- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
471

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllenborg - Gyllengranat, Karl August Burchard - Gyllenhaal, Leonard - Gyllenhjelm, Karl Karlsson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egenraadighed og forstod at benytte sin Stilling til
egen Fordel, men som en af det herskende
Partis Ledere undgik han ikke blot enhver
Tiltale, men fik endog af Rigsdagen 1755—56 en
Hædersgave af 60000 Daler for sine
Fortjenester af Bankens Fremgang og Frihedens
Befæstelse. 1758 udarbejdede G. Planen til et
Lotteri for at skaffe Penge til Statsstyrelsen.

6) Henning Adolf, sv. Greve, Rigsraad,
foreg.’s Brodersøn (1713—75), studerede først i
Upsala og senere i Lund samt indtraadte 1732
i Kancelliet. Paa Rigsmødet 1742—43
modarbejdede han som Tilhænger af Hertugen af
Birkenfeld den danske Kronprins’ Valg til
Tronfølger og advarede mod at forene
Tronfølgervalget med Freden. Ved sit Navn og sin
Farbroders Indflydelse samt støttet af sine store
Talegaver kom han snart til at spille en
ledende Rolle i Hattepartiet. Under Rigsdagen
1746—47 tog G. i det hemmelige Udvalg Ordet
for hurtige og kraftige Foranstaltninger,
sigtende til at hævde Landets Uafhængighed og
for at afvise den russ. Afsendings
uforskammede Fordringer, ja han foreslog endog, at
det hemmelige Udvalg skulde tage sig den
samme ubegrænsede Myndighed, hvormed Roms
Konsuler fordum, naar Staten var i den
yderste Fare, plejede at beklædes. Han indsattes
som Formand i en inden for det hemmelige
Udvalg nedsat Kommission, som skulde
undersøge og dømme om Beskyldningerne mod de
4 Rigsraader Åkerhjelm, Cronstedt, Posse og
Wrangel. 1747 blev G. Hofkansler med Sæde i
Kancellikollegiet, paa Rigsdagen 1751—52 var
han Landmarskal. Ved Haandfæstningens
Affattelse og Vedtagelse virkede han for, at
Kongens Myndighed indskrænkedes til at lade
iværksætte de Beslutninger, som de egl. Magthavere
— under Rigsdagene Stænderne og mellem
Rigsdagene Rigsraadet — havde fattet, og
modarbejdede alle Kongens Forsøg paa at give sig
Skin af en større Myndighed. Paa Rigsdagen
1755—56 genindsat i det hemmelige Udvalg
havde han stor Del i Oprettelsen af den
saakaldte Rigsakt, i hvilken Stændernes
Misfornøjelse med Kongens Delagtighed i
Sammensværgelsen 1755 gav sig Udtryk. 1756 blev G.
Rigsraad og stemte 1757 for Krig med
Preussen.

7) Gustaf Fredrik, sv. Greve, Søn af
ovenn. J. G. (1731—1808), var Embedsmand,
men det er som Digter, at hans Navn er
bevaret for Efterverdenen. Han sluttede sig
allerede 1751 varmt til Digteren G. F. Creutz, et
Venskab, som varede til Creutz’ Død. G.
optraadte særlig med Satirer og Læretryk. Dog
findes der ogsaa smukke Naturskildringer, f.
Eks. i »Årstiderna«. De mest læste af G.’s Digte
turde være hans udmærkede »Fabler«. Han
har ogsaa, om end med lidet Held, forsøgt sig
som dram. Forf. I sin Alderdom helligede han
sig tillige til Salmedigtning. Hans litterære
Virksomhed findes i »Vitterhetsarbeten af
Creutz och G.« (1795; 2. Udg. 1812), »Senare
vitterhetsarbeten af G.« (1795) og
»Theaterstycken af G.« (1897). (Litt.: »Lefnadsteckning«
af F. M. Franzén [i »Svenska Akademiens
handlingar«, 6. Del 1817]; Atterbom, »Svenska
siare och skaldyr« [3. Bd, 2. Udg., 1862];
Levertin, »Svenska Gestalter« [1903]).
(A. B. B.). A. M. D.

Gyllengranat [’jyləngra’na.t], Karl August
Burchard
, sv. Friherre, Søofficer
(1787—1864), tjente 1807—11 i den eng. Flaade, fik
1813 sin første Kommando i den sv. Flaade og
var efter fl. vigtige Hverv 1824 steget til
Kommandørkaptajn; 1825 afgik han til Vestindien
som Chef for det paa Republikken Columbias
Regning indkøbte Linieskib »Tapperheten«, men
Vanskeligheder ved Skibets Aflevering nødte
ham til at sælge det ved Auktion i New York;
som Følge heraf var G. 1826—35 indviklet i en
ubehagelig Retssag. 1834 var han Eskadrechef
i Østersøen, 1837—38 i Middelhavet. 1843
forfremmedes G. til Kontreadmiral og var
1844—48 Marineminister. I denne Egenskab fremlagde
han paa Rigsdagen 1847—48 en hovedsagelig
paa Dampskibe grundet Søforsvarsplan, der
dog stødte paa heftig Modstand. 1848 blev G.
kommanderende Admiral i Karlskrona og
kommanderede s. A. en stor Eskadre i Øresund,
1854 blev han Viceadmiral og 1858 Admiral. G.
har udg. »Sjökrigshistorien i sammandrag«
(1837) og »Sveriges sjokrigshistoria i
sammandrag« (1840).
A. M. D.

Gyllenhaal [’jylənha.l], Leonard, svensk
Entomolog, f. 3. Decbr 1752, d. 13. Maj 1840.
Han studerede Botanik og Entomologi i
Upsala under Linné og Thunberg, men
økonomiske Vanskeligheder tvang ham ind paa den
milit. Løbebane, fra hvilken han 1799 fik
Afsked som Major. Med usvækket Interesse
genoptog han straks Studiet af Insekterne, navnlig
Billerne, og fra 1808—13 udgav han de 3 første
Bd af sit bekendte Værk Insecta suecica (4.
Bd udkom først 1827). I Schönherr’s Genera
et species curculionidum
leverede han et stort
Antal Artsbeskrivelser og udarbejdede for
øvrigt fl. mindre Afh. over entomologiske Emner.
Hans Arbejder er kendte for deres store
Nøjagtighed og nyder megen Anseelse. 1809 blev
han Medlem af det kgl. sv.
Vetenskapsakademien.
(J. C.). R. H. S.

Gyllenhjelm [’jylənjælm], Karl
Karlsson
, sv. Kriger, (1574—1650), Søn af Karl IX
og en Præstedatter fra Östergötland. Efter at
have været i fr. Tjeneste tog G. Del i sin
Faders Kampe i Finland og mod Sigismund i
Sverige. Han blev 1600 Krigsøverste i Livland og
førte med Dygtighed Krigen mod Polakkerne,
men blev 1601 taget til Fange og holdtes i 12 1/2
Aar i Fangenskab, som en Tid lang var meget
haardt. Han skrev i den Tid Schola
captivitatis
og overs. David’s Salmer. Af sin
Halvbroder Gustaf II Adolf gjordes han til
Friherre, blev Feltmarskal, Rigsraad og 1619
Rigsadmiral. Ved flere Lejligheder under Gustaf
Adolf’s polske Krig førte han Befalingen paa
Flaaden og overførte 1630 Gustaf Adolf og hans
Hær til Tyskland. Han var en af
Rigsformynderne under Kristina’s Mindreaarighed og
viste da som altid stor Hengivenhed for
Kongehuset. Hans virksomste Tid var imidlertid
forbi, og nogen vigtigere Del i Rigets Styrelse tog
han ikke; Flaadens Forvaltning varetoges for
en stor Del af Klas Fleming. G. ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free