Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henley on Thames - Henley, William Ernest - Henlopen - Henna eller Enna - Henne am Rhyn, Otto - Henneberg - Henneberg, Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøgeskove; den er Rosportens Hovedkvarter
(H.-Regattaen) og har (1918) 6456 Indb. I
Nærheden ligger fl. prægtige Landejendomme, som
Park Place, paa højre Thems-Bred, med
et fra Jersey hertil flyttet Druidetempel,
Fowley Court (i Buckinghamshire), bygget 1684
af Wren, o. a.
G. Ht.
Henley [’hen£i], William Ernest, eng.
Digter og Kritiker (1849—1903). Fra Barnsben
led han af Tuberkulose, der tilsidst
nødvendiggjorde et halvandet Aar langt Ophold paa
Hospitalet i Edinburgh, hvor hans ene Fod
blev amputeret. Under Opholdet her skrev han
en Rk. Digte, Hospital Verses, der realistisk
skildrede Sanseindtryk og Figurer fra
Hospitalet. Titelen An Etching, der er Navn paa et
af disse Digte, kunde benyttes som Fællestitel
for dem alle. Digtene sendte han til Kritikeren
Leslie Stephens, daværende Redaktør af
Cornhill Magazine. Denne fattede Interesse for
Forfatteren og besøgte ham sammen med R. L.
Stevenson, et Besøg, der førte til et varmt
Venskab mellem de to. I Digtet Apparition
har H. givet et ualmindelig levende Rids af
Vennen. Sammen med andre Digte saa de
endelig Lyset 1888 i en Samling: A Book of
Verses, der gjorde en Del Opsigt, navnlig i
Amerika. 1877 kom han til London, blev
Redaktør først af London (1877—78), Magazine of
Art (1882—86), senere Scots Observer, hvor
Kipling’s Barrack Room Ballads først fremkom.
Hans øvrige Digte, skrevne i den Fritid,
journalistisk Arbejde og Sygdom levnede ham, er
The Song of the Sword (1892), Hawthorn and
Lavender (1899) og For England’s Sake (1900),
skrevet under Indtryk af Boerkrigen og
indeholder i alt Fald et af hans smukkeste Digte:
What have I done for you, England, my
England. Sammen med R. L. Stevenson skrev han
en Del Skuespil, af hvilke Dean Brodie endnu
spilles. Han har udgivet The Centenary Burns
(1896—97) med et fortrinligt Forord og 1. Bd
af Letters of Lord Byron. Samlet Udg. af hans
Produktion: Works, 7 Bd (1908). (Litt.: L. C.
Cornford, W. E. H. [1913]).
I. O.
Henlopen [hən’£oupən], Cape Henlopen,
en sandet Odde paa Sydsiden af Indløbet til
Delaware Bay, hvor man ved Anlæggelse af en
2 1/2 km lang Bølgebryder har frembragt en
Udhavn for Philadelphia og Wilmington.
H. P. S.
Henna eller Enna hed i Oldtiden en By,
der laa midt paa Sicilien paa Grænsen mellem
Sikanernes og Sikelernes Omraade i en Egn,
der udmærkede sig ved overordentlig
Frugtbarhed; endnu ligger en ret betydelig By
(Castrogiovanni) paa Stedet. Byens
Hovedguddomme var Demeter og Persefone; en
Tradition lod Demeter være født ved H. og have
opfundet Kornavlen der; i den senere Oldtid
nævnes alm. Engene ved den nærliggende Sø
Pergus som Stedet, hvor Hades havde bortført
Persefone. H. var en stærk Fæstning og
spillede fl. Gange en betydelig Rolle i Krigene,
som førtes paa Sicilien. 402 f. Kr. blev den ved
Forræderi overgiven til Dionysios I; senere
indtog Agathokles den; i den første puniske
Krig faldt den i Karthagernes, derefter i
Romernes Hænder. Under Slavekrigen havde
Ennus H. i sin Magt; Romerne maatte belejre den
i 2 Aar (133—32 f. Kr.), og Byen overgav sig
først, da Hungersnøden havde lammet
Besætningens Kræfter. I Middelalderen blev H. 859
eiobret af Araberne, 1087 af Normannerne.
C. B.
Henne am Rhyn [’hænə-am-ra^in ?], Otto,
schweizisk Kulturhistoriker, f. 26. Aug. 1828 i
Skt Gallen, hvor han fra 1859—72 og efter 1883
var Statsarkivar, i Mellemtiden var han
Journalist, bl. a. Redaktør af »Freimaurerzeitung«
i Leipzig. Bl. hans mange Værker kan særlig
nævnes: »Gesch. d. Schweizervolks« (3. Opl.,
1878), »Allg. Kulturgesch.« (2. Opl., 1877—78),
»Die Kreuzzüge und die Kultur ihrer Zeit«
(3. Opl., 1903, med Billeder af Doré) og
»Kulturgesch. d. deutschen Volks« (2. Opl., 1893).
Henneberg [’hænəbærk], forhen et tysk
Grevskab, der laa omkr. Werra’s nedre Løb i
det nordlige Franken; sit Navn fik det af den
ældste Greveslægts, Popponernes, 1525
ødelagte Stamborg H. I Beg. af 12. Aarh.
erhvervede Slægten ogsaa Borggrevskabet Würzburg;
men Besiddelsen splittedes ved stadige
Delinger mellem de forsk. Linier. Poppo VII fik ved
Ægteskab store Ejendomme i Thüringen, og
hans Sønnesønner stiftede 1274 de 3 Linier
H.-Hartenberg-Römhild (uddød 1378), H.-Ascha
(uddød 1549) og H.-Schleusingen. Til denne
sidste og betydeligste Gren hørte Berthold VII
(1272—1340), en af sin Tids dygtigste
Statsmænd, der navnlig spillede en stor Rolle under
Kejser Ludvig af Bayern, hvis Hovedstøtte i
Kampen mod Pavemagten han var. Ogsaa i
danske Forhold har de hennebergske Grever
grebet ind, idet Grev Johan af H. 1334 traadte
i Tjeneste hos Christoffer II’s Søn Junker Otto,
der pantsatte ham Mors. Da alle de
hennebergske Besiddelser under Grev Vilhelm V var
forenede paa een Haand, sluttede denne for at
befri sig fra en trykkende Gæld en
Overenskomst med sine Naboer, hvorefter Landet
skulde tilfalde den ernestinske sachsiske Linie
og Hessen, og efter at Slægten 1583 uddøde
med hans Søn Georg Ernst, gik største Delen
af Grevskabet over til de to sachsiske Linier,
der beholdt det uskiftet, indtil det deltes 1660.
Ved denne og flg. Delinger adsplittedes Landet
fuldstændig; de enkelte Brudstykker
indlemmedes hovedsagelig i de thüringske
Smaastater, og om den fordums Enhed erindrer nu kun
det for alle Arvtagere fælles Arkiv i Meiningen.
(Litt.: Schultes, »Diplomat. Geschichte
des Hauses H.« [2 Bd, Hildburghausen
1788—91]; »Hennebergisches Urkundenbuch«, udg. af
Schöppach og Brückner [7 Bd, Meiningen
1842—77]).
M. M.
Henneberg [’hæn.əbærj], Richard, svensk
Kapelmester, f. 5. Aug. 1853 i Berlin. Som
Dreng sang han i Domkoret og i Operaen i
Berlin, fik senere bl. a. Wilh. Rust til Lærer
og uddannede sig til en fremragende
Klaverspiller. Siden 1872 drog han paa forsk.
Koncerttourneer til Norden under Ledelse af Conrad
Behrens og var fra 1873 et Par Aar Dirigent
for Bergens Musikforening. Fra 1878 var han
knyttet til Sthlm som Kapelmester ved forsk.
Teatre, først »Mindre teatern«, saa »Nya
teatern«, til sidst »Kgl. Operan« (1894—1907).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
