Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemessen, Jan Sanders van - Hemi- - Hemiakromatopsi - Hemialbumose - Hemianopsi - Hemianæstesi - Hemiasci - Hemiataksi - Hemiathetose - Hemiatrophia facialis progressiva - Hemibasidii - Hemi-Cellulose - Hemichorea - Hemicidaris - Hemicykel - hemicyklisk - Hemidactylus - Hemidomer - Hemidrosis - Hemiedri - Hemiglobe - Hemikrani - Hemileia - Hemimeridæ - Hemimorfi - Hemimorfit - Hemiolia - Hemiopi - Hemiparese - Hemiplegi - Hemipodier - Hemiprismer og Hemipyramider - Hemiptera - Hemiramphus - Hemisfære - Hemistichion - Hemitropi - Hemkæde - Hemligt utskott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hemessen [’he.mæsən], Jan Sanders van,
nederlandsk Maler, f. omtr. 1504 i Hemessen i
Nærheden af Antwerpen, d. mellem 1555 og
1566 i Haarlem. H. lærte under Hendrick v. Cleve
i Antwerpen og virkede her og i Haarlem.
Han malede bibelske Smaafigurer,
genremæssig opfattede (Fortabte Søn, Apostlen Matthæi
Kaldelse), ell. ligefremme Genrestykker, raa i
Udførelse, men malerisk virkningsfulde og af
Bet. som Indvarslere af 17. Aarh.’s nederlandske
Genremaleri; han er nu identificeret med
Braunschweig-Monogrammisten. Værker af H.
bl. a. i Amsterdams Rijksmus. og
Kaiser-Friedrich-Mus. i Berlin. (Litt.: K. Madsen,
»Hollandsk Malerkunst«, I, S. 117—21).
A. Hk.
Hemi- (gr.), halv-.
Hemiakromatopsi (gr.), enkeltsidig
Farveblindhed.
Hemialbumose, d. s. s. Propepton.
Hemianopsi (gr.), se Halvsyn.
Hemianæstesi, halvsidig Følelsesløshed, er
et ikke sjældent Symptom ved mange
Hjernesygdomme, baade ved Hysteri og ved organiske
Hjernelidelser (Apopleksi, Hjernesvulster).
Hemiasci er en lavtstaaende Gruppe af
Sæksvampe, hvis Spore sække (Sporangier)
indeholder et stort og ubestemt Antal af Sporer; forud
for Sporesækkenes Dannelse gaar der i Reglen
ikke nogen Kernesammensmeltning ell.
Kønsproces. H.’s systematiske Plads er tvivlsom;
muligvis er de at betragte som Overgangsled
mellem Algesvampe og de ægte Sæksvampe.
F. K. R.
Hemiataksi, manglende Evne til at kunne
regulere Bevægelserne af Armen og Benet paa
den ene Side. H. kan skyldes forsk.
Hjernelidelser.
K. H. K.
Hemiathetose [-te-] (gr.), se Athetose.
Hemiatrophia facialis progressiva [-fi-],
Sygdom af ukendt Natur, ved hvilken der
kommer Svind af den ene Ansigtshalvdel. Lidelsen
er uskadelig, undtagen forsaavidt den giver et
uskønt Udseende. Paa dette kan der bødes
noget ved Indsprøjtning af Parafin under Huden.
K. H. K.
Hemibasidii er en lavtstaaende Afdeling af
Basidiesvampe, hvis »Basidiesporer« dannes i
ubestemt Antal ved Afsnøring fra dens
Moderceller; disse Sporer er snarest at opfatte som en
Art Konidier, og det er tvivlsomt, om H.
virkelig bør sammenstilles med Basidiesvampene.
Til H. hører kun een Orden: Brandsvampene
(Ustilaginales).
F. K. R.
Hemi-Cellulose, se Cellulose.
Hemichorea [-ko-], se Athetose.
Hemicidaris, se Søpindsvin.
Hemicykel (gr.), Halvkreds; hemicyklisk,
halvkredsformet, se flg. Artikel. Smlg. ogsaa
Delaroche, H.
hemicyklisk (bot.), halvkransbladet,
kaldes en saadan Blomst, i hvilken nogle af
Bladene er krans-, andre skruestillede, f. Eks.
Ranunkel, hvis Støv- og Frugtblade (se Blomst)
er skruestillede.
V. A. P.
Hemidactylus, se Gekkoer.
Hemidomer (gr.) kaldes Krystalformer, som
kan afledes af et Dome (liggende Prisme) med
rombisk Tværsnit ved at udelade to Flader.
Hemidrosis, ensidig Hyperidrosis, som har
sin Aarsag i Nervelidelse.
H. I. B.
Hemiedri (gr.), se Krystalformer.
Hemiglobe (gr.-lat.), Halvkugle.
Hemikrani, se Hovedpine.
Hemileia [-’læ^i-], Slægt af Rustsvampe med
1-cellede Teleutosporer, der ligesom
Uredosporerne er anbragte paa Hyfer, som vokser ud
gennem Spalteaabningerne. H. vastatrix
(Kafferusten) findes overalt i den gl. Verdens
kaffedyrkende Egne, hvor den gør megen Skade
ved at bevirke Bladenes Bortvisnen og Affald,
samt Bortdøen af hele Skud; H. v. er
Kaffetræets værste Fjende.
F. K. R.
Hemimeridæ, en ejendommelig,
lavtstaaende Insektafdeling, hvoraf kun meget faa Arter
er kendt.
C. W-L.
Hemimorfi (gr.) kaldes en hos visse
Krystaller optrædende Egenskab, der bestaar i, at
Fladernes Beskaffenhed ell. Antal er forsk. ved
de to modsatte Ender af en Symmetriakse.
Hemimorfe Krystaller bliver ved Opvarmning
positivt elektriske ved den ene, negativt ved den
anden Ende af vedkommende Akse.
(N. V. U.). O. B. B.
Hemimorfit, d. s. s. Kiselzink.
Hemiolia kaldtes de i Mensuralnodeskriften,
i den »hvide Notering«, optrædende sværtede
Noder, som derved tabte en Del (resp. 1/3 ell.
1/4) af deres Værdi.
A. H.
Hemiopi (gr.), se Halvsyn.
Hemiparese (gr.), let Grad af halvsidig
Lamhed, navnlig ved Hjernelidelser; opstaar
især som Følge af Apopleksi og Hjerneblødhed.
K. H. K.
Hemiplegi (gr.), halvsidig Lamhed, især ved
Hjernelidelser; se Apopleksi og
Hjerneblødhed.
Hemipodier, se Løbehøns.
Hemiprismer og Hemipyramider (gr.)
kaldes Krystalformer, der kan afledes af
firkantede Prismer og Pyramider ved at udelade
det halve Antal af Fladerne.
(N. V. U.). O. B. B.
Hemiptera, se Tæger.
Hemiramphus [-fus], se Makrelgeder.
Hemisfære, se Hjerne.
Hemistichion [-ki-] (gr.), halv Verselinie.
Hemitropi (gr.) kaldes i Krystallografien en
Tvillingdannelse, hvor de to Individers
gensidige Forhold er et saadant, at de bytter
Stilling ved en halv Omdrejning om en vis Akse
(Tvillingaksen).
(N. V. U.). O. B. B.
Hemkæde, Kæde, der slaas om Egerne paa
et Vognhjul og fæstes til Akslen ell. et andet
Sted paa Køretøjet, og som forhindrer Hjulet
i at dreje sig.
F. W.
Hemligt utskott (hemmeligt
Rigsdagsudvalg) forekommer i Sverige første Gang
1627. Det kom til at drøfte udenrigske
Anliggender; senere henvistes ogsaa indenrigske
Spørgsmaal til det. Stænderne valgte først dets
Medlemmer, og det var ogsaa senere Tilfældet
under Formynderregeringerne. Fuldmyndig Konge
(efter 1632) valgte selv Medlemmerne. I
Reglen bestod det af Medlemmer af de højere
Stænder; dog findes der Eksempler paa, at Bønder
er tilkaldte. H. u. fattede særlige Beslutninger
med samme Gyldighed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
