- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobart - Hobart-Hampden, Augustus Charles - Hobarttown - Hobbema, Meindert - Hobbes, John Oliver - Hobbes, Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hobart [’houbət, -baət ell. ’habət] (før 1881
Hobarttown), Hovedstaden paa Øen
Tasmanien, ligger paa Sydøstkysten særdeles smukt
ved Foden af Mount Wellington og ved højre
Bred af Floden Derwent, der danner en
udmærket Havn selv for større Søskibe, skønt
Byen ligger 22 km fra Flodens Udløb i
Stormbay. (1915) 39048 Indb. med Forstæderne New
Town, Sandy Bay og Glebeton m. fl. Den er en
moderne bygget By, er Sædet for
Kolonialregeringen for Tasmanien, en anglikansk Biskop
og en rom.-kat. Ærkebiskop, har et
Handelskammer, fl. Bankinstitutter og er Centrum for
et stort Frugtavldistrikt, hvis Produkter over
H. udføres til London og Sidney. Industrien
omfatter Bryggerier, Mejerier, Kornmøller,
Garverier og Maskinfabrikker. Der er
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Melbourne,
Sidney, Ny Zeeland, Newcastle og Plymouth.
H., der først blev en By 1853, har prægtige
offentlige Bygninger, Museum, Nationalgalleri,
Univ., bot. Have og store Parker og Anlæg,
deriblandt Franklin Square med en Statue af
den arktiske Opdagelsesrejsende Sir John
Franklin, der var Tasmanias Guvernør
1837—43. H. er kendt for sit sunde Klima, og den
aarlige Kapsejlads paa Derwent tiltrækker en
Mængde Turister fra Australlandet.
G. Ht.

Hobart-Hampden [’houbət-’hämdən],
Augustus Charles, kendt under Navnet
Hobart Pasha, eng. Søofficer, f. 1. Apr. 1822,
d. 19. Juni 1886. Han blev Officer 1842 og
udmærkede sig ved Bekæmpelsen af
Slavehandelen paa Afrikas Vestkyst, hvor han førte et
eventyrligt Liv. Senere, under Krim-Krigen,
tjente han som Skibschef i Flaadeafdelingen i
Østersøen og tog fremragende Del i
Angrebene paa Bomarsund og Åbo og i
Bombardementet af Sveaborg. Indtil 1861 gjorde han
Tjeneste i Reserven og udtraadte derefter med
Rang af Kaptajn (Kommandør) af den eng.
Krigstjeneste, i hvilken han p. Gr. a. sin Hang
til eventyrlige Oplevelser og sin indisciplinable
Karakter kun havde følt ringe Tilfredsstillelse.
1862—67 var han i Amerika; paa Sydstaternes
Side deltog han i Emancipationskrigen, hvor
han fandt et Virkefelt efter sin Smag og
gjorde sig meget bemærket. 1867 indtraadte han
i tyrk. Søkrigstjeneste, hvor han steg til
Admiral og Marskal. Han arbejdede energisk paa
Reorganisationen af Tyrkiets Flaade, var
virksom ved Undertrykkelsen af den første
kretensiske Opstand og anførte Flaaden 1877 i
Krigen mod Russerne. Ved sidstnævnte
Lejlighed opnaaede han imidlertid ingen afgørende
Resultater, da hans Bestræbelser
modarbejdedes af skinsyge Indfødte. H. blev efter flere
Gange at være strøget af den eng.
Officersliste endelig 1885 genindsat i sine
Borgerrettigheder med Titel af Viceadmiral. (Litt.:
Selvbiografien Sketches from my life [Lond. 1886]).
C. W.-S.

Hobarttown [’houbət-’ta^un], se Hobart.

Hobbema [’håbəma.], Meindert, holl.
Landskabsmaler, f. i Amsterdam 1638, d. smst.
1709. H. var sikkert Elev af Jak. v. Ruisdael,
hvem han stod personlig nær. Han levede et
yderst beskedent og som Maler upaaagtet Liv
i Amsterdam, hvor han 1668 blev Maaler og
Vrager ved Vintolden. Efter 1670 synes han
kun at have malet meget lidt. Hans Kunst,
indtil Midten af 19. Aarhundrede saa godt som
ganske overset, regnes nu til
Landskabsmaleriets ypperste. Hans fordringsløse,
idylliskfredelige Landskaber viser den inderligste
Fortrolighed med holl. Natur — Udsigter over
hyggelige Landsbyer og Engdrag, stille
Skovpartier, Vandmøllen i Læ af Træerne — og
rummer i Farvebehandlingen med de dybe
Skygger, det klare kølige Sollys og i
Billedvirkningen en Skønhedsverden af Fred og Lykke. Et
af hans Hovedværker er Ask-Alleen til en lille
holl. By (Londons Nat.-Gall.); i England
findes i det hele en Rk. af hans ypperligste
Billeder (Lord Overstone, Earl af Grosvenor, Lord
Hatherton etc.). Til hans berømteste Arbejder
hører endvidere »Møllen« i Rijksmus. i
Amsterdam, »Vandmøllen« i Louvre. I Tyskland er
H. ret sparsomt repræsenteret (bl. a.
Skovlandskab i Kaiser-Friedr.-Mus. i Berlin); i
Moltke’s Gal. i Kbhvn »Udsigt hen ad Vejen«,
»Udkanten af et Krat«, paa Nivaagaard-Saml.
»Vandmøllen« (1662). (Litt.: Émile
Michel
, »Hobbema« [i Suiten Les artistes
célèbres
] [Paris 1890]).
A. Hk.

Hobbes [håbz], John Oliver, eng.-amer.
Forfatterinde (1867—1908); hendes Pigenavn
var Pearl Mary Theresa Richards; ægtede
1887 en Mr. Craigie, men Ægteskabet var
ulykkeligt, og de blev atter skilte 1895. 1892 gik
hun over til Katolicismen. Hun har skrevet
Some Emotions and a Moral (1891), The Gods,
some Mortals and Lord Wickenham
(1895), The
School for Saints
(1897), Robert Orange (1900),
hvor Helten er et idealiseret Portræt af
Disraeli, Love and the Soul-hunters (1902), The
Vineyard
(1904). Desuden Skuespillene: The
Ambasador
(1898), A Repentance (1899), The
Wisdom of the Wise
(1900), The Flute of Pan
(1904). Hendes Romaner er næsten altid slet
byggede, men interesserer ved deres vittige
Dialog og verdenskloge, lidt kyniske Syn paa
hendes Medmennesker.
I. O.

Hobbes [håbz], Thomas, eng. Filosof, f.
5. Apr. 1588 ved Malmesbury i Wilthshire, d.
4. Decbr 1679, Søn af en fattig, uvidende Præst,
der som Følge af en Voldshandling maatte gøre
sig usynlig. En
dygtig
Skolelærer bragte H.
saa vidt i Græsk
og Latin, at han
før sit 15. Aar
overs.
Euripides’ Medea til
lat. Vers. H.
kom til
Oxford-Universitetet
under en
Forfaldsperiode og
var ganske
uinteresseret i den
skolastiske
Undervisning. Da
H. var 20 Aar
gammel valgte

T. Hobbes.
T. Hobbes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free