- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himation - Himbær - Himeji - Himera - Himerios - Himeros - Himinbjorg - Himinglæva - Himinhrjóðr - Himjaritter ell. Himjarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Himation var hos Oldtidens Grækere
Betegnelsen for Overklædningen, der som en løs
Kappe bares over Chiton’en og var ens for
begge Køn. Den bestod af et temmelig stort,
aflangt firkantet Stk. Tøj, der i den ældste Tid
bares som en Art
Sjal, idet det
væsentlig dækkede Ryggen,
medens Snipperne
kastedes frem over
Skuldrene og hang
løst ned foran
Legemet (jfr. Chlamys).
Kvinderne drog ofte
Overklædningen helt
op over Baghovedet.
I Tiden før
Perserkrigene forandres i
væsentlig Grad den
Maade, hvorpaa
Kappen bæres, og i den
klass. Tid anlægger
Manden H. saaledes,
at det ene Hjørne
bagfra lægges over
venstre Skulder og
dér fastholdes af
venstre Haand,
medens højre Haand
fører Tøjet over
Ryggen og derefter over
ell. under højre Arm;
endelig kastes et
Hjørne tilbage over
venstre Skulder ell.
venstre Arm. Der fremkom herved
ejendommelige Foldekast, hvis rette Fald
yderligere fremmedes ved smaa især i Hjørnerne
indsyede Metalvægte. God Tone krævede, at
man i det offentlige Liv og i det hele taget
uden for Huset ikke færdedes uden H., der
helst skulde bæres saaledes, at begge Arme var
dækkede, og saaledes, at den skjulte begge
Knæ. I Sparta bares dog en kortere Kappe. Den
dannede Mand kendtes paa den Smag, hvormed
han bar sin H. (se Fig.). Unge Mennesker
(Efeber) og Ryttere bar sædvanlig som
Overklædning den lettere Chlamys. Kvindernes H. var
væsentlig kun i Stof- og Farvevalg forsk. fra
Mændenes, men Maaden, hvorpaa den bares,
varieredes stærkt, oftest saaledes, at hele
Hovedet (undtagen Ansigtet) dækkedes af den. H.
var i den klassiske Tid altid af Uld, dog at
man til Sommer- og Vinterbrug havde den af
lettere ell. sværere Stoffer. Farven var oftest
hvid; tidlig vandt dog brogede Farver, især
den blaalige Purpurfarve, Indgang, navnlig hos
Kvinderne; indvævede og broderede Prydelser
blev ret almindelige, og ofte var H. udstyret
med en broget Bort.
H. A. K.

Sofokles (Lateranet, Rom).
Sofokles (Lateranet, Rom).


Himbær, d. s. s. Hindbær.

Himeji [’hi’medзi(?)], By i den jap. Prov.
Harima, i det sydlige Hondo ved Jehikawa,
er Station paa Jernbanen Osaka—Okagama og
Knudepunkt for tre Hovedveje, af hvilke den
ene fører til de vigtige Ikuno-Bjergværker,
(1908) 41028 Indb., berømt for sine
Læderarbejder.
M. V.

Himera [gr. -’me-], gl gr. By paa Siciliens
Nordkyst, anlagt ved en Flod af s. N. (Fiume
Grande) c. 650 f. Kr. af Ionere fra Zankle og
Doriere fra Syrakus. Da Tyrannen i H.
Terillos blev fordreven af Theron i Agrigent,
tilkaldte han Karthagerne, som 480 f. Kr. landede
under Hamilkar med en Hær paa 300,000 Mand,
men ved H. blev fuldstændig slaaet af Gelon
fra Syrakus; Theron’s Søn Thrasydaios blev
472 fordreven af Hieron I. H. blev 409 helt
ødelagt af Karthagerne; Ruiner findes ved
Bonformello.
K. H.

Himerios, gr. Sofist, f. c. 315 e. Kr. i Prusa
i Bithynien, stud. og optraadte i Athen, blev
derpaa af Kejser Julian kaldet til Hoffet og
udnævnt til hans Privatsekretær; efter dennes
Død 363 vendte han tilbage til Athen, hvor han
levede som en anset Sofist til sin Død 386. Af
hans Foredrag, der alle var Fest- og
Lejlighedstaler uden egl. praktisk Bet. og holdte i
en blomstrende, billedrig Stil, er bevaret 24,
som er udg. sammen med Filostratos af
Dübner (Paris 1849).
K. H.

Himeros (smlg. lat. Cupido) er hos Oldtidens
Grækere en Personifikation af
Kærlighedslængslen og nævnes som Guddom første Gang hos
Hesiodos, hvor han sammen med
Kærlighedsguden Eros ledsager Afrodite til Olympen. H.
er ikke væsensforskellig fra Eros. Pausanias
beretter, at Statuer af H., Eros og Pothos
(Kærlighedssavn), udførte af Billedhuggeren Skopas,
var opstillede i Afrodite’s Tempel i Megara,
og paa Vasebilleder, især fra 4. Aarh. f. Kr.,
fremstilles H. oftere sammen med de ovenn.
ell. andre til samme Kreds hørende Guddomme.
H. A. K.

Himinbjorg, egl. Himmelbjergene, i nord.
Mytologi Guden Heimdal’s Bolig, liggende ved
Himlens Ende.
G. K-n.

Himinglæva (»den, som Himlen kan ses
igennem«); i nord. Mytologi Navn paa en af
Ægir’s 9 Døtre, Bølgerne.
G. K-n.

Himinhrjóðr (»Himmelstøderen«), i nord.
Mytologi Navn paa den store Okse, hvis Hoved
Tor rev af for at bruge det til Madding, da
han fiskede efter Midgaardsormen.
G. K-n.

Himjaritter ell. Himjarer, Oldtidsfolk i
Sydarabien, der i de himjaritiske Indskrifter,
ligesom af Arabere, Æthioper o. a., kaldtes
Himjar, af Grækere og Romere
Homeritter. I Tiden f. Kr. spillede H. ingen videre
Rolle, hvorimod deres lidt nordligere boende
Naboer Sabæerne og Minæerne, begge gl.
Kulturfolk, dengang var de mægtigste Folk i
Sydarabien. Men da Sabæernes Magt begyndte at
dale, udvidede Kongerne over H. deres
Herredømme over deres Naboer. Senere maatte H.
føre haarde Krige med Æthioperne og til sidst
bøje sig for Islam. Den gl. Kultur bl. H. og deres
Naboer gik snart efter helt til Grunde. Det gl.
Sprog i Landet, som vi kender fra de
himjaritiske Indskrifter, maatte vige for det arab., der
vel tilhører samme Gren af den semitiske
Sprogstamme som hint, men som dog er
væsentlig forsk. fra det. (Litt.: E. Glaser, »Die
Abessinier in Arabien und Afrika« [München
1895] og Corpus Inscr. Semiticarum, IV [Paris
1889 ff.]).
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free