- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestod af et Jernrør, lukket bagtil og forsynet
med et Fænghul og anbragt paa en Træklods
som Underlag. Disse Vaaben kaldtes
Stenbøsser. C. 1400 blev det almindeligere at
bruge Bly- ell. Jernkugler; derved kunde
Kaliberet gøres mindre og H. blive saa let, at det
kunde bæres af een Mand og bruges af Fodfolk.
Dette første H., den saakaldte Lodbøsse
(Fig. 1), bestod af eet ell. fl. Stykker Rør, i hvis
Ende var indstukket en Stok, som Skytten
under Affyringen klemte fast under Armen eller
stemmede mod Jorden. Efterhaanden fik
Skæftet en mere haandterlig Form, men H. var dog
endnu længe tungt og klodset, saa at det helst
maatte støttes mod et Underlag under
Skydningen; man forsynede det tillige med en Hage
under Piben til at optage Tilbagestødet, naar
Geværet lagdes paa et Brystværn e. l.
Fænghullet, der i Beg. var udboret i den øverste
Flade af Piben, blev senere for at lette
Sigtningen under Affyringen anbragt paa Siden af
Piben med en Pande underneden til
Fængkrudtet, som holdtes beskyttet mod Vind og
Vejr af et Laag, Panddækkelen.
Affyringen skete først ved, at man holdt en
brændende Lunte til Fængkrudtet, men i Beg. af 15.
Aarh. opfandt man Luntelaasen (Fig. 2),
der holdt sig i Brug i næsten 300 Aar og i høj
Grad fremmede H.’s Brugbarhed, idet det nu
lykkedes at gøre det bekvemt til Krigsbrug;
Laasedelene, undtagen Hanen h, er anbragte
indvendig paa Laaseblikket AA, der ved Skruer
ss er fæstet til Skæftet ell. Piben; endvidere
mærkes Panden p og Panddækkelen d; Hanen
h drejer sig om Stiften o, er foroven spaltet
saaledes, at Lunten kan fastholdes af
Klemskruen k; Hanen bevæges ved Hjælp af Stangen
tt, der drejer sig om Stiften e, og paavirkes af
Fjederen f og af Aftrækkeren aa, som drejer
sig om Stiften g. — De første med Luntelaas
forsynede Geværer kaldtes Hagebøsser,
enten efter den ovenn. Hage ell. efter Hanens
Form; de sværeste, den saakaldte
Dobbelthage, der udskød Blykugler paa 8 Lod (1 Lod
= 15,6 g), og den enkelte Hage, hvis
Kugle vejede 4 Lod, brugtes mest til
Fæstningskrig, medens Halvhagen, hvis Skarp vejede
2 Lod (Løbvidde 19 mm), brugtes alm. til Krig
i aaben Mark; saavel til denne som til den
enkelte Hage medførtes en Stok, der foroven var
forsynet med en Gaffel til at støtte Hagen i
under Skydningen (Fig. 3); endnu c. 1700 var
Luntelaasen i Brug i Danmark. —
Hjullaasen (Fig. 4) ell. den tyske Laas blev
opfundet i Nürnberg 1515—20; de enkelte
Laasedele, der er fæstede til Laaseblikket AA, er
Hanen h, i hvis Mule et Stykke Svovlkis k er
fæstet, Hjulet cc, der i Kanten har skarpe
Tænder til at rive Gnister af Kisen, Slagfjederen
ss, til hvis fri Ende er fæstet Kæden d, hvis
ene Ende er fæstet til Hjulets Akse a,
Hanefjederen e, Stangen f, der med en Tap griber
ind i et Hul g i Hjulet; Laasen spændes ved
Hjælp af en Nøgle, der griber om Enden af
Aksen a. Hjullaasen var kostbar og besværlig at
spænde og kom let i Uorden ved Brugen; den
blev derfor ikke alm. ved Fodfolket, men
brugtes mest ved Rytteriet og til Luksusvaaben. —
Snaphanelaasen (Fig. 5) er opfundet i
Spanien i 16. Aarh., bestaar af Laaseblikket
AA, Panden p, Batteriet dd med Fjeder cc,
Hanen H med Hanefoden ff, Slagfjederen ss og
Aftrækkerstolpen o, der kan bevæge sig ud og
ind gennem et Udsnit i Laaseblikket ved Hjælp
af en Aftrækker; Batteriet er riflet og
frembringer Gnister, naar Svovlkiset F slaar

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Fig. 5.
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free