- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
417

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hetol - Hetralin - Hetsch, Gustav - Hetsch, Gustav Friedrich og Christian Frederik - Hetting, Magnus Gabriel - Hettner, Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved foraarsager en Indkapsling af
Tuberkelbacillerne.
R. K.

Hetralin, (CH2)6N4 . C6H4(OH)2, er et
Additionsprodukt af Hexametylentetramin og
Resorcin og dannes af disse Bestanddele i vandig
Opløsning. Det anvendes i Medicinen, idet det
bruges mod Blærebetændelse i Doser paa 1/2 g
og 3—4 Gange daglig.
E. K.

Hetsch [hæt∫], Gustav, Søn af nedennævnte
C. F. H., dansk Musikkritiker, født 27. Febr
1867 paa Frederiksberg, Student 1885, cand.
phil.
1886, Elev af Otto Malling, Musikkritiker
ved »Dagens Nyheder« og ved »Nationaltid.«
(1893), Redaktør af Pressens Almanak
»Danmark«. Har udg. »Haydn« (1900), »Beethoven«
(1902), »De syv Slørs Dans« (1915), »Det kgl.
danske Musikkonserv. 1867—1917« (1917).
A. H.

Hetsch [hætS], 1) Gustav Friedrich, dansk
Arkitekt, Søn af den tyske Historiemaler P. F.
v. H. (1758—1838), f. 28. September 1788 i
Stuttgart, d. 7. September 1864 i Kbhvn. Han
blev Student ved Univ. i Tübingen, studerede
derefter Arkitektur og Musik, mellem hvilke to
Kunstarter han vaklede, rejste 1808 til Paris,
hvor han uddannede sig til Arkitekt under
Percier og Lebas og senere som Konduktør under
Rondelet ledede Restaurationen af Kirken St
Geneviève, indtil han 1812 kaldtes tilbage til sin
Fødeby. Her fik han dog ikke den forventede
Anvendelse for sine Evner, hvorfor han drog
paa Studierejse til Italien; her traf han den
danske Arkitekt Malling og fulgte med ham
til Danmark, hvortil han ankom 1815, og som
fra nu af blev hans andet Fædreland. Her
naaede han hurtig Ansættelse som Lærer ved
Akademiets Ornamentskole for Arkitekter, blev
Medlem af Akademiet, Prof. i Perspektiv 1822
og Prof. i Arkitektur 1829, og hans ypperlige
Studietegninger efter antik Kunst blev indkøbt
som Forbilleder for Eleverne. H. var en
afgjort dekorativ Begavelse, og han fik snart
Lejlighed til at vise, hvad han duede til, idet C.
F. Hansen overdrog ham Udsmykningen af det
Indre af Christiansborg Slot, hvorefter fulgte
Tegninger til Møbler og Dekorationer til
Christian VIII’s Palæ paa Amalienborg, Udstyrelsen
af forsk. Palæer i Bredgade og fl. Rigmænds
Lejligheder, Prinsessernes Bordservicer,
Gravmonumenter, Æresgaver o. s. v. H. har haft
en overordentlig Bet. for Kunsthaandværkets
Udvikling i Danmark; med en
beundringsværdig Energi greb han enhver Lejlighed til at
indprente Haandværkerne sit Syn paa Kunsten,
sin Begejstring for Antikken (ɔ: den romerske
Kunst), og utallige er de Tegninger, han har
udført til Møbler, Guld- og Sølvarbejder,
Porcelæner og Terrakottaer. Han var 1828—57
Leder af den kgl. Porcelænsfabrik. Som Lærer i
Tegning havde han samtidig en indgribende
Indflydelse paa et ubegrænset Antal af yngre
Kunstnere ved Akademiet og Haandværkere ved
den tekn. Skole, hvis Direktør han var
1844—57, og han har udg. en Rk. Skr om
Tegneundervisning. Han var en energisk, men ensidig
Lærer, og hans Paavirkning kan spores indtil
den allernyeste Tid; der var en Periode, da ny
Synspunkter brød frem, hvor man saa haanlig
paa H.’s Arbejde, men en nyere og mere
forstaaende Tid har atter sat hans Navn paa den
Hædersplads, der tilkommer det. Som
udøvende Arkitekt har han ikke ydet meget, thi
adskillige af hans Projekter blev aldrig til
Virkelighed; nævnes kan Synagogen i Krystalgade
1833 og den kat. Kirke i Bredgade 1842, nogle
Privathuse i Kbhvn og nogle Herregaarde paa
Landet. Han foretog i Aarenes Løb adskillige
Rejser til Udlandet og blev hyldet der som
hjemme, hvor bl. a. Kunstnere og
Haandværkere 1846 lod præge en Guldmedaille til hans
Ære. Et stort Epitafium af sort Marmor og
Sandsten er rejst over ham og hans
Svigerfader, C. F. Hansen, i Holmens Kirkes Kapel.
2) Hans Søn, Christian Frederik H.
(1830—1903) har udfoldet en alsidig
Virksomhed som Maler, Arkitekt og Lærer; han har
udg. »Industrielle Tegninger af Kunstnere og
Haandværkere« (1872—82).
(E. S.). C. B-r.

Hetting, Magnus Gabriel, norsk
Fiskeriinspektør, f. 2. Juli 1811 paa Gaarden Skejde
i Overhaldens Sogn i Nordre Trondhjems Amt,
d. 3. Jan. 1892 i Kria. H., der fra 1839 var
Kopist i Revisionsdepartementet, tog norsk jur.
Eksamen og fik 1854 en Post ved Kria
Toldvæsen; han havde omtr. ved sidstnævnte
Tidspunkt begyndt at beskæftige sig med
Undersøgelser ang. kunstig Fiskeudklækning og
assisterede herunder Zoologen Prof. H. H. Rasch,
der med Statsunderstøttelse drev Forsøg med
Forbedring af Landets Lakse- og Ørredfiskerier.
Da Prøverne faldt heldig ud, blev det
overdraget H. at fortsætte det paabegyndte Arbejde
og at udarbejde Forslag om, hvad der kunde
gøres til Ophjælpning af Ferskvandsfiskerierne;
der blev 1855 oprettet en Stilling for ham som
Inspektør for disse, og i denne virkede han
med aldrig svigtende Interesse, indtil han 1874
p. Gr. a. Svagelighed maatte søge Afsked. Han
blev Banebryderen for den rationelle Fiskeavl.
I det Tidsrum, han virkede som
Fiskeriinspektør, tog han Initiativet til og havde en
væsentlig Andel i alle de Foranstaltninger, der fra
Lovgivningsmagtens og Administrationens Side
blev trufne til Ophjælp af Norges
Ferskvandsfiskerier. »Selskabet for Norges Vel« belønnede
ham 1873 med sin Guldmedaille for hans
resultatrige Arbejde, ligesom han fik en Mængde
udenlandske Udmærkelser for sine praktiske
Udklækningsapparater o. a. Opfindelser paa
dette Omraade. Sine Iagttagelser og Studier
nedlagde han i en Del Brochurer, Beretninger
og Stortingsdokumenter. Af hans Arbejder kan
nævnes: »Kortfattet Veiledning for dem, der
vilde gjøre Udklækningsanlæg for de
vinterlegende Ferskvandsfiske« (Kria 1856, 4. Opl. 1869);
»Veiledning i at bygge Laxetrapper« (Kria
1866, 2. Opl. 1872).
(K. V. H.). C. V. O.

Hettner, Alfred, tysk Geograf, f. 1859 i
Dresden som Søn af nedenn. H. T. H.,
studerede Geografi, foretog 1882—84 og 1888—90
Forskningsrejser i Sydamerika og blev 1894
ekstraordinær Prof. i Geografi i Leipzig,
hvorfra han 1897 kom til Tübingen og 1899 til
Heidelberg. H. har skrevet en lang Række geogr.
Arbejder, bl. hvilke hans Haandbog »Evropa«
(1907) vel er mest kendt. Siden 1895 udg. H.
»Geographische Zeitschrift«.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free