Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjelmslev - Hjelmslev, Johannes - Hjelmstierne, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 9312 Indb. (1801: 4312, 1860: 7146, 1880:
8204, 1901: 8217), ɔ: c. 47 paa 1 km2; det hører
saaledes til de jævnt godt befolkede jyske
Herreder. Herredet hører til Jyllands Højdeparti,
med Punkter paa indtil 130 m (Ørnekol), og
har en bølgeformet Overflade med mange
Bakker og Dalstrøg og Affald til alle Sider. Skønt
Jordsmonnet overvejende er sandet,
fremtræder Leret dog mange Steder, dels pletvis, dels
mere sammenhængende, især i de østlige og
mellemste Egne. En Del Skov findes spredt
over hele Herredet. Ved Udkanterne ligger
Søer og Vandløb; saaledes hører mod S. en
Del af Skanderborg og Mos Søer til det, paa
Vestgrænsen løber en Del af Gudenaa, ved
Nordgrænsen ligger Knud og Ravn Sø og i den
østlige Del Stilling og Solbjerg Sø. Efter jyske
Forhold hører Herredet til de frugtbare, idet
der i Gennemsnit gaar 11 ha paa 1 Td
Hartkorn. Af Arealet var 1912 c. 8620 ha besaaede
(1917: 8440), 6080 Græsgang, Eng og Brak, 180
Mose, 1800 Skov og Plantage og 1850
Vandareal. Der var 1919: 2847 Heste, 13019 Stkr
Hornkvæg, 3655 Svin og 1505 Faar (1914 henh.
2956, 14915, 16554 og 1390). Herredet er delt i
10 Sogne foruden Købstaden Skanderborg; det
samlede Hartkorn var 1905 c. 1770 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var 1916: 2041. I
gejstlig Henseende danner det eet Provsti med
Gjern Herred under Aarhus Stift, i verdslig
Henseende hører det under Skanderborg
Købstad og H.—Gjern Herredlers Reiskreds. — H.
Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Hialmæslefhæreth, hørte i Middelalderen til
Aabosyssel; senere kom det under Skanderborg
Len og hørte fra 1660 til Skanderborg Amt,
indtil Aarhus Amt oprettedes 1799.
H. W.
Hjelmslev, Johannes, dansk
Matematiker (tidligere Joh. Petersen), f. 7. Apr. 1873
i Hørning ved Aarhus, blev Student 1890, Mag.
sc. 1894 og erhvervede 1897 Doktorgraden for
Afh.: »Grundprincipper for den infinitesimale
Deskriptivgeometri med Anvendelse paa Læren
om variable Figurer«. 1903 blev han Docent
og snart efter Prof. i Deskriptivgeometri ved
den polytekniske Læreanstalt; 1917 ombyttede
han denne Stilling med et Professorat i
Matematik ved Univ. Videnskabernes Selskab
tilkendte ham 1907 sin Guldmedaille for Afh.:
»Om Regning med lineære Transformationer«
og optog ham 1914 som Medlem. 1918 fik han
Sæde i Bestyrelsen for Carlsbergfondet. H.’s
Produktion er præget af en betydelig Evne til
at overvinde Vanskeligheder og et omfattende
Blik for ønskelige Forandringer i Geometriens
Grundlag. Mellem hans tidligere Arbejder maa
fremhæves en interessant ny Metode til
liniegeometriske Undersøgelser, ogsaa i
ikke-euklidiske Rum, samt nogle Afh. om Geometriens,
særligt den projektive. Grundprincipper og om
Geometri med. fl. Dimensioner (Vidsk. Selsk.
Ovs., Math. Ann., Zeuthen’s Festskrift). Men
Hovedparten af H.’s senere Arbejder drejer
sig om, hvad han kalder Virkelighedens
Geometri. Idet han i Lighed med F. Klein
hævder, at man ikke kan forestille sig de af
Eukleides definerede Punkter m. m., opererer
han med Punkter, Linier og Planer, saaledes
som de fremstiller sig i Praksis paa med
størst mulige Nøjagtighed konstruerede
Legemer, og opbygger om dem den sædvanlige
geometriske Lærebygning med det Forbehold,
der betinges af, at Maal af Længder og
Vinkler er behæftede med, en vis Usikkerhed. I
»Elementær Geometri« (1916) har han lagt sine
Ideer til Rette for Undervisningen. Videre
giver han i »Darstellende Geometrie« (1914) samt
i »Grundlag for Fladernes Geometri«, (Vidensk.
Selsk. Skr, 1914) o. a. St. simple Beviser for
Infinitesimalgeometriens Sætninger, der gælder
langt ud over de analytisk fremstillelige Figurers
Omraade og ogsaa omfatter Kurver og Flader
i Virkelighedens Geometri, forudsat at de
opfylder visse simple Betingelser. I »Geometriske
Eksperimenter« (1913) viser H., hvorledes man
ofte kan udføre en Konstruktion ved at prøve
sig frem, dels hvor de tidligere anvendte
Metoder svigter, dels lettere end ved disse. H.
er en fortrinlig Lærer og Lærebogsforfatter;
hans 1904 udgivne »Lærebog i
Deskriptivgeometri« er nu udkommet i omarbejdet Skikkelse.
Chr. C.
Hjelmstierne, Henrik, dansk
Embedsmand, Samler og Videnskabsdyrker, f. i Kbhvn
1. Jan. 1715, d. smst. 18. Juli 1780, borgerlig
født Henrik Henrichsen, Søn af en rig,
islandsk
Købmand,
studerede Teologi og
tog Attestats
1736, men
kastede sig
derefter over hist.
Studier og blev
en ivrig
Samler af Bøger,
Kunstværker
og Mønter.
Efter en længere
Udenlandsrejse
blev han
Sekretær ved det
nystiftede
danske
Videnskabernes
Selskab 1742 og
et Par Aar senere et virksomt Medlem af
Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog. H.,
der 1738 var blevet Sekretær i det danske
Kancelli og 1750 Assessor i samme, blev 1744
tillige Assessor og 1776 Justitiarius i Højesteret,
s. A. Præses i Videnskabernes Selskab og
Aaret efter Geheimeraad. 1747 var han blevet
adlet under Navnet H. — For sin Samtid stod
han som en sjælden retsindig og dygtig
Embedsmand med stor Almensans og
Fædrelandssind. For Eftertiden har han faaet Bet. som
Samler af den værdifulde »H.-Rosencrone’ske
Bogsamling«, og ved den Disposition, hans
umiddelbare Arvtagere tog med hans store
Formue. Da hans Datter 1773 ægtede
Kammerherre, senere Greve, Rosencrone, bestemtes det
nemlig ved Ægtepagten, at H.’s Samlinger af
Danica, Bøger, Manuskripter, Landkort og
Portrætter skulde katalogiseres og være et
Fideikommis i Familien, og senere overdrog Grev
 |
| H. Hjelmstierne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
