- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hildebrandsson, Hugo Hildebrand - Hildebrand-Strofen - Hildebrandt, Eduard - Hildebrandt, Johann Lucas - Hildegaersberch, Willem van - Hildegalt - Hildegard, den Hellige - Hildeger - Hilden - Hilderik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hildebrandsson [’hildəbrandsån], Hugo
Hildebrand
, sv. Universitetslærer og
Meteorolog, f. 19. Aug. 1838 i Sthlm, blev Student
fra Upsala 1858, studerede Fysik og blev 1866
Dr. phil. og Docent i Fysik ved Upsalas Univ.
Efter en Rejse til en stor Del europ. Centrer
for Meteorologi udgav H. 1870: »Om
organisationen af den meteorologiske verksamheten i
utlandet samt förslag till dens ordnande i
Sverige«, der blev lagt til Grund for Indførelse
af regelmæssige, meteor. Iagttagelser i Sverige.
H. var 1878—1907 Prof. og Forstander for det
meteor. Observatorium i Upsala og havde
allerede her i fl. Aar arbejdet ivrig paa at
inddrage Iagttagelser af Skyernes Drift (saavel de
lavere som de højere svævende) i de alm.,
meteorologiske Observationer. 1871—82 anordnede
han ved et større Antal Stationer systematisk
Observation over Frostnætter, Tordenvejr m.
m. H. udgav 1874 Essai sur les courants
supérieurs de l’atmosphère dans leur relation aux
lignes isobarométriques
, som gav Stødet til
Stationer for lgn. Observationer i næsten alle
europæiske Lande, 1877 Atlas des mouvements
supérieurs de l’atmosphère
, 1879 Sur la
classification des nuages
med Fotografier over
Skyformerne. 1881 »Die meteorologischen
Beobachtungen während der Vega-Expedition«, 1883 Sur
la distribution des elements météorologiques
autour des minima et des maxima
barométriques
. 1887 udgav H. sammen med Mohn i Kria
Les orages dans la péninsule scandinave og
1890 sammen med Köppen og Neymayer i
Hamburg »Wolken-Atlas«. Desuden har H. skrevet
Artikler om Nordlys, Luftens Fugtighed,
Skyernes Drift m. m., »Samling af
bemärkelsedagar, tecken, märken, ordspråk och skrock
rörande väderleken« (1883). 1900—07 var H.
Generalsekretær i den permanente
internationale meteor. Kommission for ensartet Ledelse
af meteor. Virksomhed.
A. M. D.

Hildebrand-Strofen, en Strofe af otte
trefodede Verslinier med to Par Krydsrim, er den
yngre, mere regelmæssige Omdannelse af
Nibelungen-Strofen; har Navn efter det
middelalderlige Hildebrandskvad.
(A. O.). H. El.

Hildebrandt [’heldəbrant], Eduard, tysk
Landskabsmaler, f. 9. Septbr 1818 i Danzig, d.
25. Oktbr 1868 i Berlin. Han var Elev af W.
Krause i Berlin og Isabey i Paris; særlig
under den sidste udvikledes den Sans for det
udpræget maleriske, paa Bekostning af
Formgivning og Tegning, der blev hans Kunsts
Væsensmærke. Paa talrige Rejser gik han paa Jagt
efter dette maleriske, saaledes paa den store
Brasilien-Rejse (»Tropisk Regn«, »Brasiliansk
Urskov« etc.), en Tur til Spanien, de canariske
Øer etc. 1847—49 (»Aften paa Madeira« [1850,
Guldmedaille]. »Pic de Teneriffa«). Rejsen til
Nordafrika, Palæstina bragte bl. a. »Nilbred«,
»Det døde Hav« og de 4 Prospekter fra
Palæstina i Potsdams Orangeri; 1856 satte han en
ny Rekord med »Midnatssolen ved Nordpolen«,
og endelig kunde han med Jordomsejlingsrejsen
1862—63 opnaa fuldt ud, hvad han selv har
betegnet som sit Maal: at iagttage »de
Fænomener, som Hav, Luft og Fastland frembringer
under de mest forskelligartede Himmelstrøg«.
En kolossal Produktion, af Olie- og særlig
vellykkede Vandfarvebilleder, er blevet Følgen af
denne vide Studiemark, der imidlertid ofte har
forledt H. til et Virtuosmageri i Gengivelsen af
slaaende Farveeffekter i Lys og Luft. En stor
Mængde af H.’s Akvareller er købte af den
Preuss. Konge, i Berlins Nationalgaleri ses bl.
a. »Kronborg ved Helsingør« (1857). H.’s
Dagbøger fra hans Rejse om Jorden udgav Kossak
1867 (7. Opl. 1882), en Del af hans Skitser fra
samme Rejse er blevne mangfoldiggjorte
gennem Farvetryk. 1855 blev H. Prof. og Medlem
af Akademiet i Berlin. (Litt.: Fanny Arndt,
»E. H., der Maler des Kosmos« [1869]).
A. Hk.

Hildebrandt [’heldəbrant], Johann Lucas,
østerr. Arkitekt, f. 1656 i Genua, d. 1730, har
foruden Slottet Mirabell i Salzburg især bygget
en Del Bygninger i Wien, det Lichtenstein’ske
Palæ i Bankstrasse, det senere Kinsky’ske Palæ
(for Feltmarskalk, Grev Daun) og Prins Eugen
af Savoyens Belvedere uden for Staden
(1693—1724), hans Hovedværk, et karakteristisk
Barokanlæg, med afvekslende Taghøjder og
Tagformer. H. var uddannet i Italien og paavirkedes
fra Frankrig, men delte den sydtyske
Forkærlighed for rig Ornamentik.
C. A. J.

Hildegaersberch [’he£dəga.rsbærk],
Willem van, holl. Digter, (c. 1350—1408),
optraadte som Fortæller ved det holl. Grevehof.
Efter hans Død udgav Grev Willem VI en Bog
med Digte af ham, formodentlig hans
digteriske Efterladenskab. 120 Digte er bevarede af
ham og udgivne af W. Bisschop og E. Verwijs
(1870). Det er mest religiøse og moralske
Allegorier, Fabler og Satirer.
A. I.

Hildegalt, Navn paa en Hjelm, som tilhørte
Upsala-Kongen Adils. Navnet bet. »Kampgalt«
og hidrører aabenbart fra, at Hjelmen har
været formet som et Vildsvinehoved.
G. K-n.

Hildegard, den Hellige, tysk Profetinde,
(c. 1098—1179), var af adelig Byrd. Allerede 5
Aar gl var hun synsk; da hun var 8 Aar, kom
hun til Benediktinerklostret Disibodenberg ved
Bingen, hvor hun lærte Latin, Sang og
Harpespil og fik Kendskab ikke alene til den hellige
Skrift og Kirkefædrene, men ogsaa til
Naturvidenskaben og Lægekunsten. 1136 ell. 1137 blev
hun Abbedisse for Disibodenberg; 1147
flyttede hun dette Kloster til Rupertzberg. Hendes
Tanker blev til Syner, hendes Sorg over Kirkens
Forfald til profetiske Truseltaler. Den
hellige Bernhard og Pave Eugen III godkendte
hendes Profetier. Ved Breve stod hun i
Forbindelse med den største Del af Europa, selv med en
Munk i det danske Esrom. (Litt.
Schmelzeis, »Das Leben und Wirken der h.
Hildegardis« [Freiburg 1879]; Pitra, Analecta
sacra
VIII [Monte Cassino 1882]).
L. M.

Hildeger [’hildəgær], se Hildebrand,
S. 450.

Hilden [’heldən], By i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 14 km SØ. f. Düsseldorf ved Itter.
(1910) 19000 Indb. H. er Jernvejsknudepunkt og
har meget betydelig Industrivirksomhed.
G. Ht.

Hilderik, Vandalernes Konge (526—30), Søn
af Kong Hunerik og den vestromerske
Prinsesse Eudokia. For at bane Vejen for sin Søns
Tronbestigelse havde Faderen ladet fl. af sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free