Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus - Hus (mindre bebyggede Ejendom paa Landet) - Hus, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortrænger det brandfarlige Straatag (blødt Tag
i Modsætning til haardt). Sjældnere bruges det
praktiske og holdbare, men uskønne Skifer,
eller de kostbare Metaller. Det moderne Tagpap
er nærmest at betragte som et billigt Surrogat.
Regnvandet fra Taget afledes gennem
Tagrender og Nedløbsrør. Vindueskarme og
Vinduesrammer, Døre med Indfatninger (Gerichter) og
Paneler er Bygningssnedkerarbejder, ligesom
Trapper og Gulve, hvortil der kun sjældnere
bruges Sten ell. Beton (Terrazzo). Lofterne
dannes ved, at man pudser paa
Forskalningsbrædder, som er fastsømmede til Bjælkernes
Undersider, og i Stuk udføres ogsaa Gesimser
og Loftsrosetter (Surrogat: presset Pap). I
større Beboelseshuse maa der sørges for
Indskud, et Lag af stampet Ler ell. støbt
Materiale mellem Gulvbrædder og
Indskudsbrædder; det øger Bjælkelagets Styrke og dæmper
Lyden. Skillevæggene mellem Værelserne er
spinkle, ofte af Træ og pudsede; kun sjældent
faar Væggene Lov til at staa nøgne; i Reglen
tapetseres de med Tapetpapir, ligesom alt
synligt Træværk males. Til H.’s moderne
Indretning hører endelig Indlægning af Gas og
Elektricitet, Vand, Vandafløb og W. C. Ved
Forordninger og Love sikres de hygiejniske Forhold;
i alle større Byer er der Regler for H.’s Højde,
Beboelsesrummenes Areal o. s. v., saaledes
som den intense Bebyggelse nødvendiggør det.
Nutidens vanskelige Tyendeforhold begynder
at virke til en ny Simplificering af
Beboelseshusets Indretning. I Aarh.’s Løb har Rum føjet
sig til Rum, og vi vil næppe mere finde os i
at opgive Forstue (Entré), Dagligstuer og
Soveværelser. Derimod har man især i de
angelsachsiske Lande paa ny begyndt at
sammensmelte Spisestue og Spisekøkken, hvad der
sammen med en praktisk Udnyttelse af de
moderne Opfindelser i høj Grad kan forenkle det
huslige Arbejde i Hjemmet. Paa dette Omraade
vil Fremtidens Arkitekter faa betydningsfulde
Opgaver at løse. Men ogsaa paa anden Maade
maa H. værnes. Den faste
Haandværkertradition, der bar Fortidens Arkitektur og kunde
gøre selv den enkleste Bygning smuk, er brudt
i Løbet af 19. Aarh., hvis tekn. Fremskridt
trods alle deres gode Sider har virket
voldsomt. Næppe nogen anden periode har rejst
saa mange Huse og skabt saa uskøn og
smagløs Arkitektur. I æstetisk Henseende staar ny
Byer og moderne Kvarterer langt under gl.
Stæder, og bedre forholder det sig ikke med
Landhusene. Saa vidt vi evner, maa vi stræbe
at værne H.’s Skønhedsværdier, dels ved at
kunne bevare saa meget som muligt af
Fortidens Huskunst og lære af den, dels ved at
prøve at skabe noget godt nyt. I alle
Kulturlande har man derfor taget fat paa disse
Opgaver; i Danmark virker Foreningen »Bedre
Byggeskik« for at hjælpe mindre bemidlede
Bygherrer. I andre Lande har Lovgivningen
grebet ind ogsaa paa det æstetiske Omraade,
medens vor ny Bygningsfredningslov væsentlig
bestemmes af hist. Hensyn. (Litt.: [smlg.
Bondegaard]; Montelius, »Boning, Grav
och Tempel« [»Sv. Antikvar. Tidskrift«, XXI];
Erixon, »Bidrag til det nordiska husets
historia« [»Fataburen«, 1917]; Stephani, »Der
älteste deutsche Wohnbau« [Leipzig 1902—03];
Henning, »Das deutsche Haus« [Strassbourg
1882]; Meringer, »Das deutsche Haus«
[Leipzig 1906]; »Das Bauernhaus im deutschem
Reiche« [1901] samt tilsvarende Publikationer
for Østerrig-Ungarn og Schweiz, udg. af
Ingeniør- og Arkitektforeninger; S. O. Addy,
Evolution of the english House [London 1905];
A. Gotch, Growth of the english House
[London 1909]; I. H. Gallée, »Das
niederländische Bauernhaus« [Utrecht 1908]; B. Patzak
»Palast und Villa in Toscana« [1912];
Muthesius, »Das englische Haus« [1904];
Gnudtzmann og Joh. Nielsen, »Husbygning«
[Kbhvn 1910]).
C. A. J.
Hus kaldes de mindre, bebyggede
Ejendomme paa Landet i Danmark i Modsætning til de
større Ejendomme, Gaardene. I Alm. henregner
man til H. enhver Ejendom med et
Tilliggende af under 1 Td. Hartkorn, medmindre
den er indrettet til særegent Brug, f. Eks.
Krohold, Købmandshandel o. l. Efter
Tilliggendets Størrelse sondrer man mellem H.
med Jord og jordløse H., saaledes at
man til denne sidste Klasse henregner de H.,
til hvilke der kun hører en lille Havelod.
M. H. t. Raadigheden over H. maa der skelnes
mellem, om den til H. hørende Jord er fri
Jord ell. Bondejord. I sidste Tilfælde er
Ejendommen undergivet en Del af de om
Bondejord gældende Bestemmelser, se
Bondejord. I Reglen skal H. ikke opretholdes som
saadanne, men det er Ejeren tilladt at nedrive
H. og forene Jorden med anden Ejendom. En
Undtagelse i saa Henseende danner de
saakaldte Pligthuse (s. d.),
Husmandsbrug (s. d.) samt de Huse, der falder ind
under Bestemmelsen i § 1 i L. af 23. Maj 1902
om Fæste-, Leje- og Tjenestehuse.
H. Gr.
Hus, Johannes, egl. J. fra Husinec (en
lille bøhmisk By), der var hans Fødeby,
Böhmens første Reformator, f. i 1360-Aarene, d. 6.
Juli 1415. Han studerede Teologi i Prag og
blev 1402
Univ.’s
Rektor. Opr. var
han ret
verdslig sindet, men
han blev
efterhaanden
stærkt grebet
af en dobbelt
Vækkelse, en
religiøs og en
national. Den
religiøse kom
fra England,
som Böhmen
var kommen i
ret livlig
Forbindelse med.
Wyclif’s Skr
naaede Prag,
H. læste dem, og han blev betaget af dem. Ikke
saaledes at forstaa, at han i et og alt blev
Wyclif’s Discipel. H. var langt mere
konservativ og vedblev i mangt og meget at holde
 |
| J. Hus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
