Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hierofant - Hieroglyffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvalgtes paa Livstid og maatte, i alt Fald i
sin Embedstid, iagttage Cølibat.
Embedsdragten havde et noget orientalsk Præg og bestod
af en lang, folderig Klædning og Hovedbind.
— Et kvindeligt Sidestykke til H. er
Hierofantis, der ligeledes gjorde (dog vistnok mindre
fremtrædende) Tjeneste ved Mysterierne.
H. A. K.
Hieroglyffer (af gr. ἰερογλυφικά,
»indhuggede hellige Skrifttegn« [af ἰερός, »hellig«, og
γλύπτειν, udhugge]), de i det gamle Ægypten
til monumentalt Brug fordum anvendte
Skrifttegn. H. benyttedes til Indskrifter paa
Templer og offentlige Bygninger, ligesom paa alle
Slags Mindesmærker, offentlige og private,
Gravminder, Mumiekister og i det hele paa de
fleste Genstande, der anbragtes i Ægypternes
Grave, ell. som medgaves de Døde. Derimod
anvendtes H. i Reglen ikke i det daglige Liv.
Til Breve, og i det hele til hvad der svarer til
vore Bøger, anvendtes ikke H., men den af H.
afledede, hieratiske Skrift. H. bestaar
af Billeder, der gengiver levende Væsener ell.
Dele af saadanne ell. forsk. Genstande fra
Ægypternes daglige Liv. H. kan derfor kaldes
en Billedskrift, men dette Ord maa her
ikke tages i den Bet., hvori det ikke sjælden
anvendes i vore Dage, om en Skrift af
virkelige Billeder, der er at forstaa ell. kan
forstaas umiddelbart uden Kundskab til det Lands
Sprog, hvorfra de stammer. Heller ikke er H.,
som man undertiden antager, gaadefulde,
ulæselige Tegn, som enten slet ikke kan tydes, ell.
som enhver kan tolke, som han vil, alle med
lige megen Ret. H. er meget mere en
virkelig Skrift, der har været bestemt til at
gengive de gl. Ægypteres Tale, ligesom vor
Skrift gengiver vor Tale; og det er som Følge
heraf umuligt at forstaa H. og at tyde dem
uden at kende det gl. ægypt. Sprog, hvilket H.
søger at gengive ved Tegn, der er bestemte til
at læses. Men er H. altsaa nærmest en Skrift
i Lighed med vor Skrift, saa er der dog
væsentlige Forskelligheder. For det første har H.
den Ejendommelighed til fælles med de
semitiske Folks Skrift, at Skriften væsentlig er en
Konsonantskrift, der kun gengiver,
hvad man antog for det vigtigste af hvert Ord,
hvad vi maaske kunde kalde Ordenes Skelet, idet
man overlod til Læseren, som man naturligvis
forudsatte var inde i Sproget, at tilsætte de
rigtige Vokaler paa de Steder, Sproget
fordrede. Hvad der har bidraget ikke lidet til, at
man i det gl. Ægypten fandt sig tilfreds med
en Konsonantskrift, var den Omstændighed, at
Vokalerne i ægyptiske Ord ofte undergik
betydelige Forandringer, alt efter som Ordet
havde stærkere ell. svagere Tone: ikke blot
kunde der som i vore Sprog finde Omlyd Sted,
men een ell. fl. Vokaler kunde ved Svækkelse
af Betoningen helt bortfalde ell. stundom
forandre Plads, noget, hvortil tilsvarende findes
i semitiske Sprog. At saadanne
Vokalforandringer har fundet St. i det gl. ægypt. Sprog, har
man længe vidst gennem Koptisk, det yngste
ægypt. Sprog, der skrives med Bogstaver,
hentede fra Græsk, supplerede med nogle i det
ældre Sprog, saaledes i Demotisk, brugte Tegn;
men at det samme ogsaa har været Tilfældet
i Sprogets ældre Dage, var indtil 1883
ukendt, da det paavistes af den afdøde
Ægyptolog Grev Schack-Schackenborg (i
»Zeitschr. f. Ägypt. Sprache«, XXI) ved Hjælp af
Assyrernes Gengivelser af ægypt. Navne. Helt
uden Vokaltegn var H. dog ikke. Naar en
Vokal dannede en Stavelse for sig, udtryktes den
ofte (dog ikke altid) ved et eget Tegn; men da
Vokalerne i et Ord ofte vekslede efter Tonens
Styrke, og man gerne skrev et Ord ens
overalt, hvor det forekom, er det indlysende, at H.,
der brugtes som Vokaltegn, kunde udtales snart
paa een, snart paa en anden Maade. En anden
meget væsentlig Forskel mellem H. og vor
Skrift er endvidere flg.: medens vi deler
Ordene, som vi vil gengive i vor Skrift, i mange
Dele, saaledes at hver Lyd, der findes i
vedkommende Ord, faar sit Tegn, delte de gl.
Ægyptere derimod Ordene efter Stavelser, og
det saaledes, at de ikke blot havde Tegn for
enkelte Stavelser (ell. rettere for enkelte
Konsonanter med de til dem hørende efter Ordets
forsk. Forhold ofte forsk. Vokaler), men ogsaa
mange Tegn for Grupper ell. Forbindelser af 2
ell. 3 Stavelser (ell. rettere for 2 ell. 3
Konsonanter med deres Tilbehør af Vokaler).
Følgen heraf er, at vi kan lade os nøje med faa
Tegn, nemlig med saa mange, som vi har Lyd
ell. rettere Hovedlyd i vort Sprog, altsaa omtr.
en Snes Tegn, hvorimod vi til Gengæld ofte
maa anvende mange Tegn (Bogstaver) for at
skrive vore Ord. Omvendt kunde de gl.
Ægyptere nøjes med faa Tegn, stundom kun eet
Tegn, naar de vilde skrive deres Ord, selv om
Ordet bestod af fl. Lyd og Stavelser; men
Følgen blev da ogsaa, at de i deres Skrift havde
Brug for mange Tegn. Antallet af H. er
derfor ogsaa meget stort; omtr. 700 anvendtes saa
at sige daglig ved Gengivelsen i synlig Form af
Ægypternes Tale. Disse H., som vi gerne
kalder fonetiske Tegn, udtrykker saavel
enkelte Stavelser som Grupper af Stavelser.
Som ovenfor anført, gengiver Ægypternes H.
saa at sige kun Skelettet af Ordene. Læseren
maa tilføje Vokalerne, der veksler, alt efter
som Ordet har stærkere ell. svagere Tone, alt
efter som det staar, hvad man kalder
absolut, ell. i konstrukt Form (status constructus),
ell. det, hvad der oftere kan være Tilfældet,
staar i modificeret (kvalitativ) Bet. Det vil
være indlysende, at paa Grund af disse
Vokalforandringer i de ægypt. Ord kan vor Kendskab
til Udtalen af de med H. skrevne oldægyptiske
Ord i deres forsk. Forbindelser i Sætningen og
i Ægypternes Tale kun være tilnærmelsesvis.
Alene Udtalen i den allersidste ægyptiske Tid
efter Kristendommens Indførelse er bedre
kendt, fordi de Kristne brugte Bogstavskrift
(det koptiske Alfabet). For den tidligere Tid
er vi nærmest henviste til Analogislutninger fra
Koptisk, men græske, assyriske, babylonske,
hebraiske Omskrivninger af oldægyptiske Ord
og Gentagelser ved Hjælp af Bogstaver af
bieroglyfiske Tekster hjælper os dog lidt paa
Spor. (Litt.: G. Maspero, A travers de la
vocalisation égyptienne i Recucil de travaux
rel. à l’Archéologie égyptienne, XVI—XX [Paris
1894—98]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
