- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegelund, Peder Jensøn - Hegemon - Hegemoni - Heger, E. F. M. - Heger, Jens Stephan og Ellen Maria - Hegermann, Didrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hegelund, Peder Jensøn, dansk
Skolemand, Gejstlig og Forf., f. i Ribe 9. Juni 1542,
d. smst. 18. Febr 1614. Som ung Student levede
H. i Niels Hemmingsen’s Hus og gjorde senere
en Rejse til tyske Univ., hvor han blev
promoveret som Magister. Ved sin Hjemkomst 1568
blev H. Skolemester i sin Fødeby, og til denne
Stilling er hans litterære Virksomhed
fortrinsvis knyttet. Foruden pædagogisk og
moralskopbyggelig Litt., hvoraf mange Smaaskrifter
foreligger fra hans Haand, dyrkede H. med
Forkærlighed Skolekomedien. Sandsynligvis
har han overs. forsk. bib. Komedier, som han
lod sine Disciple opføre, og hans vigtigste
Arbejde »Susanna og Calumnia« fra 1576 (udg.
af Birket-Smith 1888—90) skylder ogsaa denne
interesse sin Tilblivelse. Medens det egl.
Stykke »Susanna« kun er en Bearbejdelse af en
tysk Skolekomedie og saaledes har overvejende
Bet. som Sprogmonument, har H. tilføjet et
originalt Mellemspil, hvori »Calumnia«,
Bagvaskelsens og Klaffersygens fule Gudinde, i
Lighed med Datidens dram. »Moraliteter« i en
Monolog af et Omfang lige saa stort som selve
Hovedstykket udvikler sit Væsen og sin
Karakter og nu og da ogsaa drøfter Tidens Historie.
Ligesom »Susanna« har »Calumnia« ulige mere
sproglig end digterisk Fortjeneste. 1580
ombyttede H. Skolegerningen med Lektorembedet ved
Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved
Domkirken, og han døde som Biskop over Ribe
Stift. (Litt.: Indledning til Birket-Smith’s
ovennævnte Udg. af »Susanna og Calumnia«).
J. Cl.

Hegemon fra Thasos, attisk Komediedigter
paa den peloponnesiske Krigs Tid, Forf. til et
parodisk Drama. »Gigantomachien«, der gjorde
stor Lykke i Athen (413 f. Kr.).
K. H.

Hegemoni (gr.), Overanførsel, ledende
Stilling. I den hist. Tid var Sparta den første Stat
i Grækenland, der erhvervede sig et H.; det
omfattede de peloponnesiske Stater, Argos og
Achaia undtagne, og Megara, og da den største
Del af Hellenerne forenede sig mod Persernes
Angreb, underkastede ogsaa Athen og andre sig
Spartas H., ogsaa til Søs, skønt Spartas Flaade
var højst ubetydelig. Efter Perserkrigene (477)
skabte Athen sig et Søhegemoni, der
efterhaanden udviklede sig til et ligefremt Herredømme;
dog opsagdes Forbindelsen med Sparta først c.
460, og Athens Forsøg paa ogsaa at skabe sig et
Landhegemoni mislykkedes. I den
peloponnesiske Krig kom det spartanske Landhegemoni
og det attiske Søhegemoni til at prøve Kræfter,
og Sparta gik af med Sejren, uden dog i
Længden at kunne hævde sin dominerende Stilling.
Theben, der før havde underkastet sig Spartas
H., dannede et H., som omfattede forsk. Stater
i Mellemgrækenland og paa Peloponnes; men
heller ikke dette H. blev af lang Varighed.
Endelig samlede Filip af Makedonien (338) alle
helleniske Stater undtagen Sparta under sit H.,
der faktisk betød et Herredømme. I Tiden efter
300 havde det ætoliske og det achæiske
Forbund hver et begrænset H., der først ved
Romernes Erobringer mistede al Bet.
K. H.

Heger, E. F. M., se Holst, W. C.

Heger, 1) Jens Stephan, dansk
Skuespiller og Forf., f. i Kbhvn 17. Septbr 1769, d.
smst. 8. Marts 1855, var udgaaet fra et
kultiveret Hjem og blev 1788 Student. Han
frekventerede først Kunstakademiet og havde været
Biblioteksvolontør og Huslærer, inden han,
drevet af Kærlighed til nedenn. Skuespillerinde,
14. Apr. 1796 debuterede paa det kgl. Teater
som Figaro i Beaumarchais’ »Figaros
Giftermaal«. H.’s fremtrædende sceniske Egenskaber
var Fantasi, Reflektionsevne og letvakt, men
ikke dyb Følelse; han ejede dertil et smukt
Ydre og en sonor Talestemme. Hans Repertoire
var meget forsk., i Holberg’s Komedier spillede
han baade Leander, Henrik, Jens og Stygotius.
Ved sin illuderende Fremstilling af unge Helte,
som Ejnar i »Hakon Jarl« og Vilhelm i »Axel
og Valborg«, fik H. stor Bet. for den
Oehlenschläger’ske Tragedies Gennembrud. Han stod
over de fleste af sine Medspillende i
Aandsudvikling, hvilken navnlig viste sig i hans
udmærkede Versbehandling. H. var med sin stejle,
men sanddru Natur alle Dage en uomgængelig
Mand; efterhaanden blev han en distræt
Særling med fjendtlige Følelser mod Teatret, skønt
han havde vundet en anset Stilling. 21. Apr.
1817 optraadte han sidste Gang som Oakly i
»Den skinsyge Kone« og tog Afsked s. A. I sit
lange Otium forfattede og bearbejdede han en
Mængde pædagogiske ell. hygiejniske Skrifter.
H. var Medstifter af Rysensteen Badeanstalt.
(Litt.: E. Reumert, »En Race-Slægt« [Kbhvn
1917]).

Hans Hustru, 2) Ellen (kaldet Eline)
Maria H., f. Smidth, dansk Skuespillerinde, f. i
Kbhvn 13. Decbr 1774, d. i Taarbæk 7. Juni
1842, var opvokset i et fattigt Smaaborgerhjem
og blev som Barn Elev paa Teatrets
Balletskole, hvor hendes blide Væsen og stilfærdige
Gratie vakte Opmærksomhed. Instrueret af
Mad. Rosing debuterede hun 26. Novbr 1793
som Lucette i »Den gode Moder« og brød kort
Tid efter igennem som Lessing’s »Emilie
Galotti«. H.’s sceniske Omraade var ikke stort, og
hendes kunstneriske Individualitet vedblev at
være den samme: Hun gav sig umiddelbart hen
og betog Tilskuerne ved sit poetisk tungsindige,
stille sværmende Væsen, sin »hellige
Jomfruelighed«, som Baggesen kaldte hendes
Fremtoning. Rank var hun af Skikkelse,
gyldenhaaret og blaaøjet, en Type paa den nordiske
Mø, og til Held for Kunsten var Adam
Oehlenschläger bl. de unge Digtere, der sværmede
for hendes navnkundige Fremstilling af
Samsøe’s »Dyveke«. Hun blev det Kvindeideal, der
senere foresvævede ham, da han digtede Thora
i »Hakon Jarl« og Valborg i »Axel og Valborg«,
og i den sceniske Gengivelse af disse
Skikkelser kom H.’s aandelige og legemlige Evner til
fuld Udvikling. Efter 13. Jan. 1832 at have
spillet Sophie i »Magt og List« blev hun ramt af
et apoplektisk Slag, der for bestandig berøvede
hende Mælet. (Litt.: N. Bøgh, »Maria H.«,
»Hist. Archiv« [Kbhvn 1875]).
R. N.

Hegermann, Didrik, norsk Officer og
Politiker, f. i Altona 6. Decbr 1763, d. i
Kristianssand 7. Febr 1835, opdroges fra sit 12. Aar
i Norge, blev Officer 1786 og tjenstgjorde som
saadan ved Kadetkorpset til 1790, da han
ansattes som Lærer ved den mat. Skole i Kria og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free