- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegewisch, Dietrich Hermann og Franz Hermann - Heggelund, Georg Andreas - Heggtveit, Hallvard Gunleikson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidligere ikke havde syslet meget med dette
Fag, indhentede han hurtig det forsømte og
blev en baade dygtig og yndet Docent. Størst
Bet. bl. hans mangfoldige Skr har hans
Fortsættelse i 2 Bd af Christiani’s »Geschichte d.
Herzogthumer Schleswig und Holstein«,
omfattende Tidsrummet 1588—1694 (1801—02). En
Samling af hans »Historisch-philos. und litterar.
Schriften« er besørget af ham selv (2 Bd, 1793).

2) Franz Hermann, tysk Forf., ovenn.’s
Søn, f. i Kiel 13. Novbr 1783, d. smst. 27. Maj
1865. H. blev Dr. med. 1805, opholdt sig
derefter længere Tid i England, hvor han blev en
ivrig Beundrer af dettes politiske Forhold, og
ansattes 1809 som Prof. i Medicin i Kiel. Stærkt
politisk interesseret knyttedes han hurtig til de
Bevægelser, der efter 1814 udgik fra
Ridderskabets Kreds for Indførelsen af en fælles
slesvig-holstensk Stænderforfatning. Han
traadte i nøje Forbindelse med Dahlmann, var en
flittig Medarbejder ved »Kieler Blätter« og
»Kieler Beiträgen« 1815—21 og udgav 1816
anonymt »Einige entfernten Gründe für eine
ständische Verfassung«. Da Bevægelsen 1830
genoptoges under skarpere Form, var han atter
med, han deltog i Lornsen’s Møde 1. Novbr
1830 og sluttede sig bestemt til ham. I de flg.
Aar kom han til at øve en betydelig Indflydelse
paa det opstaaende slesvigholstenske Parti, idet
han besad omfattende Forbindelser baade i dets
borgerlige liberale og dets adelige
aristokratiske Kredse. Han indtog ofte en forsigtig
tilbagetrukken Holdning, som hans Meningsfæller
har opfattet som et Udtryk for overlegen
Klogskab og Besindighed, medens dansksindede
Slesvigere af denne Grund i ham saa en
dreven Rænkesmed. Ubestridelig er i hvert Fald
hans store Bet. som ledende og
sammenholdende i Partiet i disse vanskelige Aar. 1832
udgav han under Pseudonymet Franz Baltisch:
»Von der politischen Freiheit«. Han valgtes til
den første Stænderforsamling 1834, men afslog
at modtage Valget med den Begrundelse, at
han kun anerkendte den gl. fælles
slesvig-holstenske Stænderforfatning. Bestemmende for
ham var dog vistnok ogsaa Frygten for, at han
her skulde komme til at tage afgørende Parti
og saaledes blive tvungen til Brud enten med
de Liberale ell. Aristokraterne. Sin Interesse for
Lornsen viste han ved til den første holstenske
Stænderforsamling at indsende en Petition for
ham, der dog blev uden Følger. I selve
Kampaarene saa han med Bekymring den stærke
Bevægelse og holdt sig efter den Tid meget
tilbage. 1856 udgav han dog anonymt:
»Politischen Anmerkungen eines Siebzigjährigen«.
Ogsaa som nationaløkonomisk Forf. har han
udfoldet en ikke ringe Virksomhed. Hans Ideal
hentedes ogsaa her fra England, idet Malthus’
Lære i ham fandt en ivrig Forkæmper. Af hans
Skr skal endnu nævnes: »Eigenthum und
Vielkinderei« (1846). (Litt.: Ratjen, »Zum
Andenken an Fr. H. H.« i »Jahrbücher f. deut.
Landeskunde« [Kiel 1866, Bd VIII, S. 271 og Bd
IX, S. 142]).
P. M.

Heggelund, Georg Andreas, norsk
Billedhugger og Keramiker, f. 26. Juli 1860 i
Lødingen i Nordland, d. i Kria 21. Oktbr 1916.
Indtil sit 20. Aar var han Fisker. Han kom i
1880’ernes Slutn. til Billedskærer Fladmoe i
Kria og drev Træskæring. Samtidig gik han to
Vintre paa den kgl. Kunst- og Haandværksskole
smst., hvor han bl. a. havde den udmærkede
Billedhugger Middelthun til Lærer. Efter 4—5
Aars Ophold i Nordland kom han Høsten 1889
ind paa et stort Træskærerværksted i Berlin
og tegnede, malede og modelerede et Par
Semestre paa kgl. Kunstschule, hvor han
udviklede sit maleriske Syn og sin plastiske
Behandlingsmaade, som Haandværket forsømte. Fra
Vaaren 1894 arbejdede han 7—8 Aar i Kria
som Gipsmager og dekorativ Billedhugger,
udførte saaledes alt dekorativt Arbejde og 15
Karakterhoveder i hugget Sten til den norske
Enkekasses Bygning i Kria (færdig 1899).
Stadig mere utilfreds med den ukunstneriske
Arbejdsmaade udførte han 1898 sit første fri
plastiske Arbejde, Busten »Fruen fra Havet« (i
Henrik Ibsen’s Eje), og snart drog hans
Kærlighed til Farven ham mere og mere over til
Keramikken. Saaledes udførte han 1906 til
Norges Banks ny Bygning i Kria 8 farvelagte
Relieffer, fremstillende Videnskaben og Norges
Næringsveje. I de sidste Aar optog Arbejdet
med alle Slags keramiske Brugsgenstande
ham helt, og han har her med stort Held
tilstræbt en fantasifuld Formgivning og en
harmonisk, blød og glansfuld Kolorit. For
Porsgrunds Porcelænsfabrik har han tegnet
Mønstre, mest for Urner, samt »7. Juni Platten«
(1905). Af fri Skulptur har han desuden bl. a.
gjort »Huldren« (c. 1902) og en karakterfuld
Buste af Peder Dass til dennes Monument paa
Alstahaug i Nordland (afsløret 1908).
C. W. Sch.

Heggtveit [’hægtvæ^it], Hallvard
Gunleikson
, norsk kirkehistorisk og religiøs Forf., f.
i Hvitesejd (Telemarken) 22. Juni 1850, afgik
1872 fra Holt’s Seminarium og var derefter
Skolelærer og Kirkesanger forsk. Steder, indtil
han 1878 blev Lærer ved Folkeskolen i Kria
og 1886 Klokker ved Trefoldighedskirken smst.
Han har udfoldet en ret omfangsrig litterær
Virksomhed, navnlig som Forf. af Biografier af
Lægmænd og fremtrædende Personligheder i
den norske Kirke, bygget for en ikke liden Del
paa utrykt Materiale ell. paalidelig Tradition,
som han har sigtet med Kyndighed. Mange af
disse er trykte i det illustrerede Blad
»Hjemmet«, som han redigerede 1881—86, og i
Opbyggelsesbladet »For Fattig og Rig«, hvoraf han
var Medredaktør i fl. Aar fra 1883. Han har
ogsaa udg. efterladte Arbejder af Forf., hvis
Hovedkarakter maa søges i det kristelige mere
end i det litterære (Hans Utbø, G. Udbøen,
John Klæbo), og besørget et Par større, paa
Folkelæsning beregnede Samlerværker (»Fra
Nordens Natur- og Folkeliv« [1880], »Udvalg af
norske Digtere og Forf.« [1888] samt det i
Anledning af Byens 900 Aars Jubilæum
udgivne Skrift »Trondhjem i Fortid og Nutid« [1897]),
hvortil ogsaa danske Historikere, som A. D.
Jørgensen og H. F. Rørdam, leverede Bidrag.
Hans Hovedværker er »Illustreret Kirkehistorie«
(1892—95) og »Den norske Kirke i 19. Aarh.«
Bd 1, 1. Halvdel, 1796—1820 (1905—11).
(J. B. H.). K. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free