Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøndergaardene, hvor Overgangen kun er sket i visse
Lande (Danmark, Sydsverige, Sydtyskland). I
Løbet af Middelalderen naaedes meget
væsentlige Fremskridt i H.’s Indretning, da Kulturen
under de nordligere Breddegrader
efterhaanden løste Opvarmningsproblemet. Den rom.
Opvarmningsmetode (smlg. Hypocausis) gik vel
saa godt som fuldstændig i Glemme, men i St
f. Oldtidshusets aabne Arne byggede man nu
Skorstene med Kaminer. Bagerovnen eller
Badstueovnen flyttedes ind i H. og
kombineredes som Bilægger med Skorstenen, en
Udvikling, der fortrængte det sodede Arnerum
med den aabne Tagstol til Fordel for Stuen
med det flade, lukkede Loft. I den senere
Middelalder forbedredes Ovnen til Kakkelovn, sidst
til Jernovn (Vindovn). Først derved blev det
muligt at smykke Stuen med andet end
flyttelige Festdrætter. Samtidig løstes
Vinduesproblemet, da Glasset kom i Brug, hvorved der
kunde skabes H. med store Vinduer og rigt
belyste Rum; »Vindøjet« blev nu det moderne
Vindue, som paa de fleste europ. Sprog
betegnes med det lat. Ord Fenestra (Fenster).
Takket være disse praktiske Forbedringer
kunde H. nu udvides til alle Sider; ikke blot Rum
kunde føjes til Rum, men ogsaa Etage til Etage.
Og Vinduerne tillod Udformningen af en
forhen ukendt Facadearkitektur; H., der hidtil
havde været vendt indad, krængedes nu udad.
Grundlaget for den nyere europ.
Husbygningskunst var skabt.
I alle Middelalderens store Handelsbyer
finder man ypperlig Husarkitektur. Til ganske
enkelte H. i romansk Stil føjer sig talrige got.,
især fra 15. Aarh. Den ital. Renaissance
fortsatte denne Blomstring; ved Siden af
Købmandens Byhus og Borgen udviklede den
Slottet, Bypaladset og Villaen. Et nyt Fremskridt
naaede Senrenaissancen ved Udformningen af
den »ital. Trappe med lige Løb«, vor moderne
Trappeform, der snart fortrængte den
middelalderlige Vindeltrappe, som holdt sig længere
i Nordeuropa. Ogsaa Værelsernes indre
Udstyr fik nu, især under Barokstilens
Herredømme, de Hovedtræk, som vor Tid har
bevaret (Stukloft i St f. Bjælkeloft, Fodpaneler
og faste Tapeter i St f. høje Vægpaneler og
løse Tapeter og Dragninger, som kun
ophængtes til Fest). Rummene ordnedes i
virkningsfuldt Perspektiv (Enfilade).
Især i Nordeuropas Byer yndede man i den
senere Middelalder og endnu mere i
Renæssancetiden Hussprog, anbragte over Døre og
Porte sammen med Ejernes Navne og Vaaben
ell. Bomærker; gerne valgtes Bibelcitater (smlg.
5. Moseb. 6—9). Andre Hussprog knyttedes til
Ildstedet. Hertil kom endvidere Husmærker,
Billeder af Dyr, Planter og allehaande andre
Genstande, der kunde kendetegne Huset, og
som sammen med Haandværkeres og
Handlendes Udhængsskilte gav de gl. Bygader et
saare malerisk Præg. Ikke mindst knyttedes
Husmærkerne til Herberger og
Gæstgivergaarde, og som Hotelnavne kan disse Navne
endnu holde sig i Brug. Men deres
Blomstringstid var forbi, da Byerne efterhaanden
indførte faste, paa Ejendommene anbragte
Husnumre (i Kbhvn 1771), en praktisk og
nødvendig Forholdsregel, selv om den er et
Skridt henimod den moderne Uniformitet.
Naar Bondestanden i saa høj Grad har
bevaret ældgamle Husformer, ligger det for en
Del deri, at Bonden var sin egen Bygmester;
Landsbyens Folk hjalp hverandre ved
Opførelsen af et nyt Hus. De mindre stedbundne
Byhaandværkere kunde lettere bringe nye
Impulser fra Land til Land. Men ofte føles det
dog, at et Lands Byhuse nedstammer fra dets
Bondeboliger; det nordtyske Gavlhus kan
saaledes kun forklares ved, at den sachsiske Gaard
er flyttet ind i Byen. Andre lokale
Ejendommeligheder betinges af Klima og Byggematerialer.
Nordeuropæerne nolder gerne paa deres stejle
Sadeltage, Oldtidshusenes Straatage, der af
Gotikken overføres til det teglhængte Tagværk.
Sydeuropæerne bliver ved det flade Sadeltag,
som allerede Grækerne og Romerne tækkede
med Tegl. Atter andre Ejendommeligheder har
fast Rod i Nationalkarakteren (Englændernes
Enfamiliehus). Helt vil Nutidens etagerige
Lejehus og den moderne Villa næppe formaa
at bryde Husbygningens gl. Traditioner.
Husbygning. Naar et moderne H.
opføres, ledes Arbejdet regelmæssigt af en
Arkitekt, der forud tegner Bygningstegninger
(Planer og Opstalter) og tilvejebringer Overslag
over Udgifterne. De praktiske Arbejder
begynder med Udgravning af Grunden og med
Fundamentering. Især i Byerne, hvor Byggetomten
er givet, og hvor Jordbundsforholdene ofte kan
være vanskelige, maa man for at naa fast Bund
jævnligt nedramme Tømmerpæle (Pilotering),
hvis Hoveder ikke maa rage op over
Grundvandet, da de i modsat Fald raadner. Mere og
mere erstattes Træværket dog af Beton, som i
det hele finder en udstrakt Anvendelse til
Fodmure, medens man i ældre Tider regelmæssig
lagde Grund af Kampesten. Lidt over
Jordhøjde maa man sørge for Isolering mod
opstigende Jordfugtighed.
Over Fundamenterne bygges Murene her i
Danmark gerne af brændte Lersten (Mursten),
der i tarveligere Bygninger kan erstattes af
Cementsten; kun sjældnere mures Murværk, som
helt igennem er af Brudsten; og anvendes
Granit, Sandsten, Kalksten, Kridtsten eller andre
Materialer, er det i Reglen kun til Detailler
ell. højst som ydre Beklædning. Selv om H.
er af Grundmur og ikke af det nu kun
sjældnere anvendte Bindingsværk, er
Etageadskillelser, Loftsbjælker og Tagværker regelmæssigt
Tømmermandsarbejde og udføres af
Fyrretømmer. Selv over murede Hvælvinger lægges
Gulvbjælker. I sidste Halvdel af 19. Aarh. begyndte
man i St f. Træ at anvende Jernbjælker, men
Erfaringen har vist, at de i Tilfælde af
Ildebrande er endnu farligere end Træværket.
Langt større Bet. vinder nu armeret Jernbeton
(Monier, Rabits, Hennebique), der i stigende
Grad bruges til Bjælkelag og Tagværker og
frembyder betydelige Fordele, baade i
Henseende til Holdbarhed og Ildfasthed. I Amerika
fremstilles hele Bygninger paa denne Maade.
Tagværket lægges i Reglen med Tagsten af
brændt Ler, der selv paa Landet mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
