Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gurara - Gurdaspur - Gurgaon - Gurgitello - gurgle - Gurglevand - Gurien - Gurjev - Gúrjunbalsam - Gurk - Gurkemeje, Gurkemejerod - Gurkemejepapir - Gurkha'er - Gurko, Joseph Vladimirovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordspidsen af en langstrakt Sø. G. blev besat
af Franskmændene 1895.
C. A.
Gurdaspur [guəda’spu.ə, Distrikt i den
indobritiske Prov. Pandshab, 4892 km2 med (1910)
836771 Indb., hvoraf 280125 Hinduer, 408216
Muhammedanere, 121078 Sikher. Hovedstaden
G. har 5000 Indb.
M. V.
Gurgaon [guə’ga.ån], Distrikt i den
indobritiske Prov. Pandshab, 5138 km2 med (1910)
643177 Indb., hvoraf 421185 Hinduer, 217237
Muhammedanere. Hovedstaden G. har 5000 Indb.
Gurgitello [gurdзi’tel.o], en af Ischias’
talrige hede Kilder. G. er rig paa Svovl i forsk.
Forbindelser, Kulsyre (der bobler frem med en
gurglende Lyd, hvoraf Navnet) og flere
Natriumforbindelser. Vandet, der har en
Temperatur paa 63°—70°, bruges baade ud- og
indvendig, anvendes navnlig mod Srkofulose og
Reumatisme.
E. F.
gurgle kaldes i Medicinen den Akt, ved
hvilken man (uden Hjælp af Apparater) søger at
beskylle Mundhulens bageste Del og Svælgets
øverste Del ved Hjælp af en i Munden optagen
Vædske, hvilket fremkalder en gurglende Lyd.
Det anvendes ved Sygdomme i de ovf. nævnte
Dele, og de Vædsker, der anvendes (de
saakaldte Gurglevande, Gargarismer),
er snart blot rensende ell. varmende (alm.
Vand), snart lettere ell. stærkere adstringerende
(Saltvand, Kamillete, Allun-, Tanninopløsning),
snart desinficerende (Borsyre-, Kreolin-,
Sublimatopløsning) o. s. v. Man g. ved at tage en
Slurk af Vædsken i Munden, bøje Hovedet
stærkt tilbage og derpaa sætte Vædsken i
Bevægelse ved Mundhulens, særlig Tungens
Muskler. Virkningen naar dog ikke meget langt
bagtil i Svælget.
Lp. M.
Gurglevand, se gurgle.
Gurien, Landskab i Transkaukasien, indtager
Kystlandet omkr. Batum ved det sorte Hav
mellem Floderne Rion og Tschoruk. Det var
tidligere et Fyrstendømme under Kongeriget
Georgien og kom 1810 under Rusland.
G. Ht.
Gurjev [’gurjif], By i det sydøstlige
Rusland, Guv. Uralsk, ligger 17 km fra Ural-Flodens
Munding i det kaspiske Hav og har
Dampskibsforbindelse med Astrachan, betydeligt
Fiskeri og Tilberedning af Kaviar. C. 10000 Indb.
G. Ht.
Gúrjunbalsam, ostindisk
Kopaivabalsam, ogsaa, fejlagtig, Wood-oil, en
Balsam, der faas af forsk. Arter Dipterocarpus
fra Bagindien, ved at man hugger en
Fordybning i Træets Stamme og tænder Ild deri; efter
Ildens Slukning flyder Balsamen ud i store
Mængder og samles i Bambusrør. Den er
tykflydende, i gennemfaldende Lys rødbrun, i
reflekteret Lys grøn, lugter og smager omtr. som
Kopaivabalsam og bestaar af Harpiks og æterisk
Olie i vekslende Forhold. Den anvendes noget
i Medicinen mod Hudsygdomme, men bruges
navnlig til Forfalskning af Kopaivabalsam.
K. M.
Gurk, 1) Biflod til Drau i Kärnten, kommer
fra Turrach-Søen i de steierske Alper og
udmunder efter et 105 km langt Løb lige over for
Stein. 2) Biflod til Save, i Krain, udmunder
efter et 63 km langt Løb lige over for Rann ved
Steiermarks sydlige Grænse.
G. Ht.
Gurkemeje, Gurkemejerod, se Curcuma.
Gurkemejepapir er Filtrerpapir, som er
gennemvædet med en Opløsning af
Gurkemejerodens Farvestof og derefter tørret og klippet
i Strimler. G. benyttes ved den kemiske Analyse
og er et godt Reagenspapir for fri Borsyre og
Alkalier. Borsyre med G. giver en
ejendommelig rød Farve, der dog først kommer frem ved
Tørring ved passende Temperatur; den
fremkomne Farve forandres ikke ved fortyndede
Syrer, hvorimod den bliver blaa med Alkalier.
Med frie og kulsure Alkalier giver G. en
brunrød Farve, som ved Tørring bliver violet og
med fortyndede Syrer gul. Ogsaa stærk
Saltsyre farver G. brunt. Der fordres Øvelse for at
kunne drage rigtige Slutninger af de forskellige
Farvenuancer, særlig Borsyre-Farvninger. —
Til Fremstilling af G. benytter man groft
pulveriseret Gurkemejerod, der udtrækkes med 5
Gange sin Vægt 90-%-holdig Alkohol, hvilket
Udtræk dernæst rystes med 1/10 af sit
Rumfang Petroleumsæter. Efter Fraskilning af denne
og Filtrering af det alkoholiske Udtræk
gennemvædes Filtrerpapir med dette og tørres.
(A. B.). E. K.
Gurkha’er, se Gorkha’er.
Gurko [’gurkå], Joseph
Vladimirovitsch, russ. General, f. 15. Novbr 1828, d.
1900. Han opdroges i Pagekorpset og ansattes
1846 som Kornet i Gardehusarerne. Efter at
have gennemgaaet Generalstabsskolen
forfremmedes han 1852 til Kaptajn i Fodfolket, i
hvilken Stilling han deltog i Felttoget paa Krim.
1857 overgik han atter til Rytteriet som
Eskadronchef, blev 1860 Fløjadjutant hos Kejseren,
1861 Oberst og udmærkede sig 1863 ved
Undertrykkelsen af den polske Opstand. Efter at han
1866 var blevet Regimentschef, avancerede han
det flg. Aar til Generalmajor og Chef for
Livgarde-Grenaderregimentet til Hest. Fra
1873—76 førte han en Gardekavaleribrigade og
udnævntes til Divisionsgeneral. Ved Krigens
Udbrud 1877 stilledes han i Spidsen for den
væsentlig af Ryttere sammensatte Avantgarde,
besatte 7. Juli Tirnova, overskred dristig og
hurtig Balkan, trængte frem til 2 Dagsmarcher fra
Adrianopel og besatte, da han af Suleiman
Pasha nødsagedes til at gaa tilbage,
Schipka-Passet. Ved Avantgardens Opløsning ilede han
til Petrograd for at føre sin Gardedivision til
Krigsskuepladsen, overtog i Oktober Befalingen
over et stort Rytterkorps, med hvilket han
skulde afskære Osman Pasha’s Forbindelse med
Sofia og derved fuldende hans Indeslutning. 24.
Oktbr slog han Schefket Pasha ved
Gorny-Dubniak, indtog 28. s. M. Telisch, hvorved Osman’s
Indeslutning var fuldbyrdet. Efter at have
modtaget Forstærkning overskred han i Slutn. af
December Balkan ved Araba-Konak, besatte
Sofia, rykkede energisk mod Philippopel og slog
her i 2 Dages Kamp Suleiman Pasha’s Hær,
hvorefter han traadte i Forbindelse med den
russ. Centrumshær ved Adrianopel og deltog i
Fremrykningen mod Konstantinopel. Efter
Krigens Slutn. udnævntes han til General i
Kavaleriet og ansattes som Generaladjutant hos
Kejseren. 1879 overtog han med særlig udstrakt
Fuldmagt Posten som Generalguvernør i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
