- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Herman Adolf - Hertz, Jens Michael - Hertz, Rachel - Hertz, Wilhelm - Hertzberg, Axel Gustaf - Hertzberg, Ebbe Carsten Horneman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vasa, Sveriges Befrier« (1856), der skaffede
ham den sv. Fortjenstmedaille. Hans
betydeligste Arbejde skal i øvrigt være »Udkast til
Temperamentslærens Historie« (1856), en Rk.
psykologiske Betragtninger med Tilknytning til
fysiologiske Iagttagelser.
J. Cl.

Hertz, Jens Michael, dansk Teolog og
Forf., Broder til ovenn. Chr. H., f. 26. Juli 1766
ved Vordingborg, d. 2. Juni 1825 i Ribe. H.’s
Moder var den kendte Salmedigterinde Birgitte
Cathrine H„ i hendes andet Ægteskab Boye,
og Sønnens digteriske Begavelse er muligvis en
Arv efter hende. Efter et vildt Studenterliv
blev H. omsider teologisk Kandidat og Præst,
og i de første ti Aar af sin ny Værdighed
udarbejdede han et Monstrum af et Digt, »Det
befriede Israel, et Prisdigt i den episke Poesi
i 18 Sange« (1801), hvilket allerede Samtiden
(Baggesen) omtalte som det »lange Jødedigt,
som ingen læser«. H.’s øvrige Forfatterskab
falder paa det teologiske Omraade. H., der
1804 var blevet Domprovst i Roskilde,
opnaaede den teologiske Doktorgrad 1817. 1819 blev
han Biskop i Ribe. (Litt.: Thrige’s
»Ungdomserindringer« [i »Museum«, 1891, I];
»Domprovsten i Roskilde« [Mem. og Breve X]).
J. Cl.

Hertz, Rachel, se Synaalejomfruen
og Herholdt, J. D.

Hertz, Wilhelm, tysk Digter, f. i
Stuttgart, 24. Septbr 1835, d. i München 8. Jan. 1902.
Han var først Landmand, studerede derpaa
romansk og germansk Filologi i Tübingen og
bosatte sig 1858 i München, hvor han kom i nær
Berøring med den kendte Digterkreds, hvis
første Repræsentanter var Geibel, Heyse,
Bodenstedt og Lingg. 1859 udgav H. sine første
formfuldendte og livsglade »Gedichte« og blev
s. A, Løjtnant i den württembergske Hær.
Hurtig tog han dog sin Afsked og drog nu ud paa
en større Studierejse til Frankrig, England og
Skotland. Efter sin Hjemkomst blev han
Privatdocent i München med Afhandlingen »Der
Werwolf, ein Beitrag zur Sagengeschichte« (1861).
1869 blev han Prof. i Litteraturhistorie ved
Polytechnikum i München. Hans Digtning —
formfuld. og finttegnet — bevæger sig især omkr.
middelalderlige Emner i episke Digte som
»Lanzelol und Ginevra«, »Hugdietrich’s
Brautfahrt«, »Bruder Rausch. Ein Klostermärchen«.
Endvidere findes fra hans Haand
videnskabelige Arbejder som »Deutsche Sage in Elsass«,
»Die Nibelungensage«, »Die Sage von Parzival
und dem Gral«, ligesom han har efterdigtet
»Rolandskvadet« og Fortællingen om »Aucassin
und Nicolete«. Hans »Gesammelte Dichtungen«
udkom 1900 (Stuttgart). (Litt.: R.
Weltrich
, »Wilh. H.« [Stuttgart 1902]).
C. B-s.

Hertzberg [’hærtsbærj], Axel Gustaf,
sv. Historie- og Genremaler, f. 27. Aug. 1832 i
Jämtland, d. 2. Septbr 1878 i Düsseldorf. Paa
Akad. i Sthlm vandt H. 1857 2. Kl. Medaille,
1858 den kongelige Medaille for »Hyrderne i
Betlehem«. I de følgende Aar udstillede han
blandt mange andre »Sista skvätten« (1859,
Stockholms Nationalmuseum) og 1863 »Døende
Hjalmar og Ørvarodd«. S. A. kom han til
Paris. De Billeder, han hjemsendte fra
Paris-Opholdet, »Bøn«, »Rafael i sit Atelier«,
»Kroscene« (1865), gjorde vel, prægede af den
nyserhvervede Teknik, en Del Lykke, men hverken
med disse ell. senere Værker slog den
samvittighedsfulde, saa omhyggeligt arbejdende, men
ikke ved Originalitet betydelige Kunstner
helt igennem, og i Düsseldorf, hans fra 1867
faste Hjemsted, blev Nøden hans halvt
havarerede Livs næsten faste Stamgæst; her malede
den ideelt anlagte, selvkritiske Kunstner
Arbejder som »Konfirmanden« (1872, Sthlm’s
Nationalgal.), »Spaakvinde«, »Skaal«, »Syg Dreng«,
»Saaret« etc., gennemgaaende meget
»düsseldorfske« i Syn som i Malemaade.
A. Hk.

Hertzberg [’hærtsbærg], Ebbe Carsten
Horneman
, norsk Retshistoriker og
Statsøkonom, f. i Holmestrand 11. Apr. 1847, d. 2.
Oktbr 1912, blev Student 1865, cand. jur. 1870.
Efteraaret 1870 studerede han ved Upsala Univ.,
1872—73 i München under Maurer. 1873—75
var han Universitetsstipendiat i Lovkyndighed,
med særligt Hensyn til Retshistorie, Statsret og
Statsøkonomi. Efter i 2 Aar at have været
Attachéstipendiat ved den norsk-svenske
Legation i Paris blev han 1877 Prof. i Statsøkonomi
og Statistik ved Kria Univ. I Apr.—Juni 1884
var han Medlem af det Schweigaard’ske
Kampministerium, men gik efter dettes Fald tilbage
til Universitetet, hvor han virkede til 4. Oktbr
1886, da han efter Ansøgning fik Afsked. Efter
nogen Tids Ophold paa en Nerveanstalt
genoptog han sine retshistoriske Studier, navnlig
med Glossariet til Norges gl. Love, 1. Række,
som udk. 1895. Han var nu nogle Aar
Regeringens Konsulent i forsk. opdukkende
Spørgsmaal af historisk og økonomisk Art, som
Ejendomsretten til Præstegaardene, der fremkaldte
hans Afh.: »Om Ejendomsretten til det norske
Kirkegods« (1898), og Organisationen af den
industrielle Kredit og Retten til at udstede
Ihændehaverobligationer, som blev behandlet af
en departemental Komité, hvis Medlem han
var, og hvis Indstilling han redigerede (1896).
1898—99 foretog han en Rejse til Danmark,
Tyskland, Frankrig og England for at studere
Landbrugskooperation. Resultaterne blev
nedlagt i den indholdsrige Rejse indberetning om
»Det europæiske Landbosamvirke«, som han
udarbejdede sammen med Godsejer J.
Bull-Tornøe (1900); 1901—03 var han Formand i en
Komité for Ordningen af Landmændenes
Driftskredit og Kreditsamvirke. Allerede
1879—81 havde han været Medlem af en
Toldkommission, og i 1903—04 blev han Formand i en
Toldtarifkomité, som udarbejdede den i 1905
af Stortinget vedtagne ny Toldtarif, der
betegner et afgjort Brud med Frihandelssystemet
og Tilslutning til det tyske
Toldbeskyttelsessystem. 1903—08 var han stortingsvalgt Direktør
for Den norske Hypotekbank, med hvilken
Stilling han fra 1905 forenede Rigsarkivarembedet;
1908 frasagde han sig nævnte Direktørstilling
for helt at kunne ofre sig for Rigsarkivet og
sine hist. Studier. Siden 1896 var han Medlem
og fra 1903 Formand i Kommissionen for
Udgivelse af Norges gamle Love, ligesaa i fl. Aar
Medlem af Bestyrelsen i
Fortidsmindesmærkeforeningen, Historisk Forening og
Kildeskriftkommissionen; fra 1906 var han afvekslende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free