 i Bologna, d. 1865.
G., der var en stor Kunstsamler i sit Pal. Fava
i Bologna, har bl. a. skrevet Memorie originali
risguardanti le belle arti (4 Bd, 1840—47),
Nuova raccolta di lettere sulla pittura, scultura
ed architettura (2 Bd, 1844—45), Tre giorni in
Bologna (1850), Ugo da Carpi (1854).
A. Hk.
Gualatieri [gwala’tiæri], se Huallatiri.
Gualdo [’gualdo], Luigi, ital. Digter, født
1847 i Milano, d. 1898 i Paris. G. skrev nogle
af sine første Bøger paa Fransk, bl. a.
Fortællingen Un mariage excentrique, der henledede
et større Publikums Opmærksomhed paa ham.
Senere skrev han paa sit Modersmaal et Par
Bd mindre Fortællinger og større Romaner
som Decadenza, La gran Rivale (Costanza
Gerardi er allerede fra Tiden før hans fr. Periode)
og en Del lyriske Digte, der vidner om
betydelig Talent. Han var en Del paavirket af den
nyere ital. »Verisme« og den moderne
Pessimisme. En Digtsamling, Le nostalgie, udkom
1882.
(E. G.). E. M-r.
Gualdo Tadino [’gualdo-], By i Mellemitalien,
Prov. Perugia, ved Jernbanen Ancona—Foligno,
har Lervarefabrikker, Silkespinderier og (1911)
11000 Indb. I Nærheden det antikke Tagina,
hvor Narses 552 slog Goterne under Totilas.
C. A.
Gualeguay [gwalæ’gwaj], By i Argentina, i
Prov. Entre-Rios, ved Floden G., 50 km fra
dennes Udløb i Parana, har c. 22000 Indb. og en
betydelig Handel med Kvæg, Kød, Huder og
Uld.
G. Ht.
Gualeguaychu [gwala’gwait∫u], By i
Argentina, i Prov. Entre-Rios, ved Floden G., 15 km
fra dennes Munding i Uruguay, har c. 40000
Indb. og er en livlig Handelsplads, skønt en
Sandbanke ved Mundingen af Floden hindrer
større Fartøjer i at gaa op til Byen. Ved en
Sidebane er G. sat i Forbindelse med
Jernbanenettet i Entre Rios. Der udføres Kvæg, Kød,
Huder, Uld og Korn.
G. Ht.
Gualillos [gwa’liljås], se Tacora.
Guallamba, se Esmeraldas.
Gualtieri [gual’tiæri], Luigi, ital.
Romanforfatter, f. 1826 i Bologna, d. i San Remo 1901.
Han kom til Milano 1848 og giftede sig med en
yndet Skuespillerinde, Giacinta Pezzana, hvem
han fulgte rundt paa Kunstrejser. Som
Romanforfatter hører han til den Manzoni’ske Skole,
og hans Romaner er for største Delen hist. Et
Par af dem knytter sig direkte til Episoder i
Manzoni’s navnkundige Promessi sposi, nemlig
L’innominato med Fortsættelserne Dio e l’Uomo
og La città del solé. For Resten har G. hentet
sine Emner fra mange Haande Tider og Egne,
saaledes endog La figlioccia di Cavour. Han
begyndte med I misteri d’Italia (12 Bd, 1849), og
af hans senere Bøger er at nævne: La biscia
dei Visconti (1861), La gabbia di ferro (1887)
og Le anime, i hvilken han viser sig som
Tilhænger af Spiritismen. G. er tillige Forf. til en
Del Teaterstykker, som har gjort Lykke,
deriblandt La Signora di Monza, Gli studenti di
Eidelberga og Silvio Pellico ovvero i carbonari.
(E. G.). E. M-r.
Guam [gwam], Guajan, den sydligste og
største af Marianerne, 514 km2 med (1911) 11953
Indb. af mikronesisk Afstamning, tilhører de
forenede Stater. Nordkysten er stejl, Sydkysten
flad og omgivet af Koralrev. Mod SV. findes
nogle kegleformede vulkanske Bjerge, af hvilke
det højeste naar 393 m. Ved Vestkysten ligger
Hovedstaden Agana. Den nordlige Del af Øen
er dækket af Skov, den sydlige til Dels opdyrket
med Ris, Sukker, Kakao og Indigo.
M. V.
Guanabacoa [gwanawa’såa], By paa Cuba,
Ø. f. Havana, har et Militærhospital, Søbade,
Tobaksfabrikker og (1917) 26668 Indb.
M. V.
Guanahani [gwana’ani], det af de Indfødte
benyttede Navn paa den Ø, hvor Columbus
landede 12. Oktbr 1492, og som han gav Navnet
San Salvador. Columbus betegner den som
meget stor og ganske flad, med smukke grønne
Træer, velvandet og med en meget stor Lagune
i Midten samt beboet af »Indianere«. Nogen
astron. Bestemmelse af Øens Beliggenhed
foreligger ikke, og der hersker derfor stadig en
levende Strid om, hvilken af de nuv.
Bahama-Øer, der er Columbus’ G. Fra de Indfødte kan
man ingen Underretning hente, da
Bahama-Øerne allerede 1525 var ganske berøvet deres
Befolkning, og de skarpsindige Forsøg paa
efter Columbus’ Skibsjournal at beregne dens
Beliggenhed har ført til saa forsk. Resultater, at
ikke mindre end 5 forsk. Øer er blevne udlagte
som G. De fleste Forf. har dog samlet sig om
to, Cat Island og Watlings Island, af
hvilke den sidste synes at stemme bedst med
Columbus’ Beskrivelse.
C. A.
Guanaja [gwa’naka], Bonaccá, lille Ø
blandt Bai-Øerne i Honduras-Bugten.
Guanajuatit [guanakua’tit], et af Vismut,
Selen og Svovl (Bi2Se2S) bestaaende, rombisk
Mineral fra Omegnen af Guanajuato i Meksiko.
(N. V. U.). O. B. B.
Guanajuato [gwana’kwatå], Guanaxuato,
Stat i det indre af Republikken Meksiko,
begrænses mod N. af San Luis Potosi, mod Ø. af
Queretaro, mod S. af Michoacan, mod V. af
Jalisco, og er 28363 km2 med (1912) 1085681
Indb. ell. 38 pr km2; G. er saaledes en af
Meksikos tættest befolkede Stater. Den sydlige
Del af Staten udgøres af jævne, frugtbare
Sletter, men den nordlige Del er Bjergland og
gennemskæres af to Bjergkæder Sierra Gorda ved
Nordgrænsen, og Sierra de G. Den afvandes af
Floden Lerma med fl. Bifloder, som paa sine
Steder har skaaret sig meget dybe Dale.
Klimaet er subtropisk og sundt. I de varme Dale
dyrkes Sukkerrør, højere oppe Majs, Bønner,
Byg og Hvede. De nordlige Bjerge rummer en
uhyre Mineralrigdom, og Bjergværksdriften er
den vigtigste Næringsvej i G. Sølvminerne i G.
har siden den sp. Erobring produceret for over
800 Mill. Doll.; særlig produktive har Minerne
Veta Madre og La Valenciana været. Ogsaa
Guld, Tin, Bly, Kobber og Opaler udvindes.
Industrien er i Udvikling, navnlig har Udlændinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
