- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedbedækning. - Hovedbenyttelse - Hovedbestand - Hovedbevis - Hovedblodsvulst - Hovedbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lavpuldede, fjerbesatte Filthat, kendt fra Kong
Christian IV’s Portrætter. Efter 1640 fik den
en spids Puld (se Dragt, Fig. 44). I Kong
Frederik III’s Tid slog man Skyggen op i
Nakken (se Dragt, Fig. 46), i Kong Christian V’s
Tid op i Panden (Fig. 5) ell. bar den flad. Med
18. Aarh. kom den trekantede Hat ɔ: Skyggen
opfæstet paa 3 Steder og hos Fornemme paa
dens indre Kant prydet med Strudsfjer.

Indtil 1780 var alle Hatteskygger skaarne
cirkelrunde. Nu begyndte man at skære dem
ovale, og efter som man opfæstede Skyggen
efter Længde- ell. Tværakse, fik Hatten forsk.
Karakter (Fig. 6 og 7) og antog mange forsk.
Former, af hvilke Napoleonshatten à
l’Androsmane
turde være den mest kendte.

Vor Tids Hat viste sig i 18. Aarh.’s Slutn.
1789 som lavpuldet (se Frak, Fig. 4) ell. som
spidspuldet (Frak Fig. 3 og 5), og i denne
Form bares den af Vendée-Krigens Royalister
og gik over til andre Hæres lette Tropper.
1896 holdt den høje Herrehat 100 Aars
Jubilæum, et Bevis paa Modens uhyre
Stabilitet. Den begyndte som Skæppehat med
Pulden bred foroven. Saadanne gik over i
Kvindemoder og bares langt ind i 19. Aarh. af
Bondekoner i Ringkjøbing-Egnen. Hidtil var
Stoffet Filt (Hareuld); 1803 kom
Silkehatten, 1805—10 de bløde Kastorhatte
(Shaghats), 1830 Cylinderen, »Røret«;
Gibus’en, den mek. Hat, 1834, se chapeau).
Hatte af Straa bares 1803, da
Touissaint-l’Ouverture var død og senere da Bolivar blev
Diktator 1819. 1823 indførtes 100000
italienske Straahatte til England alene.

Hatten har aldrig ret hørt hjemme paa
Kvinders Hoveder. I Oldtiden gik alle barhovede
med et Slør ell. et Klæde kastet over Hovedet
mod Sol ell. Regn, og saaledes blev det hos
Almuen til vore Dage, indtil barhovedet
blev et saadant Skældsord, at nu ingen Kvinde
paa de fattigste nær kan være uden Hat. I
Sverige og Norge ses dog endnu Chaletter
(smaa Sjaler) af Silke. Men Damehatte har
paa enkelte Undtagelser nær nærmest tjent som
Haarpynt, i ringe Grad til H. Naar
undtages enkelte Perioder i Middelalderen, navnlig
15. Aarh., da de saakaldte hennins, enorme
Kræmmerhuse, sattes paa Hovederne, og i 16.
Aarh. bares kun Baretter ell. Hovedklæder,
satte op i stiliserede Former. I 19. Aarh.
begyndte Damerne at bære Shaghatte og
Ridehatte af Mandsform, og man ser nu
Herrehatten sat paa Kvindernes kortklippede Haar,

Et eget Hovedtøj dannede Hætten. Den
var alm. brugt i Oldtiden, paasyet
Overklædningen. I Middelalderen skares den i
Kræmmerhusform med en Split paa Midten til
Ansigtet. Den brede Del droges ned over Skuldrene,
den spidse Del, Struden, kunde forlænges
til det utrolige (se Dragt, S. 373). Den hed
Chaperon (Kaprun, Kapperøllike). Man kunde
ogsaa anbringe Issen i Ansigtssplitten, Struden
vikledes om Hovedet turbanagtig, og
Halsenden faldt ned ad Nakken. Denne Kaprun
bares af Kong Albrecht af Sverige og blev berømt
ved sin ekstravagante Strud, samt af hans
tyske Tilhængere i Sthlm, Hættebrødrene.

Hætten og Huen har alm. været
Menigmands H., Hatten Herrestandens og er derved
blevet et Magtens Tegn (Gessler’s Hat), senere
alle fri Mænds Tegn. Bøndernes Frigørelse
under Kong Frederik IV antydes paa
Rosenborg-Reliefferne ved, at en Hat paasættes dem.
Derfor aftoges Hatten kun for Overordnede og
paasattes straks efter, dog ikke for Kvinder, og
endnu hilser en gammeldags Bonde ikke de
sidste ved at blotte Hovedet. Alle var
bedækkede, selv under Maaltid. At gaa uden Hat
inden Døre kom først i Brug i 18. Aarh., da
Parykkerne gjorde Hatte næsten ubrugelige,
og ude gik man oftest med dem under Armen
(chapeau bas). (Litt.: Köhler, »Die
Entwickelung der Tracht« [Nürnberg 1877] samt
Henvisningerne under Dragt;
Viollet-le-Duc, Dictionnaire raisonné du mobilier
français
: Artiklerne chapeau, chaperon, hennin o.
fl. [1855—73]; Bernh. Olsen, »Den høje
Herrehats Hundredaars Jubilæum« [»Illustr.
Tid.« 1897, Nr 20]; Falke, »Costümgeschichte«
[Stuttgart]; Weinhold, »Altnordisches
Leben« [Berlin 1856]).
Bernh. O.

Hovedbenyttelse kaldes i Skovbruget den
Vedmasse, som indvindes ved
Foryngelseshugster, i Modsætning til Mellembenyttelsen,
der indvindes ved Udhugninger. Almindeligvis
bestemmer man forud H. med særlig
Nøjagtighed for en Aarrække (Planlægningsperiode),
idet man maaler den nu staaende Vedmasse
og undersøger dens hidtidige Tilvækst for
derfra at kunne dømme om den kommende. Da
Skovbruget næsten altid skal være vedvarende
Drift, maa H. staa i et vist Forhold til
Skovens hele Vedmasse, og det er i Fastsættelsen
af dette Forhold, at de forsk.
»Udbytteordninger« for Skovbruget har deres
Ejendommeligheder.
C. V. P.

Hovedbestand bruges ofte som Betegnelse
for de i økonomisk Henseende væsentligste
Træer i et Træsamfund i Modsætning til
Mellembestanden. Udtrykket er imidlertid ikke blot
en Germanisme, men tillige næsten altid
ubestemt og derfor uklart.
C. V. P.

Hovedbevis, se Bevis, S. 149.

Hovedblodsvulst (gr. Kéfalhæmatom), en
Blodansamling mellem Knoglen og Benhinden
paa Hjerneskallen, der undertiden findes hos
Nyfødte. Den har som oftest sit Sæde paa et
af Issebenene, veksler i Størrelse fra en
Valnød til et Flaskeæble, er som oftest spændt
at føle paa, men kan ogsaa være mere slap.
Dens Begrænsning danner ofte en lav Vold.
Hvorledes H. opstaar, er man ikke ganske paa
det rene med; oftest skyldes den vistnok en
Forskydning af Benhinden mod Knoglen,
opstaaet ved Hovedets Passage gennem
Bækkenet ell. fremkaldt ved Fødselstangen. H. ses
oftest efter besværlige Fødsler, men kan
findes efter ganske lette. Den er i de allerfleste
Tilfælde uden Bet., svinder af sig selv lidt
efter lidt i Løbet af 4—6 Uger ell. mere.
Næsten aldrig er det nødvendigt at udtømme
Blodet, hvorimod Indsnit bliver nødvendigt, hvis
Blodansamlingen omdannes til en Absces.
(Lp. M.). I. P. H.

Hovedbog, se Bogholderi, S. 551.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free