Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvas - Hvass - Hvass, Frantz - Hvassild - Hvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhus Jens Andersen H. (1630—1709), der
som Student deltog i Kbhvn’s Forsvar. Til hans
Efterslægt, der har talt fl. dygtige
Embedsmænd og Landmænd, hørte Etatsraad Frantz
H. (s. d.), hvis Søn var Borgerrepræsentant,
Overretssagfører Anders Nicolaus H.
(1858—1916), og Hofjægermester Marcus
Pauli H. til Randrup (1801—64). Etatsraaden
oprettede 1885 »Det Hvassiske
Familiefideikommis« (nu c. 200000 Kr og 100000 frc.). (Litt.:
F. Hvass, »Saml. af Medd. om Personer og
Familier af Navnet H.« I—V [Kbhvn 1861—90]).
P. B. G.
Hvass, se Hvas.
Hvass, Frantz, dansk Personalhistoriker
og Landøkonom, f. 1. Oktbr 1824 i
Frederikshavn, d. 12. Decbr 1890 i Kbhvn, tog 1850 jur.
Embedseksamen og ansattes Aaret efter i
Justitsministeriet, hvor han avancerede til
Kontorchef. P. Gr. a. svækket Helbred maatte han
1864 tage sin Afsked, og han flyttede da til
Frederiksdal ved Randers. 1877 solgte han
Gaarden og købte den lille Ejendom
»Rolighed« uden for Randers. Foruden nogle
Smaaskrifter om forsk. Samfundsforhold har H.,
der sad inde med en meget betydelig
personalhistorisk Interesse og Viden, udgivet et større
fortjenstfuldt Skr., »Samlinger af Meddelelser
om Personer og Familier af Navnet Hvass«,
hvoraf 1. Del udkom 1861, medens 5. og sidste
Del sluttedes Dagen før hans Død. For
Landbruget nærede han varm Interesse. 1886
valgtes han til Formand for Randers
Amtshusholdningsselskab, og som saadan satte han stor
Kraft ind paa Oprettelsen af Kvæg- og
Hesteavlsforeninger. At denne vigtige Foranstaltning
til Husdyrbrugets Fremme hurtig og godt er
slaaet igennem i Danmark, skyldes (foruden
Forpagter I. M. Friis) i væsentlig Grad hans
Energi og Dygtighed. Han udgav fl.,
vejledende Pjecer om Avlsforeninger, og ved hans Død
var alene i Randers Amt ikke færre end 76
Kvægavls- og 13 Hesteavlsforeninger
indordnede under Amtshusholdningsselskabet.
H. H-l.
Hvassild, d. s. s. Brisling (se Sild).
Hvede (Triticum L.), Græsslægt af
Byggruppen med Aks sammensat af flerblomstrede,
enlige Smaaaks, der vender Siden mod Aksen;
to brede, flernervede Yderavner ved hvert
Smaaaks og to brede Inderavner, der omslutter
Frugten løst ell. fast, men ikke er tilvoksede
til denne; Frugten med dyb Bugfure og haaret
paa den øverste Ende. I nærværende Værk
opføres Aegilops og Kvik som selvstændige
Slægter. Med denne Begrænsning omfatter H.
hovedsagelig kun de dyrkede Former, mellem
hvilke Artsbegrænsningen er usikker. I den flg.
Oversigt er benyttet Hackel’s Inddeling (i »Die
natürlichen Pflanzenfamilien«), der i
Hovedsagen falder sammen med Körnicke’s System.
Samtlige Former henføres herefter til
nedennævnte 3 Arter, der er underafdelte i
Underarter, Varieteter, Undervarieteter og Sorter.
1) Enkorn (T. monococcum L., Fig. 1)
med tæt, sammentrykt, stakbærende Aks, der
har nogen ydre Lighed med et toradet Bygaks,
sædvanlig kun eet Korn i hvert Smaaaks,
Yderavnerne med spidse Sidetænder, Forbladet
tvedelt, Aksen skør (ɔ: knækker ved Modningen
over i lige saa mange Brudstykker, som der er
Smaaaks), Kornet avnklædt (ɔ: fast og
vedvarende omsluttet af Avnerne). De faa Varieteter,
der forekommer, afviger fra hverandre ved
Aksets Farve og Behaaring. Dens Dyrkning er
ældgammel, idet den findes i Mellemeuropas
Pælebygninger. Nu dyrkes den kun i ringe
Udstrækning og mest som Vaarsæd i det sydlige
Europa. Det er den eneste af de dyrkede
Hvedearter, hvis vilde Stamform er kendt, idet
den antages at stamme fra T. bæoticum Boiss.,
der vokser vildt i Sydøsteuropa og Lilleasien.
2) Dyrket H. (T. sativum Lam.).
Yderavnerne med stumpe Sidetænder og kortere
end Inderavnen, Forbladet helt, af Længde
med Inderavnen. De talrige herunder hørende
Kulturformer, hvis Stamform er ukendt,
henføres til flg. 3 Underarter:
a) Spelt (T. sativum spelta) med skør
Akse og avnklædte Korn, Akset meget aabent,
i Tværsnit omtr. kvadratisk. Der opstilles heraf
12 Varieteter, der deles i 2 Grupper, efter som
de er stakløse (Kolbespelt) ell. stakbærende
(Stakket Spelt, Fig. 2). Inden for hver Gruppe
veksler Aksets Farve og Behaaring. Spelt var
i Oldtiden en af de vigtigste Kornsorter i
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
