Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hudrespiration. - Hudseilitter - Hudskelet - Hudskifte - Hudson (By i New York, U. S. A.) - Hudson (Flod i U. S. A.) - Hudson (By i Wisconsin, U. S. A.) - Hudson, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hudrespiration. Gennem Huden foregaar
hos Mennesket en ganske ringe Udskillelse af
Kulsyre. Mængden af Kulsyre, som udskilles,
er kun c. 1/3 g i Timen. Hos en Del lavere
Hvirveldyr (f. Eks. Frøer) har H. stor
Betydning.
L. F.
Hudseilitter er Navnet paa en arab.
Stamme, der særlig er kendt for den Mængde
Digtere, som er udgaaet fra den. Største Delen af
disses Arbejder er bevaret i en fælles Samling,
kaldet »H.’s Divan«.
J. Ø.
Hudskelet. Ved H. forstaas de i Dyrenes
Hud mere ell. mindre fortykkede og haarde
Dele, som enten spiller en Rolle ved at dække
over underliggende blødere Dele ell. ved at
afgive Fæste for Muskler. H. kan ofte antage
meget betydelige Dimensioner og blive af en
overordentlig Fasthed og Haardhed. Det
dannes i Alm. enten af Kitin ell. af Kalk og skylder
dels Epidermis, dels Læderhuden sin
Oprindelse. Saaledes er Leddyrenes Kitinskelet
saavel som Bløddyrenes Skaller paa forsk. Vis
Epidermis-Dannelser, medens derimod
Benpladerne i Skildpaddernes Skal og i
Krokodillernes Hud saavel som Kalkpladerne i
Søpindsvinenes Skal er Eksempler paa
Læderhuddannelser. Ofte indgaar H., som Tilfældet f. Eks.
er med Skildpadderne, en inderlig Forbindelse
med det indre Skelet. Om H.’s Bygning, Bet.
og Oprindelse henvises i øvrigt til
Hvirveldyr, Leddyr, Bløddyr og
Straaledyr.
C. W.-L.
Hudskifte. Ved H. forstaas i Dyreriget det
Fænomen, at Dyrets yderste Lag, enten
Cuticula’en, som f. Eks. hos Insekter og Krebsdyr,
ell. Hornlaget, som hos visse Hvirveldyr,
løsner sig fra den underliggende Hud og afstødes
samlet. Forinden denne Afstødning finder Sted,
har der altid dannet sig en anden ny Cuticula
under den gl., der bliver afstødt. Hos mange
Dyr, særlig mellem Leddyrene, er
Vækstfænomenerne udelukkende knyttede til
Hudskifteprocesserne, saaledes at Dyrene kun vokser i den
Tid, der gaar umiddelbart efter et H.; paa
dette Tidspunkt er jo nemlig den gl. haarde
»Hud«, hvis Stivhed og Haardhed umuliggjorde
enhver Vækst ud over de engang afstukne
Grænser, afkastet, og den ny Hud er
overordentlig blød og bøjelig; hvis man derfor
maaler en Hummer, der lige har skiftet Hud,
og denne skiftede Hud, finder man, at
Hummeren er betydelig større end denne. Hos de
Dyr, der gennemgaar Forvandlinger, er disse
nøje knyttede til H., saaledes at Dyrene
gennem et H. gaar over i et nyt Stadium
(saaledes gaar i Eks. de metabole Insekter
gennem et H. fra Larve over til at blive Puppe).
I Alm. har disse afstødte Hude ingen videre
Værdi for Dyret, men bortkastes simpelt hen;
hos enkelte, f. Eks. hos mange Fluer, danner
den sidst afstødte Larvehud derimod et
beskyttende Panser for den indenfor liggende
bløde Puppe, ligesom den ogsaa nu og da
paa forsk. anden Vis finder Anvendelse. Paa
det Tidspunkt, da Dyret skifter Hud, er det
ofte i en mere ell. mindre sygelig Tilstand og
skjuler sig dels derfor, dels ogsaa fordi det,
inden Hudpanseret atter bliver haardt, i højere
Grad er udsat for sine Fjender.
C. W.-L.
Hudson [’hadsən], By i U. S. A., Stat New
York, ligger ved den østlige Bred af Hudson
River S. f. Albany i en rig Agerdyrkningsegn.
(1910) 11400 Indbyggere. H. har betydelig
Industri.
H. P. S.
Hudson [’hadsən], Flod i U. S. A., Stat
New York, udspringer paa
Adirondack-Bjergene i den nordlige Del af Staten og falder efter
et Løb paa 520 km i Long Island Sound
mellem Byerne New York og Jersey City. I dens
øvre Løb indtil Glens-Faldet er den meget
uregelmæssig med dels sydlig, dels østlig
Retning, men fra Glens-Faldet følger den
Indsænkningen mellem Alleghany-Bjergene og
Ny-Englands Bjerge. Fra Troy, 245 km fra
Mundingen, bliver H. en dyb, rolig løbende Strøm
med maleriske Bredder, som stedvis rager
lodret op fra Floddalen, hvad der har givet
den Tilnavnet »den amer. Rhin«. Faldet er i
dens nedre Løb saa ringe, at Ebbe og Flod
naar helt op til Albany, hvor Bredden allerede
er 600 m. Dens vigtigste Biflod er Mohawk,
der munder ud i højre Bred tæt ved Troy.
P. Gr. a. sin store Sejlbarhed, der tillader
store Skibe at gaa 200 km op, spiller H. en
betydelig Rolle for Trafikken, og mægtige
Passagerdampere krydser stadig hverandre,
ligesom Jernbanen fra New York til Albany
benytter dens Floddal. Ved Kanaler er den sat
i Forbindelse med Omegnens Floder og Søer,
en Omstændighed, der har bidraget betydelig
til at hæve New York til dens Standpunkt som
den ny Verdens vigtigste Handelsplads;
saaledes forbinder den stærkt benyttede
Erie-Kanal Mohawk med Erie-Søen og gør
derved New York til det naturlige Udførselssted
for Centralstaternes Korn- og Kvægproduktion,
og Delaware—H.-Kanalen forbinder den
med Pennsylvaniens Kul-, Jern- og
Petroleumsdistrikter. Ved sin Munding danner Floden den
rummelige Bugt ved New York, der er en af
Jordens første Havne. H. er opkaldt efter
Henry H., der opdagede Floden 1609.
(C. A.). H. P. S.
Hudson [’hadsən], By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger 25 km Ø. f. St Paul paa venstre
Bred af St Croix River, der her danner en
lille Sø. (1910) 2800 Indb. H. driver stor
Udførsel af Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Hudson [’hadsən], George, eng.
Jernbanebygger, (1801—71), var først Købmand i York
og tjente en Formue, som forøgedes ved en
stor Arv. Han blev Leder for det konservative
Parti i Byen, blev 1835 Medlem af Byraadet
og var 1837, samt paa ny 1846 Lordmayor og
1845—59 Medlem af Underhuset for Sunderland,
1837 blev han Formand for et Jernbaneselskab,
fik efterhaanden fl. a. Baner under sin Ledelse
(1844 over 1000 eng. Mile), fremkaldte ny store
Anlæg i Nordengland og tjente umaadelige
Summer ved disse Spekulationer. Han vandt
derfor stor Indflydelse og Tilnavnet
»Jernbanekonge«; fik 1844 som Hædersgave 16000
£. Men 1849 nødtes han til at opgive Ledelsen
af fl. Selskaber, og ved nøjere Undersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
