- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoveri - Hovgaard - Hovgaard, Andreas Peter - Hovin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedligeholdelsen og Udvidelsen af de faste Slotte i Landet.
Føret under den sidste Del af
Kalmar-Unionen synes den norske Adel at have begyndt at
forlange Arbejdspligt af sine Lejlandinger. Her
greb i 16. og 17. Aarh. Lovgivningen ind og
indskrænkede Pligten til de allernærmeste
Sogne omkr. Hovedgaarden. I St f. Arbejde
kunde der til Dels erlægges Afgift i Penge;
men Bønderne klagede ofte over, at
Beregningen var ublu. De norske Lejlændingers
Arbejdspligt blev som bekendt aldrig skærpet ved
noget Stavnsbaand. Frd. 5. Febr 1685 og N. L.
3—14—23 forbød at paalægge Lejlændingerne
større Arbejdspligt, end det havde været
sædvanligt, ell. længere end 20 km fra
Sædegaardene. Kanc.-Prom. 15. Septbr 1798 bestemte,
at Pligtarbejdet nøjagtig skulde fastsattes i
selve Bygselsedlerne; Undladelse heraf skulde
have til Følge, at Jorddrotten blev aldeles
uberettiget til at fordre videre Pligtarbejde af
Lojlændingen end Skydsfærd. Forresten har
Forholdet været undergivet Kontraktsfriheden.
Lejlændingskommissionen af 1879 fandt ikke,
at Adgangen for Jordejere til paa den Maade
at sikre sig Arbejdshjælp burde stænges. Dens
Udkast til L. om Jpordleje, som vilde omgærde
Arbejdsaftalen med en Del ny Kauteler, blev
for øvrigt ikke vedtaget.
K. Ø.

Hovgaard, Dette Ord, hvis opr. Form er
Hofgaard, betegnede i det ældre danske Sprog
en Herregaard, hvor et adeligt Herskab boede
og førte Hus (holdt Hof). Da Dyrkningen af en
saadan Gaard i Reglen for en væsentlig Del
skete ved Bøndernes Hovarbejde, kom Ordet
ogsaa til særlig at betegne en Gaard, hvortil
der præsteredes Hoveri. I Gaardnavne er det
ofte bevaret til Nutiden.
P. J. J.

Hovgaard, Andreas Peter, dansk
Søofficer og Polarfarer, f. i Aarhus 1. Novbr 1853,
d. i Kbhvn 15. Marts 1910. H. blev
Sekondløjtnant 1874, Premierløjtnamt 1876, Kaptajn
1888 og Kommandør 1901. H. var fra 1906
Kongens Jagtkaptajn. — Efter at have
gennemgaaet Hærens Officersskoles ældste Klasses
Stabsafdeling var H. saa heldig at blive
Deltager i Nordenskiöld’s berømte
»Vega-Ekspedition« og kom til at lede de magnetiske og
meteor. Observationer. Et Par Aar efter
Hjemkomsten udkastede han en Plan til at finde den
forsvundne »Jeannette Ekspedition«, en Plan,
som ved sit klare Blik paa Forholdene i
Polarhavet vakte stor Opmærksomhed i de Forenede
Stater, men som ikke kom til Udførelse, da en
af »Jeannette«’s Baade imidlertid landede ved
Lena Flodens Munding. De fremkomne
Efterretninger bekræftede Rigtigheden af H.’s
Teorier om, hvor »Jeannette« skulde være søgt.
H. udkastede nu en Plan til et
Rekognosceringstogt for at konstatere den formodede
nordgaaende Strøm fra Farvandet N. f. Kap
Tscheljuskin Ø. og N. om Frants Josef’s Land til
Grønland, ved hvilken Strøm H. mente, at det
kunde lykkes at komme til Nordpolen. Ved
Augustin Gamél’s storslaaede Offervillighed
lykkedes det H. 1882 at udruste
»Dijmphna«-Ekspeditionen, som tillige havde til Formaal
at foretage fys. Observationer i Tilslutning til
de 1882—83 virkende internationale
Polarstationer. Det var et vanskeligt Isaar. Først i
Midten af Septbr lykkedes det at trænge ind i
Kara-Havet, og for at bringe Hjælp til det
holl. Ekspeditionsskib »Varna«, der laa
indesluttet i Drivisen, gik »Dijmphna« ud af sin
Rute i det forholdsvis isfri Kystvand og kom
i Besæt af Drivisen, hvor det holdtes fast
Vinteren over. Isskruningerne var voldsomme:
»Varna« blev ved Juletid skruet ned og
Besætningen reddet til »Dijmphna«; men trods den
stadige Fare for Undergang og trods det
uafladelige Beredskab paa at forlade Skibet og
redde Besætningerne over Isflagerne, fortsattes
Arbejderne med Trawling, Dybdemaaling m. m.
Da det Septbr 1883 lykkedes H. under meget
vanskelige Omstændigheder at bringe
»Dijmphna« ud af Isen og hjem, viste det sig, at det
videnskabelige Udbytte havde været over
Forventning godt. Resultatet er udg. af Zoologisk
Museum og Meteorologisk Institut. — H. førte
Postdampskib paa Island 1889—92, var i en
Aarrække ansat i Marinens Stab og ledede som
Jagtkaptajn Kong Frederik VIII’s Rejse til
Island 1907. — H. havde et særdeles klart Blik
for al Organisation og gik løs paa enhver
Opgave med enestaaende Energi og
Udholdenhed. Hans Mod, Koldblodighed og rolige sikre
Omdømme i Farens Stund gjorde ham til en
fortrinlig Fører og Skibschef. H. har
skrevet »Nordenskiöld’s Rejse omkr. Asien og
Europa« (1881), »Forslag til en dansk arktisk
Ekspedition« (1882), »Dijmphna-Ekspeditionen
1882—83« (1884) og endelig »Kompassets
Kompensation og Deviationens Undersøgelse« (1888).
G. F. H.

Hovin, Herred, Øvre Telemarkens
Fogderi, Telemark Fylke, (1910) 839 Indb., er en
liden Fjeldbygd paa begge Sider af Tinsjøen og
N. f. Gransherred, til hvilket Præstegæld det
er Anneks. Den paa Søens vestre Side liggende
Del er kun liden og bestaar, foruden af en til
Dels bebygget Strand, af Digreaaens Dalføre.
Tinsjøen er inden for H. 21 km lang og 1,5
km bred, med skovklædte Bredder, hvor
Fjeldet paa de fleste Steder gaar stejlt ud i
Vandet. Paa Østsiden ligger Hovedbygden dels for
en liden Del langs Stranden, dels i Skjærvas
aabne Dalføre; Strøget er her et udpræget
Fjeldterrain, der har sin største Højde paa
Østgrænsen, hvor Blefjeld sydligst naar 1370 m
og det nordligere liggende Aaklidfjeld 1264 m
med stejlt Fald mod V. ned i Aakliddalen.
Jordbunden er i den dyrkbare Del sandig, men
dog ganske god; Agerbruget forsømmes
imidlertid for Skovdriften. H. hører nemlig til
Fogderiets skovrigeste Bygder baade paa Fyr
og Gran; Skovbrug og Tømmerhugst er derfor
en Hovednæringskilde. Af industrielle Anlæg
mærkes Tinsjø Kobberværk, etableret 1913.
Gaardene er som Regel smaa, de bedste
Skovgaarde ejes af Gimsø Brug; mærkes kan
Bratterud, Skivdalen, Fossum, Bø og Jørusdal. Fra
H. Kirke fører Vej N. over langs Tinsjøen til
dennes Nordende, og en anden, til Dels kørbar
Vej S. over forbi Rausaavand til Bolkesjø i
Gransherred. Paa Tinsjøen vedligeholdes
Kommunikationen mellem Herrederne ved et lidet
Dampskib med Anløb ved H. Kirke. Herredets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free