Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedbolt - Hoveddimensioner - Hovedfarver - Hovedforbindingsplads - Hovedforhandling - Hovedfødsel - Hovedgaard (Ejendom) - Hovedgaard (Stationsby) - Hovedgaardsparceller - Hovedguld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedbolt, Bolt, om hvilken et System
drejer sig, saaledes f. Eks. paa en alm. Vogn
Bagvognen i Forhold til Forvognen; i
Artilleriet benævnes H. Prodsbolt ved
Køretøjer, der som Belejringslavetter og
Belejringsblokvogne let skal kunne adskilles,
afprodses, og atter samles, paaprodses; den
beholder sit Navn, naar den er anbragt paa
Forbrisken ved Fæstnings- og Kystaffutager;
ved nyere Affutager, navnlig de rekylfri, er
H. tiltaget betydelig i Tykkelse og benævnes
ofte Pivotbolt.
F. W.
Hoveddimensioner (Søv.). Et Skibs H.
er: Længden overalt, Længden mellem
Perpendikulærerne, største Bredde paa
Klædningen, Bredden paa Middelspantet, Dybden i
Lasten, Dybgaaendet for og agter samt
Middeldybgaaendet (se i øvrigt Skibsbygning).
H. P. C.
Hovedfarver kaldes de fire spektrale
Farver: rødt, gult, grønt og blaat, og desuden
hvidt og sort, fordi disse seks
Farvefornemmelser ved en psykologisk Analyse ikke lader sig
opløse i andre Fornemmelser, medens en
hvilken som helst anden Farvefornemmelse rent
psykologisk set kan tænkes sammensat af to ell.
fl. H. Tydeligst iagttages dette, naar man
betragter et Solspektrum af en saadan
Udstrækning, at der kan ses et betydeligt Antal
Farvenuancer deri. Man vil her let kunne udpege 4
karakteristiske Punkter, et rent rødt, som
hverken er blaaligt ell. gulligt, et rent gult, som
hverken er rødligt ell. grønligt, et rent grønt,
som hverken er gulligt ell. blaaligt, og et rent
blaat, som hverken er grønligt ell. rødligt.
Ejendommeligt er det desuden, at de fire
Farver, søm saaledes kan karakteriseres som rene,
med meget stor Tilnærmelse er fælles for alle
normale, farvedygtige Mennesker. Enhver
anden Farvenuance i Spektret vil derimod altid
have Lighed med to H.: orange saaledes med
rødt og gult, violet med rødt og blaat o. s. v.
Hvorpaa den nævnte Ejendommelighed ved de
fire spektrale H. beror, er endnu ganske
uopklaret. Muligvis ligger der et ukendt
fysiologisk Forhold til Grund, og dette kan saa — i
Forening med den praktiske Nødvendighed af
at have Navne for de større Afsnit af
Farvekredsen — have medført, at der i de fleste
Sprog findes korte, usammensatte Farvenavne
netop for H.
Alfr. L.
Hovedforbindingsplads har samme Maal
som Troppeforbindingspladsen (s. d.), nemlig at
skaffe de Saarede den første Hjælp. I Reglen
etableres den paa Divisionsgeneralens nærmere
Befaling, naar Kampen antager større
Dimensioner. Den dannes af Sanitetsdetachementet, i
Danmark af Ambulancen (en Division har i
Danmark 2 Ambulancer). De Saarede, hvis
Saar ikke tillader dem selv at begive sig til
Forbindingspladserne, transporteres dertil af
Ambulancernes ell. Afdelingernes Sygebærere
og føres, efter at være foreløbig behandlede,
snarest muligt til Lazaret. H. maa være let at
finde og gøres om Dagen kendelig ved det
nationale Flag og et Flag med Genfermærke, om
Natten desuden ved Lanterner med samme
Mærke. Der maa findes gode Forbindelser til
H. Pladsen maa om Sommeren være
skyggefuld, om Vinteren og i slet Vejr maa H.
anbringes under Tag. Der maa i Nærheden
være godt Brønd- ell. Drikkevand, og saa vidt
muligt maa Halm, Tæpper samt Vogne til
Viderebefordring af de Saarede kunne skaffes til
Veje.
B. P. B.
Hovedforhandling er i den mundtlige
Proces Betegnelse for det Procesafsnit, under
hvilket Sagen i dens Helhed fremstilles mundtlig
fra begge Parters Side. En H. vil i Smaasager
maaske kun optage en enkelt Del af et
Retsmøde, medens den i større Sager kan strække
sig gennem fl. og da i Reglen fortløbende
Retsmøder. I alle disse maa da de Dommere, og i
Nævningesager tillige de Nævninger, der skal
deltage i Afgørelsen, være til Stede. I
Sammenhæng med Parternes mundtlige
Fremstilling af Sagen (Plæderingen) finder gerne
Vidneførsel og den øvrige Bevisførelse Sted; dog
kan det jævnlig være nødvendigt ell.
hensigtsmæssigt at lade Dele af denne foregaa tidligere
ved samme ell. en anden Ret. Den maa da
være bragt i skriftlig Form for eventuelt at
kunne oplæses under H. I Straffeprocessen
betegner H. særlig Modsætningen til
Efterforskning og Forundersøgelse, i Civilprocessen
særlig Modsætningen til den indledende
Skriftveksling. H. kaldes ofte — saaledes i
Retsplejeloven af 1916 — Domsforhandling.
E. T.
Hovedfødsel, Fødsel, hvor Hovedet fødes
først (se Fosterleje).
Hovedgaard. I dansk Ret gøres der en
Sondring mellem de Ejendomme, der bestaar
af Bondejord, og de Ejendomme, der
bestaar af fri Jord. Inden for Kredsen af disse
sidste sondrer man atter mellem H.,
Hovedgaardsparceller. Købstadsjorder,
Præstegaardsjorder og andre Embedsjorder. Til H. regnes
de Jordbrug, under hvilke der endnu hører
ell. i alt Fald tidligere har hørt Bøndergods.
De fleste af disse Ejendomme er opstaaede før
1660, men der er dog i Løbet af 18. Aarh.
oprettet ikke faa H. H. deles atter i
Sædegaarde og Avls- og Ladegaarde.
H. Gr.
Hovedgaard (Over- og Neder H.),
voksende Stationsby i det østlige Nørrejylland,
Aarhus Amt, Vor Herred, Ørridslev Sogn, ved
Landevejen mellem Horsens og Aarhus, c. 12
km NØ. f. Horsens og 10 km SSØ. f.
Skanderborg, havde 1. Febr 1916 78 Gaarde og Huse
og 485 Indb. (1906: 387), Skole, Mellem- og
Realskole, Apotek, Markedsplads, Gæstgiveri,
Teglværk, Købmandsforretninger m. m. samt
Station paa den østjyske Længdebane.
H. W.
Hovedgaardsparceller kaldes de
Ejendomme, der bestaar af Jorder, der ved Udstykning
er fraskilte en Hovedgaard.
H. Gr.
Hovedguld, der omtales fra Middelalderen
og langt ned i Tiden, var et ret kostbart
Guldpandebaand, der ofte var prydet med
Guldroser ell. andre Smykker. Kun ugifte Kvinder
maatte bære H. og bar det altsaa for sidste
Gang paa deres Bryllupsdag. Deraf kom
Talemaaden »at aftage en ung Piges H.« i St f. at
sige »at ægte hende«. Da de gifte Koner
imidlertid kun nødigt vilde ophøre med at bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
