Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helmers, Jan Frederik - Helmersen, Gregor von - Helmert, Friedrich Robert - Helmfelt, Simon Grundel - Helmholtz, Hermann Ludvig Ferdinand von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helmers [’hæ£mərs], Jan Frederik, holl.
Digter, f. 1767, d. 26. Febr 1813 i Amsterdam.
Hans Fam. var indvandret fra Brandenburg.
Selv blev han uddannet til Handelen og nedsatte
sig som Mægler. Han var en glødende Patriot,
der i varme Ord talte det betrængte Hollands
Sag under det fr. Herredømme, og kun Døden
friede ham fra at falde i fr. Fangenskab. Hans
Digt: »De hollandsche natie« (1812, 10. Opl.
1884) levede længe i taknemmelig Erindring hos
Nationen. Bl. hans andre Værker, mest
metriske, kan nævnes: »Socrates« (1790), »Gedichten«
(2 Bd, 1790), »Over de oneindige
volmaaktbaarheid der menschelijke Natuur«. 1815 udgaves
hans efterladte Digte, »Nagelaten Gedichten«,
i 2 Bd.
A. I.
Helmersen [’hæ£mærsæn], Gregor von, russ.
Geolog, f. 11. Oktbr 1803 i Duckershof ved Dorpat,
d. 15. Febr 1883 i Petrograd. H. studerede først
Jura, senere Naturvidenskab i Dorpat, og efter
et Par Undersøgelsesrejser i Ural anvendte
han et Par Aar til Studier ved tyske Univ.
1833—36 foretog han geol. Undersøgelser i
Ural og Altai, hvorefter han (fra 1838) virkede
ved Bjergakademiet i Petrograd, indtil 1863
som Prof. i Geologi og 1865—72 som Direktør.
Allerede 1843 var han bleven Medlem af Vid.
Akademi i Petrograd og levede efter sin Afsked
fra Bjergakademiet som Akademiker. Efter
mange Aars Arbejde lykkedes det ham at faa
Staten til at oprette en Comité géologique, hvis
første Direktør han var et Aars Tid, indtil
Sygdom nødte ham til at træde tilbage. H.
udstrakte sine geol. Undersøgelser over næsten
hele Rusland og de tilgrænsende Dele af Asien,
saa at han 1841 kunde udgive et geol. Kort
over Rusland (ny Udg. 1865 og 1873). Han
undersøgte bl. a. Ruslands Kulforekomster,
Saltsøerne i Bessarabien, Jernmalmlejerne ved
Moskva samt Dynd vulkanerne og Naftakilderne
paa Taman-Halvøen. Ved sine Undersøgelser af
Diluvialaflejringerne og deres Indhold af
erratiske Blokke paaviste han, at den skandinaviske
Indlandsis havde dækket en stor Del af
Rusland. Af hans talrige geol. Afh. kan navnlig
fremhæves »Studien über die Wanderblöcke
und die Diluvialgebilde Russlands« (2 Dele,
1869 og 1882).
J. P. R.
Helmert [’hælmərt], Friedrich Robert,
tysk Geodæt, f. 31. Juli 1843 i Freiberg, d. 15.
Juni 1917 i Potsdam, var en Tid Assistent ved
den sachsiske Gradmaaling, blev 1869
Observator ved Observatoriet i Hamburg, 1870 Prof. i
Geodæsi ved Polytechnicum i Aachen, 1886
Direktør for det geodætiske Institut og
Centralbureau i Berlin (fra 1892 i Potsdam) og 1887
tillige Prof. i Geodæsi ved Univ. i Berlin. Har
som Direktør for det geodætiske Institut og
som den egl. Leder af den internationale
Jordmaaling i høj Grad fremmet Kendskabet til
Jordens matematiske Foim og Størrelse. Af
H.’s Arbejder nævnes: »Ausgleichungsrechnung«
(1872, 1907), »Der Sternhaufen im Sternbilde
des Sobieski’schen Schilde« (1874) og den
grundlæggende Haandbog: »Math. und. phys.
Theorien der höheren Geodäsie« I, II
(1880—84). Som Direktør for det geodætiske Institut
har H. foruden sine officielle Aarsberetninger
og Meddelelser over forsk. Dele af
Gradmaalingen, som han fra 1886 har offentliggjort i
»Verhandlungen der internationalen Erdmessung«,
publiceret: »Lothabweichungen I, Formeln und
Tafeln« (1886), »Das kgl. geodätische Institut«
(1890) og »Die Schwerkraft im Hochgebirge«
(1890), »Europäische Längengradmessung« I
(1893). Efter hans Initiativ blev der af Hecker
anstillet Observationer over Tyngdekraften ude
paa det aabne Hav efter den af H. Mohn
anviste Metode (»Die Schwerkraft und die
Massenverteilung der Erde« 1910). Bl. hans større
Arbejder nævnes: »Beiträge zur Teorie des
Revisionspendels« (1898).
J. Fr. S.
Helmfelt [’hælmfælt], Simon Grundel, sv.
Feltherre, f. 25. Septbr 1617, d. 14. Juli 1677.
Som Page fulgte han med Rigsraad Johan
Skytte paa en Sendelse til England og var
senere i nogen Tid Kancellist hos den sv.
Resident Spiring i Haag. 1641 gik han i
Krigstjeneste; den sv. Hær stod da i Lüneburg under
Torstenson’s Kommando. H. udmærkede sig
paa en glimrende Maade i den tyske Krig,
saavel i Feltslag som fremfor alt i Belejringer,
eksempelvis af de schlesiske og mähriske
Fæstninger. I Krigen 1643—45 mod Danmark
medvirkede han bl. a. ved Belejringen af
Christianspris. 1646 blev H. Oberst og
Generalkvartermester; s. A. adledes han og blev snart Chef
for Sveriges Artilleri. 1655 var han
Generalmajor. Under Karl Gustaf’s Krige udmærkede
H. sig først og fremmest ved Forsvaret af Riga,
den smukkeste af alle hans militære Bedrifter.
Tsar Alexej belejrede Staden med en Hær, der
er bleven opgivet til 70000 Mand. H., som
havde højst 5000 Mand under sig, forsvarede
imidlertid med Held Riga under en 6 Ugers
Belejring (Aug.—Oktbr 1656), og Tsaren maatte
med betydeligt Tab af Mandskab afstaa fra
Foretagendet. H. forsvarede ogsaa siden Riga
mod russ. og polske Angreb. 1668 blev H.
Feltmarskal og 1673 Rigsraad; han var tillige
Generalguvernør over Ingermanland. Ved Krigens
Udbrud 1675 opholdt H. sig for sit Helbreds
Skyld i Hamburg; det lykkedes ham derfra til
Trods for Eftersporinger fra dansk Side at
slippe bort til England, hvorfra han kom over
til Sverige. Han blev nu ved Karl XI’s Side
øverstbefalende for den sv. Hær i Skaane og
gjorde som saadan Tjeneste i Slaget ved
Fyllebro (Halmstad) mod Duncan. Han førte ogsaa
Overkommandoen ved Lund, men fik ikke her
Lejlighed til at vise Prøver paa nogen større
Feltherredygtighed, idet han fulgte Karl XI i
den vilde Forfølgelse af den danske venstre
Fløj mod Löddeaa, hvorved man lod hele
Resten af Armeen skøtte sig selv. I Slaget ved
Tirup (Landskrona) havde H. ligeledes
Overkommandoen og førte særlig venstre Fløj. I
dennes første Sammenstød med Fjenden faldt
H.
A. S.
Helmholtz [’hælmhålts], Hermann
Ludvig Ferdinand von, tysk
Naturforsker, f. 31. August 1821 i Potsdam, d. 8.
September 1894 i Charlottenburg ved Berlin, Søn
af en Lærer ved Gymnasiet i Potsdam,
Moderen af engelsk Familie. H. studerede efter
Faderens Raad Medicin, blev 1843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
