Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heros - Herostratos - Héroult, Paul - Herp, Willem - Herpes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helene, som vi kender, og som har adskilt sig
vidt fra de skyggeagtige Fædre ell.
Fortidsaander, der dyrkedes hjemme i det gl.
Grækenland. Og dog kom denne Digtning den
hjemlige Herostro til gode; den oplivede den
gl., hensygnende Kultus just ved at give disse
Skikkelser nyt Liv og Blod, og den forplantede
den nationale Glæde over Bedrifter, som blev
saa mægtig en Svingkraft i al klass. Græskhed,
og som affødte dens skønneste Værker af
Digtning, Kunst og Historieskrivning. Derfor bliver
H. nu snart hele den gr. Verden over opfattet
som Helt, og Herosskaren vokser bestandig,
idet enhver, der har udmærket sig som Helt
enten i Krig ell. Leg — ja undertiden endogsaa
i Musekunst —, erklæredes for H. Denne
Erklæring kunde foretages officielt ved en
Kanonisation, der foretoges af de civile Myndigheder,
men det var i visse Egne af Grækenland —
navnlig i den doriske Stamme — for længst
blevet Skik at betragte enhver, der fandt
en ærefuld Død i Krigen, som H. og yde ham
Dyrkelse. Naar der paa et dorisk Gravmæle
staar ἐν πολεμφ, »i Krigen«, er Graven
dermed betegnet som hellig. Efterhaanden blev det
imidlertid Sædvane i Grækenland at kalde alle
Afdøde overhovedet for H. (ligesom man hos
os kalder alle Afdøde »salige«), og dette er
snarere en Almindeliggørelse af Forherligelsen
end et Tilbagefald til den primitive Tro paa
Herosspøgelset. At det sidste ogsaa fandt St. i
den forvirrede Forfaldstid, der fulgte efter den
klass. Periode, er ganske sikkert; dog er det
snarere Ordet Dæmon (δαίμων), der nu bliver
Betegnelsen for disse Aander. Et andet Navn,
der senere skifter med Herosnavnet, er
»Halvgud«, ημιθεος, der betegner H. som et
Væsen ikke blot af halvt guddommelig Karakter,
men af halvt guddommelig Afstamning — tit
nok et genealogisk Kneb, ved hvilket man vilde
sikre H.’s Ætlinger, Adelsfamilien, en i sidste
Led guddommelig Oprindelse (se i øvrigt
Halvgud).
Uden for Grækenland findes ikke nogen saa
begejstret Herosdyrkelse, men overalt, hvor
der er Folk, er der ogsaa Folkehelte, som
enten nyder ligefrem Kultus ell. æres i Sagn og
Digt. Indien er en særlig frodig Jordbund for
Dyrkelsen af de betydelige Mænd (Konger ell.
Hærførere, Præster ell. Asketer), hvis Grave
snart efter deres Død bliver Valfartssteder,
Helligdomme, der efterhaanden sættes i
Forbindelse med de store Guders Templer, indtil
den Afdøde selv til sidst betragtes som en
Aabenbaring af Guden. Ogsaa den indiske
Digtning er fuld af saadanne overjordiske
Helteskikkelser (saasom Arjuna og Râma, de
store episke Digtes Helte), der i ikke mindre
Grad end de homeriske Kæmper optræder som
H. af guddommelig Byrd og med guddommelige
Kræfter. I andre Sagnkredse faar H.
fortrinsvis Karakter af den drabelige Krigshelt ell.
endog blot den stærke Mand, saaledes som
Herakles jo til Dels er det og endnu mere den
jødiske Samson og den persiske Rustem, hos
hvilke den nationale Karakter da ofte træder
stærkt frem (Roland, Holger Danske). Ved
mange af disse H. er det paaviseligt, at de
opr. har været Guder, der ved at drages ind
i den episke Digtning og de ridderlige
Genealogier har sat deres Guddommelighed til og bliver
betragtede som jordiske, ridderlige Skikkelser.
(Litt.: E. Rohde, »Psyche« [Freiburg
1890—93]; H. Usener, »Götternamen« [Bonn 1893];
Deneken’s Art. »H.« i Roscher’s »Lexicon
d. gr. Myth.«. Bd I; om Forholdet mellem
Heroskultus og Gudedyrkelse handler E.
Lehmann, »(Æder og Helte« [Kbhvn 1898]).
Edv. L.
Herostratos [gr. -’ro-] fra Efesos i
Lilleasien satte Ild paa Byens berømte
Artemis-Tempel for ved denne Udaad at sikre sit Navn
mod Glemsel. Branden fandt efter Traditionen
St. samme Nat, som Alexander den Store
fødtes, 356 f. Kr. Efesierne og de øvrige ioniske
Byer besluttede at indvie hans Navn til evig
Glemsel; det blev dog opbevaret af
Historieskriveren Theopompos. — Herostratisk
Berømmelse vindes ved en Udaad som
den af H. begaaede.
H. A. K.
Héroult [e’ru], Paul. fr. Ingeniør, f. 1861,
d. 1914. Efter at have studeret Metallurgi ved
École des mines i Paris maatte han ved sin
Faders Død overtage dennes Garveri, men
kastede hurtigt sit Arbejde over paa det, der
skulde blive hans Speciale: Elektrometallurgien.
Allerede i 1886 var hans første Patenter paa
Fremstilling af Aluminium ved den elektriske
Ovn udtaget, og han blev snart Leder af
Aluminiumsfabrikken i Neuhausen, hvortil senere
kom Fabrikken ved La Praz i Savoyen. Hans
Metode til Fremstilling af Aluminium gav opr.
vel kun Aluminium-Kobber-Legeringer, men
viste sig dog at kunne udvikles — særlig af
Kiliani — til ogsaa at levere teknisk rent
Aluminium, og H. maa derfor siges at være den
moderne Aluminiumsindustris Grundlægger.
Fra 1897 gik hans Arbejder navnlig ud paa at
anvende den elektriske Ovn til Fremstilling af
Jern og Staal, og efter mange og betydelige
Vanskeligheder lykkedes det at gennemføre
Elektro-Staalfremstilling, i stor Stil efter det
af ham anvendte Princip: Dannelse af den
elektriske Lysbue i selve Metalbadet. Saavel til
Fremstilling af Specialstaal — f. Eks.
Ferrokrom og Ferrowolfram — som til meget
kulstoffattigt Staal har Metoden om end i noget
ændret Form stadig Bet.
Carl J.
Herp, Willem (ell. Guilliam), flamsk
Maler, f. i Antwerpen 1614, d. smst. 1677. Han
blev Elev af D. Wortelman, optoges 1637—38
i Byens Malergilde, uddannede sig under stærk
Indflydelse fra Rubens og malede bibelske
Billeder og Genrestykker; et Genrebillede af ham
findes i den Moltke’ske Samling i Kbhvn; i
Kaiser Friedrich-Mus. i Berlin »Satyr hos en
Bondefamilie«.
A. Hk.
Herpes (gr.) er Benævnelsen for en Gruppe
Hudsygdomme, der viser sig som akut
opstaaende, gruppevis samlede Smaablærer paa rød,
betændt Bund, hvis Forløb sædvanligvis er
temmelig akut og kortvarigt, idet de enkelte
Blærer af Knappenaalshoveds indtil Hampefrøs
Størrelse i Løbet af en Uges Tid tørrer ind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
