- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
412

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - heterocykliske Forbindelser - Heterocyst - Heterodera - Heterodikogami - heterodoks - heterodont - Heterodynami - Heterofylli - Heterogamet - Heterogami - heterogen - Heterogenea - Heterogenese - Heterogoni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


heterocykliske Forbindelser er saadanne
cykliske Forbindelser, i hvis Molekyler der, i
Modsætning til de karbocykliske Forbindelser
(de aromatiske Forbindelser ell.
Benzolderivaterne), maa antages at være en »lukket
Kæde« af uensartede Atomer til Stede, som
f. Eks. i Pyridin og dets Afledningsprodukter,
hvor man antager en lukket Kæde:
|
C
//\
—CC—
|||
—CC—
\\/
N,

der indeholder baade Kulstof og Kvælstof.
(O. C.). R. K.

Heterocyst, se blaagrønne Alger,
S. 356.

Heterodera. se Roeaal.

Heterodikogami (gr., bot.) kaldes i
Blomsterbiologien den Ejendommelighed ved visse
Arter, at Individerne adskiller sig fra
hverandre ved, at nogle er førsthannede, andre
førsthunnede. Dette Forhold er hidtil kun
iagttaget yderst faa Steder, f. Eks. hos enbo
Planter, f. Eks. Valnød, Hassel, samt hos
Aksblomstret Ærenpris.
V. A. P.

heterodoks (gr.: »af en anden Mening«,
modsat ortodoks »af den rette Mening«) og
Heterodoksi anvendes i den kirkelige
Sprogbrug til at betegne en Opfattelse, som paa
mere underordnede Punkter afviger fra den
inden for Kirkesamfundet gældende. Bl.
Protestanter er Heterodoksi ell. Vranglære et
mildere Begreb end Hæresi (Kætteri), der bruges
om væsentlige Vildfarelser m. H. t.
Lærespørgsmaal; en Katolik derimod kan ikke godkende
denne Distinktion, idet enhver Afvigelse fra
Kirkens Lære for ham er Hæresi.
H. M.

heterodont (gr.) kaldes Tandsættet hos
de Pattedyr, hvis Tænder er indbyrdes forsk.
udformede, saaledes at man kan skelne mellem
Fortænder, Hjørnetænder og Kindtænder, hver
med deres særlige Form, indrettede til deres
bestemte Brug; i Modsætning hertil kaldes de
Dyr, hvor alle Tænder er ens, som hos Hvaler,
Bæltedyr o. a., homodonte; de
oprindeligste tandbærende Dyr er homodonte, først
gennem Specialisering naas heterodonte Former.
R. Hg.

Heterodynami (bot.) betegner (iflg. Wiesner
[1902]) den Uddannelse af tvekønnede Blomster,
ved hvilken deres Kønskarakter allerede i
deres Ydre giver sig til Kende ved forholdsvis
stærk Udvikling af henh. de hanlige ell. hunlige
Kønsblade. Denne Tilstand kaldes ogsaa
heterodynamisk Hermafroditismus, f. Eks.
Vinstokken.
V. A. P.

Heterofylli (gr., bot.) kaldes 1) den
Ejendommelighed hos visse Planter at have Blade
(hørende til samme Forvandlingstrin) af forsk.
Form, f. Eks. hos Vedbend, hvor de
blomstrende Skuds Løvblade er ganske anderledes end
de vegetative Skud; Pilblad, hvis nedsænkede,
af Vandets Strøm paavirkede Blade er lange,
baandagtige og ganske afviger fra de i Luften
værende. 2) = Knopvariation ɔ: at enkelte,
vegetative Skuds Blade afviger fra det
sædvanlige (f. Eks. hos Bøg, Hassel o. a., der kan
frembringe Grene med fligede Blade).
V. A. P.

Heterogamet. 1) Ved encellede
Organismers kønnede Formering kan de to Celler, der
smelter sammen (konjugerer) og danner
Udgangspunktet for en ny Udvikling, være ens af
Udseende; de kaldes da Homogameter
ell. Isogameter. Ell. de kan være uens,
nemlig større (Makrogameter) og mindre
(Mikrogameter), og kaldes da
Heterogameter ell. Anisogameter.

2) I Arvelighedslæren (se Arvelighed, S.
181), taler man om homogametisk
(homozygotisk) og heterogametisk
(heterozygotisk) Køn. Homogametisk Køn har
de Individer, hvis Kønsceller alle har samme
kønslige Anlæg (hanligt ell. hunligt),
heterogametisk de Individer, hos hvilke nogle
af Kønscellerne har Anlæg for det ene Køn,
andre for det andet. Nogle Forskere mener,
at de hunlige Individer er homogametiske, de
hanlige heterogametiske; men andre hævder
den modsatte Opfattelse; det sandsynligste er,
at dette Forhold er forsk. efter de forsk.
systematiske Grupper.
C. H. O.

Heterogami (bot.) betegner 1) alle de
Tilfælde, i hvilke Blomstens Kønsorganer er forsk.
fra det normale; af og til findes f. Eks. hos
Majs hunlige Blomster bl. den endestillede Tops
Hanblomster ell. enkelte hanlige i de
sidestillede og iøvrigt hunlige Kolber; lgn.
Ombytning kan findes hos de heterostachyske
Star-Arter; hos Humle kan enkelte Individer blive
enbo; visse tvekønnede Blomster kan blive
særkønnede, saaledes viser fl. Ranunkler en
Tilbøjelighed hertil.

2) H. de Vries bruger samme Betegnelse om
visse Natlys-Arter, hos hvilke Ægcellen synes
at lade andre specifiske Egenskaber end
Pollenkornene gaa i Arv til Afkommet.
V. A. P.

heterogen (gr.), uensartet, modsat
homogen.

heterogent kaldes i Kemien ethvert »Stof«,
i hvis forsk. Dele man kan paavise forsk.
Egenskaber, forsk. Sammensætning, o. s. v. De
heterogene Stoffer er opbyggede ved
Sammenblanding af homogene Bestanddele, og vil som
Regel ogsaa kunne spaltes i disse igen; deres
Egenskaber vil i Alm. kunne afledes af
Egenskaberne hos de homogene Bestanddele (se
homogen).
R. K.

Heterogenea (gr.) anvendes i Grammatikken
som Benævnelse paa Ord, der i Flertallet
tilhører et andet Køn end i Entallet.
P. K. T.

Heterogenese (gr., med.), se
Nydannelser.

Heterogoni (gr.). Ved H. forstaas — i
Modsætning til ægte Generationsskifte — et Skifte
mellem forsk. paa hverandre flg. Generationer,
der ofte kan have et meget forsk. Udseende, og
som kan leve under meget forsk. Forhold, men
hvor dog alle Generationerne altid optræder
kønnede. H. er hyppig Skiftet mellem eet
ell. fl. partenogenetiske Kuld, paafulgt af et
normalt-seksuelt Kuld, bestaaende af Hanner
og Hunner. H., der opr. blev sammenblandet
med Generationsvekslen (Skifte mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free