- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
266

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik III (Konge af Frankrig) - Henrik IV (Konge af Frankrig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II hvor de lovede hinanden at modsætte sig,
at en Kætter blev Frankrigs Konge. Næste Aar
rejste Ligue’ns Mænd sig overalt til Opstand
mod H. Denne tilbød nu, tilskyndet af
England og Holland, Henrik af Navarra at erkende
ham som sin Arving, naar han vilde antage den
kat. Tro; man skulde saa i Fællesskab vende
sig mod Liguen. Henrik af Navarra afslog
imidlertid; Kongen forsøgte da selv nogle Kampe
mod Liguen, men da dette ikke lykkedes,
sluttede han pludselig Traktaten i Nemours 1585
med Henrik af Guise. I Overensstemmelse
dermed fik Liguen 9 Sikkerhedsstæder, medens den
reformerte Lære forbødes, og ved samme Tid
erklærede Paven, at Henrik af Navarra og hans
Broder, Prinsen af Condé, som Kættere havde
tabt al Ret til den fr. Krone. Paris-Parlamentet
nedlagde dog en bestemt Protest mod dette som
et Overgreb mod den fr. Krones Uafhængighed
over for Paven. 1586 udbrød der atter en
aabenlys Kamp. H., der stadig kun ønskede at se de
to Parter ødelægge hinanden, saa han kunde
faa Fordelen af det, samlede 1587 3 Hære; den
ene sendte han under Hertugen af Guise mod
Henrik af Navarra’s tyske Hjælpere, den
anden under Joyeuse mod Hugenotterne, medens
han selv stod midt imellem med den tredje for
at afvente Begivenhederne. Hans Haab var da,
at Tyskerne skulde slaa den forholdsvis ringe
Styrke, der var sendt mod dem, medens
Joyeuse ved sin overlegne Styrke sejrede over
Hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af
Navarra slog Joyeuse ved Coutras 1587, og
Henrik af Guise sejrede over Tyskerne,
medens Kongen selv intet udrettede. Han vendte
derpaa tilbage til Paris og fornød Hertugen af
Guise at komme der; denne indfandt sig
alligevel, det kom til store Uroligheder, der alm.
betegnes som La Journée des Barricades (Maj
1588), og Kongen maatte flygte fra Byen. Efter
et Par Maaneders Forhandlinger gik han ind
paa alle Hertugens Fordringer og
sammenkaldte en Stænderforsamling til Blois 1588. Her
havde Katolikkerne ganske Overhaand og
optraadte med et Overmod, der stedse mere
ophidsede Kongen, og det endte med, at denne
23. Decbr 1588 lod Henrik af Guise myrde.
Dette fremkaldte en alm. Opstand af Katolikkerne
med Paris’ Borgere i Spidsen, og Kongen
maatte over for denne Bevægelse søge sin Støtte
hos Henrik af Navarra. Denne sejrede overalt,
og Juli 1589 drog de to Konger mod Paris med
40000 Mand. Dagen før Stormløbet paa Byen
skulde finde Sted, 1. Aug. 1589, tilføjede
imidlertid en Dominikanermunk Jacques Clément
Kongen et Knivstik, hvoraf han døde Dagen
efter. Før sin Død havde han anbefalet Henrik
af Navarra at antage den kat. Religion og
havde ladet sine Mænd sværge ham Troskab. Med
H. uddøde Familien Valois. (Litt.:
Noailles, Henri de Valois et la Pologne [3 Bd,
Paris 1867]; de la Barre-Duparcq, Histoire
de Henri III
[Paris 1882]; Robiquet, Paris
et la Ligne sous Henri III
[Paris 1886]).
P. M.

Henrik IV, Konge af Frankrig
(1589—1610), f. 13. Decbr 1553 i Pau i Navarra, d.
i Paris 13. Maj 1610, Søn af Anton af Bourbon,
Konge af Navarra, og Jeanne d’Albret. Hans
Fader var en svag og ubestemt Mand, der efter
længe at have været bl. Hugenotternes Ledere
gik over til Katolikkerne; han omkom
imidlertid under Kampen 1562, da H. kun var 9 Aar,
og det blev
derfor den
kraftige Moder,
der kom til at
lede hans
Opdragelse. Den
gik i
protestantisk
Retning, og saa
snart han blev
voksen,
opfattedes han som
Protestanternes
Fører. Da
Hoffet efter Freden
i St Germain en
Laye søgte at
nærme sig
Hugenotterne, var
et af Midlerne
hertil et Ægteskab mellem den unge Prins og
Kong Karl IX’s Søster, den smukke Margrete
af Valois. 18. Aug. 1572 fandt Brylluppet Sted;
men allerede Natten mellem 23. og 24.,
Bartholomæus-Natten, skete det store Overfald paa
Hugenotterne. H. maatte ved denne Lejlighed
frelse sit Liv ved at afsværge sin Tro, og de
nærmest flg. Aar tilbragte han nu ved Hoffet,
i hvis yderlig letsindige Liv han deltog i
fuldeste Maal. Hans Forhold til sin Hustru Margrete
af Valois, der førte et Liv, der ganske svarede
til det, der var Skik og Brug ved Katharina af
Medici’s Hof, var særdeles slet, og han følte
sig i Længden lidet vel tilpas i denne katolske
Kreds. 1576 flygtede han da fra Hoffet, antog
atter den protestantiske Religion og stillede sig
i Spidsen for sine Trosfæller. Han viste sig i
d$nne Stilling som en særdeles dygtig Feltherre
og Politiker, men endnu delte han en Tid sine
Interesser mellem Politikken og Fornøjelserne,
og det kunde hænde, at han satte Frugten af
sine Sejre paa Spil ved at tilbringe Tiden i
Selskab med sine Elskerinder, bl. hvilke
Grevinden af Grammont og især Gabrielle d’Estrées,
Hertuginde af Beaufort, indtog den betydeligste
Plads.

Hans Indflydelse og Anseelse var i den flg.
Tid i stadig Stigen; fra Hertugen af Alençon’s
Død 1584 var han Frankrigs Tronarving, og
umiddelbart før sin Død 1589 erkendte Henrik
III ham som saadan. Store Vanskeligheder
rejste sig dog mod ham; i den halvt katolske,
halvt protestantiske Hær, han stod med, viste
Katolikkerne sig upaalidelige, og mange af dem
drog bort. H. samlede da en Del af de
fornemste Mænd; han lovede dem at opretholde den
kat. Religion, til et Nationalkoncil kunde ordne
Forholdene, og samtidig at bevare
Hugenotternes Ret til at holde Gudstjeneste under visse
Betingelser, og dernæst anerkendte de forsamlede
Stormænd ham som Konge. Pariserne nægtede
imidlertid at bøje sig for den kætterske Konge.
Henrik af Guise’s Broder, Hertugen af Mayenne,
fik her Magten og lod udraabe til Konge den

Henrik IV.
Henrik IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free