- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf - Hiou - Hip! Hip! Hurra - Hippagreter - Hipparch - Hipparchos (Astronom) - Hipparchos (Peisistratos' Søn) - Hipparmost - Hippeastrum - Hippeis - Hippel, Theodor Gottlieb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Dannevirke«, købte 1874 »Freja« i Aabenraa og ledede
nu begge Blade til 1877. Foruden mindre
Straffe idømtes han 1875 otte Maaneders
Fæstningsfængsel (i Magdeburg). Da han som dansk
Undersaat kunde vente Udvisning, flyttede han
1877 til Kbhvn og virkede som Redaktør af
»Nationaltidende« 1878—93, tillige af
»Dagstelegrafen« 1878—91. Fra Jan. til Apr. 1879
repræsenterede han Assenskredsen i
Folketinget. Han udnævntes endelig 1894 til
Stiftsskriver for Sjællands Stift, Forvalter ved Roskilde
Domkirkes Gods og Værge ved Domkirken,
hvilken Stilling han beklædte til sin Død. H.-L.
udgav Annuaire généalogique des maisons
souveraines en Europe
(5 Bd, 1882—86), »Danske
Patriciske Slægter« (sammen med S. Elvius,
1891), Livre d’or des souverains (Paris 1895,
ny Udg. 1908), »Repertorium over Legater og
milde Stiftelser i Danmark, stiftede før
Udgangen af 1894« (6 Bd, 1896—1904, 1. og 6. Bd
sammen med E. Rosendahl, 2.—5. Bd sammen med
F. P. G. Salicath), »Patriciske Slægter« (2 Bd,
1911—15, sammen med Th. Hauch-Fausböll),
samt fl. Stamtavler og mindre Skr. I Forening
med A. Thiset paabegyndte han 1884
Udgivelsen af Danmarks Adels Aarbog og var
Medredaktør af denne til sin Død. Han var
yderligere en flittig Medarbejder ved Dansk
biografisk Leksikon og ved Salmonsen’s
Konversationsleksikon. Fl. udenlandske
genealogisk-heraldiske Selskaber optog ham som
Æresmedlem. Hans litterære Arbejder, navnlig
Legatrepertoriet, har været til stor Nytte. For
den slesvigske Sag nærede han stedse varm
Interesse, hvilket endnu i hans høje Alder gav
sig et praktisk Udslag, idet han under
Verdenskrigen med utrættelig Iver søgte at lindre
Nøden sønden Aa.
P. B. G.

Hiou, Shiou, Khyeng, Bjergstamme i
Birma, c. 30000 Individer, lever af Jagt. En
Del af Stammen har dog begyndt at dyrke
Jorden. Sproget er beslægtet med Birmansk.
Religionen er Aandedyrkelse.
M. V.

Hip! Hip! Hurra, det i England
traditionelle Hurraraab.

Hippagreter (gr.), Anførerne for et spartansk
Elitekorps »Ridderne« (se Hippeis).

Hipparch [-’ark] (gr.), Rytteranfører; spc.
i Athen om Rytteriets to Overanførere.

Hipparchos [gr. rhip-], den egl. Skaber af
den videnskabelige Astronomi, f. c. 190 f. Kr.
i Nikæa i Bithynien, d. c. 125 f. Kr. paa
Rhodos, hvor han henlevede sin meste Tid og
anstillede sine vigtigste Observationer, der
strækker sig fra 161 til 126 og omfatter Solen,
Maanen, Planeterne og Fiksstjernerne. Af sine
Solobservationer udledte han Aarstidernes ulige
Længde, bestemte Solbanens Elementer og
konstruerede de første Soltavler. Maanens Bane
undersøgte han og bestemte dens vigtigste
Ujævnhed, Middelpunktsligningen. Da der 134
f. Kr. viste sig en ny Stjerne i Skorpionen, gik
han i Gang med at bestemme Fiksstjernernes
Positioner (Bredde og Længde) og
offentliggjorde den første paa egne Observationer
grundede Stjernekatalog. Ved dette Arbejde fandt
han Præcessionen. H. anvendte den
stereografiske Projektion til Konstruktion af Planisfærer.
Hans Opdagelser er blevne bevarede af
Ptolemaios; hans Skr er alle gaaede tabt undtagen
hans Kommentar til Aratos, offentliggjort
blandt andet af C. Manitius med tysk
Oversættelse (1894).
J. Fr. S.

Hipparchos [gr. ’hip-], Peisistratos’ Søn,
den atheniske Tyran Hippias’ yngre Helbroder
og Medregent, en ivrig Beskytter af Kunsten,
der ved sit Hof samlede Digterne Anakreon,
Simonides o. a. H. blev dræbt 514 f. Kr. ved
Harmodios’ og Aristogeiton’s Sammensværgelse
(se Harmodios).
K. H.

Hipparmost (gr.), Rytteranfører hos
Spartanerne.

Hippeastrum Herb. gaar endnu alm. under
den ældre Benævnelse Amaryllis, Slægt af
Narcis-Fam., Løgvækster med liniedannede
Blade og en skærmagtig Stand af svagt
uregelmæssige Blomster, hvis Bloster er
tragtformet. Bibloster findes. Støvdragerne, der
udvikles før end Støvvejen, er kortere end Blostret.
Over 50 Arter i det tropiske og subtropiske
Amerika.
A. M.

H. reginæ (L.) Herb. med Varieteten
Johnsonii har blodrøde Blomster. H. vittatum (L.)
Herb. store hvide Blomster med røde Striber,
fordrer Varmhuskultur og formeres ved
Sideløg. De gl. Planter opbevares i Hviletiden
fuldstændig tørt paa et Stillads i et lunt
Plantehus. Efterhaanden som Blomsterknoppen kan
skimtes i April, omplantes Løgene og sættes
paa Undervarme i Bakker. Jordblandingen kan
bestaa af Bladjord, lidt Græstørvjord og Sand,
og der bruges ikke for store Potter, men
rigeligt Dræn. Løgene plantes med Halvdelen af
Løget over Jordoverfladen. Efter endt
Blomstring maa Planterne holdes i Vækst, indtil
Bladene ud paa Efteraaret begynder at gulne.
Formeringen kan foretages ved Frøudsæd,
men da den er langvarig, foretrækker man i
Reglen Indkøb af blomsterdygtige Løg, som da
ofte kan give Blomst 2—3 Aar i Træk uden
Omplantning.
L. H.

Hippeis [-pæ^is] (gr.), Ryttere, Riddere, i
Athen Navn dels paa Rytterkorpset, der paa
Perikles’ Tid udgjorde 1000 Mand og 200
ridende Bueskytter (Hippotoksoter), dels
paa 2. Formueklasse, der sammen med 1. var
pligtig at gøre Ryttertjeneste. I Sparta
betegner H. et udvalgt, men ikke ridende Korps paa
300 Mand; først under den peloponnesiske Krig
organiseredes et virkeligt Rytteri.
K. H.

Hippel [’hepəl], Theodor Gottlieb,
tysk Forf. (1741—96), var Østpreusser, f. i
Gerdauen og studerede fra sit 16. Aar Teologi i
Königsberg, hvor han stiftede Bekendtskab med
den russ. Løjtnant v. Keyser, hvem han
ledsagede til Petrograd. Her blev han indført i den
store Verden. Efter at være vendt tilbage til
Königsberg, blev han Huslærer, men opgav sin
Stilling for at studere Jura. Han havde nemlig
forelsket sig i en ung Pige af fornem
Herkomst og vilde derfor se at naa frem. Han endte
ogsaa sine Dage som ledende Borgmester og
Politipræsident i Königsberg og skabte sig en
betydelig Formue, men opgav Tanken om et
Ægteskab for bedre at kunne virkeliggøre sine
Planer. Han var i det hele en mærkværdig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free