Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldalen - Guldamalgam - Guldbad - Guldbasse - Guldberg, Alf Victor Emanuel - Guldberg, Axel Sophus og Cato Maximilian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aalen nordøstlige Del under Rypklippen (1147
m). Den nordlige Del af Dalen er bred og
frugtbar med store Gaarde; den søndre Del er
en trang, sparsomt bebygget Skovdal.
Trondhjem-Banen gaar gennem Dalen. G.
Sorenskriveri bestaar af Herrederne Røros, Holtaalen,
Aalen, Singsaas, Støren, Budal, Horg,
Soknedal, Melhus, Flaa og Hølandet, med et
samlet Areal af 5569,8 km2 og en Folkemængde af
c. 19000 Indb. Gula er c. 130 km lang med et
meget stort Nedslagsdistrikt, og da der ikke
i dens hele Længde findes en eneste
regulerende Sø, er Flommene store og voldsomme; en
Forskel i Vandstanden af over 4 m er ikke
usædvanlig. Stor er derfor den Skade, den
har anrettet paa sine Bredder; den største,
hist. kendte, er det store Ras 1345, hvorved fl.
Kirker, en Mængde Gaarde og efter Traditionen
fl. Hundrede Mennesker gik under. Skredet
begyndte sandsynligvis ved Kvashylla i Støren
og fyldte Dalen til Gulfossen, hvor en høj
Dæmning dannedes; ovf. fyldtes Dalen til en
lang smal Sø, medens Elven ndf. gik aldeles
tør. Da Dæmningen brast, oversvømmedes
Landet ndf. helt til Melhuseggen af en Strøm af
Ler og Vand, som begravede alt paa sin Vej.
Gula er en meget lakserig Elv, hvori Laksen
gaar op til øverst i Holtaalen; ogsaa, i fl. af
Bielvene gaar Laksen langt op. (Litt.: A.
Helland og H. Steen, »Lerfaldet i G.
1345« [Kria 1895]; »Kanalvæsenets Historie«, IX.
Del).
(J. F. W. H.). M. H.
Guldamalgam, Kvægsølvets Legering med
Guld. G. forekommer naturligt i Kalifornien og
Australien som gullighvide, metallisk glinsende,
kvadratiske Krystaller og kugledannede Korn;
det indeholder 60 % Kvægsølv. I Columbia er
der fundet et Guldsølvamalgam i Form af hvide
Korn sammen med Platin. Denne naturlige
Forekomst af G. er dog tekn. set uden Bet.,
langt vigtigere er det, at metallisk Guld under
Amalgamdannelse let opløses af Kvægsølv, idet
dette Forhold paa forsk. Maade nyttiggøres ved
Udvindingen af Guld. Opløsningsprocessen
begunstiges af, at Guldet er til Stede i en saa
fintfordelt Form som muligt, at Guldet og
Kvægsølvet bringes i en intensiv Fordeling med
hinanden, hvorfor Kvægsølvet i Reglen allerede
tilsættes i Stampeværkets Støbejernstrug;
endvidere vil det være gunstigt, at Temp. ikke er
for lav. Tilstedeværelse af fremmede
Metalforbindelser i Ertsen kan ofte i høj Grad
vanskeliggøre Amalgameringen. Naar Guldindholdet
naar en vis Størrelse, udskilles G. i dejgagtig
ell. krystallinsk Form, som ved Æltning og
Presning kan befries for det øverflødige
Kvægsølv. G. anvendes ved Lueforgyldning (se
Forgyldning).
Carl J.
Guldbad er en Opløsning af Guldklorid i
Vand, tilsat forsk. Kemikalier. Det anvendes
i Fotografien til dermed at give Fotografiet en
blaaviolet Farve, idet en Del af det
Fotografiet værende Sølv erstattes med Guld ved
Badning i G. (se Tonbad og Tonfikserbad).
C. E. A.
Guldbasse (Cetonia), Slægt af de
bladhornedes (Torbisternes) Fam. Det er middelstore
ell. store, noget fladtrykte Biller, hyppigst med
glimrende gyldenglinsende Farver, som i det
varme Solskin summer om Blomsterne, særlig
Hyld, Spiræa, Tidsler, Rosen o. a. De lever af
Blomsterstøv og Kronblade, i noget mindre
Grad af Honning. Naar de gribes, udsprøjter
de en tyktflydende skidengul Vædske med
ubehagelig Lugt. I Modsætning til nærstaaende
Slægtninge og til de fleste andre Biller flyver
de med lukkede Dækvinger; der findes paa
Sideranden af disse en Indbugtning langt
fortil, hvorigennem Vingerne skyder sig ud og
atter folder sig ind, naar Flugten ophører.
Larverne lever i trøsket Træ ell. Myretuer; de
kendes fra andre Torbistlarver paa de meget
korte Ben. Larven spinder en Kokon af
trøskede Træstumper, Jord etc. I Danmark findes 4
Arter. Nærstaaende Slægter er Trichius og
Osmoderma. Ingen herhen hørende Former har
forstlig Bet.; en ringe Skade anrettes i Haver,
særlig paa Rosenkulturen.
C. W.-L.
Guldberg, Alf Victor Emanuel, norsk
Matematiker, f. i Kria 17. Marts 1866, blev
Student 1885, Realkandidat 1892,
Universitetsstipendiat 1895, Dr. phil. s. A. Han er Lærer
i Matematik og Mekanik ved Krigsskolen og
ved Den milit. Højskole siden 1903, og blev
1908 Docent og 1913 Prof. ved Univ. G. har i
fl. Aar studeret Matematik ved udenlandske
Univ., i Berlin, Leipzig, Göttingen og Paris.
Han har udfoldet stor Produktivitet; hans Afh.
behandler væsentlig Differential- og
Differensligninger. For lineære Differensligninger har
han udviklet en Teori, som er analog med
Galois’ for algebraiske Ligninger og
Picard-Vessiot’s for lineære Differentialligninger; sammen
med G. Wallenberg har han skrevet »Theorie
der linearen Differenzgleichungen« (1911).
Siden 1902 er G. Medlem af Direktionen for
Den norske Livrenteforening. 1897 optog det
norske Videnskabernes Selskab ham som
Medlem.
Chr. C.
Guldberg, 1) Axel Sophus, norsk mat.
Forf., f. i Kria 2. Novbr 1838, d. 28. Febr 1913,
blev Student 1856, Realkandidat 1863, s. A.
Adjunkt i Drammen, 1865 Overlærer i Stavanger
og 1867 Lærer i Matematik ved Krigsskolen i
Kria. Han tog s. A. Doktorgraden, den første
Doktorpromotion ved Kria Univ. siden 1847, for
en Afh. om »De omvendte Funktioner anvendte
paa Teorien for algebraiske Ligninger« (1867).
Han var 1874—84 Forstander for den kongelige
Tegne- og Haandværksskole og fra 1874
Medlem af Direktionen for den alm. Enkekasse.
Hans Forfatterskab omfatter dels mat.
Specialundersøgelser fornemmelig over Ligninger
(væsentlig trykt i »Kria Videnskabs Selskabs
Forhandlinger« og i »Nyt Mag. for Naturvid.«),
dels Lærebøger, til Dels ogsaa populær
Naturvidenskab.
2) Cato Maximilian, foreg.’s Broder,
norsk Matematiker og Fysiker, f. i Kria 11.
Aug. 1836, d. 14. Jan. 1902 smst. G. blev
Student 1854, Realkandidat 1859, efter at han kort
forud havde vundet Univ.’s Guldmedaille for
Besvarelsen af Prisopgaven »Om Cirklers
Berøring« (udg. som Univ.-Program 1861). Med
offentlig Stipendium studerede han 1861—62 i
Tyskland og Frankrig fornemmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
