- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heidelberg - Heidelberg-Katekismen - Heideloff, Karl Alexander von - Heiden - Heiden, Fedor Logginovits - Heidenhain, Rudolf Peter Heinrich - Heidenheim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

und Hochschule H.« [1885]; Winkelmann,
»Urkundenbuch der Universität H.« [1886];
Pfaff, »H. und Umgebung« [1902]).
G. Ht.

Heidelberg-Katekismen er Navnet paa et
af de vigtigste reformerte Bekendelsesskrifter.
Den blev udarbejdet paa Foranstaltning af
Kurfyrst Friedrich III af Pfalz ved en Kommission,
hvori Melanchtonianeren Ursinus, Calvinisten
Olevian og Zwinglianeren Erastus var
Hovedmændene, og tryktes første Gang 1563. I Løbet
af 16. og 17. Aarh. fandt den Godkendelse hos
de fleste reformerte Kirkesamfund, og den er
derfor blevet betragtet som »Enhedsbaandet«
mellem disse. P. Gr. a. dens fromme og
opbyggelige Tone har den været stærkt benyttet som
Andagtsbog, og den nævnes ved Siden af
Thomas a Kempis’ »Kristi Efterfølgelse« og Luther’s
lille Katekismus som en af de Bøger, der næst
Bibelen har været tiest optrykt og mest
udbredt. Over for Lutherdommen indtager den en
fredelig Holdning, udelader enhver Polemik
mod den lutherske Nadverlære og gaar meget
let hen over Prædestinationen; opr. var den
affattet i 128 Spørgsmaal og Svar; men i 2. og
3. Udg. fik Kurfyrsten indføjet et nyt (Nr 80),
der indeholdt en skarp Afvisning af den
rom.-kat. Messe. Dispositionen følger i øvrigt
Tankegangen i Romerbrevet og falder i tre Dele:
Menneskets Elendighed, Menneskets Frelse
(herunder de tre Trosartikler og
Sakramenterne) samt den Taknemlighed, som maa blive
Følgen deraf (herunder de 10 Bud og
Fadervor). (Litt.: H. Dalton, »Der
Heidelberger-Katechismus als Bekenntniss und
Erbauungsbuch« [2. Opl. 1883]; Teksten er udgivet af A.
Lang
, »Der Heidelberger Katechismus« [1907]).
H. M.

Heideloff [’hå^idəlåf], Karl Alexander
von
, tysk Arkitekt, Maler og Kobberstikker, f.
i Stuttgart 2. Febr 1788, d. 28. Septbr 1865, var
en ivrig Ny-Gotiker. 1822 bosatte han sig i
Nürnberg, hvor han blev Prof. ved den
polytekniske Læreanstalt og ledede mange
Restaurationer af Kirker og Privatbygninger. Bl. hans
Restaurationsarbejder, der efter Tidens Skik
ofte var meget haardhændede, kan nævnes:
den fuldstændige Ombygning af Skt
Jacobi-Kirke, den kat. Kirke i Leipzig, Domkirken i
Bamberg og Slottet Lichtenstein i Schwaben:
bl. hans originale Arbejder: Slottene
Reinhardsbrunn, Landsberg, Rosenburg og Altenstein.
Som mange Ny-Gotikere yndede han Støbejern
(Plattner’ske Hus i Nürnberg), og foruden at
dyrke det hist. Maleri og Kobberstikket virkede
han litterært. Arbejder som »Der christliche
Altar« (1838). »Ornamentik des Mittelalters«
(1838—52, Supplement 1855), »Die Bauhütte
des Mittelalters« (1844), og Beskrivelser af
Nürnbergs og Schwabens gamle Bygninger er
nu forældede, men havde Bet. ved at vække
Interesse for Middelalderens Kunst.
C. A. J.

Heiden [’ha^idən], klimatisk Kursted i Kanton
Appenzell, Schweiz, 810 m o. H., 420 m o.
Bodensøen. Søges mest af Patienter med
Luftvejskatarrer, Nervesygdomme og af
Rekonvalescenter.
E. F.

Heiden [’ha^idən], Fedor Logginovits,
Greve, russ. General (1821—1900), Finlands
Generalguvernør 1881—97. H. viste i Beg. af
sin Embedsvirksomhed i Finland en vis
Forstaaelse for dette Land og Sympati for
Finskhedsbestræbelserne; men da i 1880-erne den
russ. Nationalisme begyndte sine Angreb paa
Finlands Særstilling, blev H. dens villige
Redskab og mistede al Tillid i Landet. Hans
Forslag til »Reglement for Storfyrstendømmet
Finlands Len« vilde fuldstændig have gjort en Ende
paa Finlands Selvstændighed, og Postmanifestet
af 1890, hvorved Finlands Post underlagdes det
russ. Indenrigsministerium, var et Resultat af
hans Virksomhed, ligesom han 1891 udvidede
Generalguvernørens Indflydelse paa Pressen.
De sidste Aar virkede han i Komitéer i
Petrograd i finskfjendtlig Retning.
Eva M.

Heidenhain [’ha^idənha^in], Rudolf Peter
Heinrich
, tysk Fysiolog, f. 29. Jan. 1834 i
Marienwerder, d. 13. Oktbr 1897 i Breslau. H.
blev Dr. med. 1854 (De nervis organisque
centralibus cordis cordiumque ranæ lympkaticorum
)
efter at have studeret under Volkmann og du
Bois-Reymond. Han blev Privatdocent i Halle
1857 (Disquisitiones criticæ et experimentales de
quantitate sanguinis in corpore mammalium
exstantis
), men kaldtes 1859 til Prof. i Fysiologi
og Histologi i Breslau. H. har været en
banebrydende Forsker paa Kirtelfysiologiens
Omraade. Han viste, at Spytsekretionen var
uafhængig af Blodtilstrømningen, og hans
Undersøgelser over Sekretionen i Mavesækken ledte
til at konstatere to forskellige Slags
Celler, af hvilke den ene sandsynligvis udskiller
Saltsyre, den anden Pepsin. Cellerne laa i
Funduskirtierne. H. indførte ogsaa den senere af
J. Pawlow med saa stort Held benyttede
Metode, at isolere et Stykke af Mavens
Slimhinde; herved kunde N. vagus’ Indflydelse paa
Sekretionen undersøges og dennes Forøgelse
ved Indgift af visse Stoffer. Andre Studier gik
ud paa at konstatere Glykogerdannelsen i
Leveren og Galdesekretionens Forhold, ligesom H.
ogsaa viste, at Epitelcellerne forandredes ved
Sekretionen og havde et andet Udseende, end
naar de var i Hvile. Berømtest af H.’s talrige
Forsøg er dog de, der vedrørte
Nyresekretionen. Her paaviste han, at der kun presses
Vand og Salte gennem, Glomeruli, men at de
specifike Urinbestanddele udskilles ved en
særlig Virksomhed af Epitelcellerne i de snoede
Kanaler. Hans sidste Arbejder drejede sig om
Lymfens Dannelse. — Af H.’s litterære
Arbejder anføres: »Physiologiske Studien« (1856),
»Mechanische Leistung, Wärmeentwickelung u.
Stoffumsatz bei der Muskelthätigkeit« (1880)
»Physiologie und Absonderungsvergänge« (1880)
[5. Bd af Hermann’s »Handbuch der
Physiologie«] og »Studien des physiologischen Institutes
zu Breslau« (I—IV, 1861—68).
J. S. J.

Heidenheim [’ha^idənha^im], By i
Württemberg, Kredsen Jagst, ved Brenz, en Biflod til
Donau, og ved Jernbanelinien Aalen—Ulm, 490
m o. H., er Sædet for et Handels- og
Erhvervskammer og har Bomulds- og Flonelvævning,
Farveri, Maskinfabrikker og Cigarfabrikker.
(1910) 17780 Indb., mest Protestanter. I
Nærheden paa en Klippe findes Ruinerne af Borgen
Hellenstein, der 1448 tilfaldt Württemberg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 17 03:07:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free