Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa, at dens spredte Forekomst i Oldtiden
skyldes Paavirkning fra de orientalske
Kulturfolk, hvor Udviklingen paa adskillige
Omraader førte i anden Retning end i Nordeuropa.
Ægypterne har allerede under de
ældste Dynastier bygget Firkanthuse. Gravvægge
gengiver i Sten smukt udformede
Rejsværksvægge, og enkelte Fragmenter af ægypt.
Træhuse (fra Tarkhan ved Kairo) viser, at de
opretstaaende Planker har været sammenbundne
med Tove, stukne gennem Huller i
Plankenjørnerne. Senere var det ægypt. Privathus, som
bedst kendes fra Ruinstæderne Kahun og
Amarna, hyppigst af Ler, og det var da formet
som en peristyl Forgaard, hvorom der var
grupperet een ell. fl. Fløje med Rum, der alle
havde Adgang til Gaarden. Udadtil aabnede
det sig kun med en eneste Dør; Vinduer
kendtes sikkert, men spillede her som overalt i
Orienten yderst ringe Rolle; Tagene har været
flade Trætage, dækkede med Ler. Jævnligt
synes der at have været to Etager, hvoraf den
øverste var forbeholdt Husherren og hans
Familie. Denne orientalske Hustype er
bevaret i Nutidens arabiske og tyrkiske Byer,
og den har allerede i Oldtiden paavirket de
yngre Kulturfolk.
I Ægypten synes der at mangle Vidnesbyrd
om Rundhusets Eksistens, men dette
forekommer i østasiatiske Kulturkredse. Rundhytter
med Kupler, sikkert af Ler ell. Sten, er
afbildede paa assyriske Relieffer fra 7. Aarh. f.
Kr. (smlg. Bygningskunst S. 315), og lignende
Stenhytter forekommer endnu i Armenien.
Ogsaa i Grækenland, hvor Stenen tidligt var
det vigtigste Byggemateriale, er der
Vidnesbyrd om, at Rundtypen er den ældste; ved
Orkomenos i Boiotien er der saaledes
fremgravet en Oldtidsby med Rester af Bygninger
over hinanden, de ældste og nederste runde,
de mellemste ovalt-firsidige og de øverste
regelret firkantede. Paa Kreta er der fundet
ejendommelige Ovalhuse, delte ved radiale Vægge
i mange Rum. Kretas komplicerede ægæiske
Kongepaladser er utvivlsomt i Slægt med
Ægypten, medens Ægæertidens H. i det egl.
Grækenland og i Troja har et nordligere Præg.
Megaron-Huset med den fremspringende Forhal,
flankeret af Anter, viser megen Lighed med
det skandinaviske Blokhus og dets foran
Indgangssiden fremskydende Bjælkeender, og
mange Forskere har kunnet hævde, at denne
Type maatte være paavirket fra Norden
ligesom de lilleasiatiske Tømmerhuse i Lykien
(smlg. Bygningskunst S. 315). Forholdet er dog
snarere det, at Megaron-Typen, hvorfra det
græske Tempel nedstammer, først er udformet
i Trækonstruktioner, som senere ad de
østeuropæiske Kulturveje er førte til Norden; paa
Troja-Borgen er de ældste Megaron-Huse
byggede i en ejendommelig Kombination af
liggende Tømmerstykker og soltørrede Lersten,
en Byggemaade, der tilhører Ægæerkulturen.
Den kendes ogsaa paa Kreta, hvor smaa
Fajancemodeller af Huse i denne Konstruktion
viser to Etager høje Façader med Dør i Stuen
og et Par Vinduer paa Salen.
Det senere græske H. bevarede adskilligt af
Megaron-Typen; det havde i Reglen den fortil
aabne Forhal, kaldet Prostas, ofte med Søjler
mellem Anterne, og bag dette Arnerummet,
»Oikos« ell. Huset, der kun fik Lys gennem
Døren til Forhallen. Det kunde dog baade
simplificeres og udvides. Smaaborgerhuse i
Byerne kunde nøjes med et enkelt nedre Rum,
der tjente til Butik ell. Værksted, og en øvre
Etage, hvor Familien boede (Gynaikonitis). Det
kunde øges ved Tilføjelse af Siderum, og især
i hellenistisk Tid fik det under orientalsk
Paavirkning en langt rigere Udvikling, idet
Rummene ordnedes som en peristyl Gaard, hvis
udhængende Tag støttes af Søjlerækker, men
som ellers er aaben mod Himlen. Prostas blev
da Husherrens Værelse.
En lgn. Udvikling viser det
italisk-romerske H. Her synes det gammelitaliske
Bondehus at være naaet til en ret kompliceret
Type, idet Rummene ligesom i det græske H.
ordnedes om et firkantet Midtrum, Atrium,
med Aabning i det af Røgen sværtede Tag;
modsat Indgangssiden med Forhallen
(Vestibulum) fortsatte Atriet sig i et smallere Rum,
Tablinum, og nærmest dette brødes
Sidekamrenes Rækker af Alæ, Vingerne, med
Lysaabninger for Enderne. Den korsagtige Rumdeling
overførtes fra Landet til Byerne. Forrummene
om Vestibulum blev nu ofte Butikker
(Tabernæ). Alæ bibeholdtes, selv om de ikke mere
kunde yde Lys, naar Husene lagdes Side om
Side med Indgangen til Gaden; Atriet
forvandledes fra et Arnerum til en Lysgaard med
søjlebaaret firkantet Aabning (Impluvium) over
et Regnvandsbassin, I rigere Huse øgedes
Anlægget yderligere ved Tilføjelse af en lille
Have ell. en hel græsk Peristyl, omgivet af
Kamre og Værelser, og Tablinum, Husherrens
gl. Rum, forvandledes da til et
Gennemgangsrum, aabent for begge Ender, saa at der fra
Indgangen blev en rig perspektivisk Virkning,
som yderligere øgedes, naar ogsaa selve Atriet
forvandledes til en Peristyl. Byhuse af disse
Typer kendes udmærket fra Pompeji, hvor der
jævnligt har været øvre Stokværk af lettere
Materiale. I Storstaden Rom naaede man at
opføre vældige Lejehuse; allerede Kejser
August fastsatte Maksimalhøjden til c. 20 m, og
senere gav Justinian Regler for, hvor langt de
øvre Stokværk maatte bygges ud over Gaden.
Det er en Selvfølge, at der her maa have været
Vinduer, men om disse ældste Lejekaserner
ved vi i øvrigt kun lidet.
I Løbet af Middelalderen arbejdes
der videre med Romerkulturens Traditioner.
Romernes Murteknik, Brugen af Kalk og
Teglsten, genoptoges og bredte sig langsomt, først
i Overklassebygninger, Borge og Klostre, siden
i Byhuse og sidst ude paa Landet. Endnu i
17. Aarh. blomstrede dog Bindingsværket
overalt i de nordeuropæiske Stæder, og først i det
sidste Aarh. er Grundmuren trængt frem i
Bondebygninger. Den sydlandske Gruppering
af Bygningerne omkr. en firkantet aaben Gaard
toges op af Klostrene, i hvis Munkegange
omkring Fratergaarden Peristyliet (Atriet)
sikkert genspejles. Senere optoges Firkantformen
paa Herregaarde og Slotte, sidst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
