Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyacint - Hyacint (Ædelsten) - Hyacinthe, Père - Hyacinthus (se Hyacint) - Hyacinthus (se Hyakinthos) - Hyader - Hyaderne - Hyakinthia - Hyakinthos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men efter 14 Dages Forløb fordøjes til
8—10—12°. Først naar Blomsterstængelen er begyndt
at hæve sig, fjernes Mosset, og man giver
stærkere Varme, 18-20°. Til den tidligste
Drivning vil der medgaa 4—6 Uger, inden
Blomstringen begynder i sidste Halvdel af
Decbr, men Løg, der indsættes til Drivning
ved Nytaarstid, vil efter 3—4 Ugers Forløb
være i Blomst. Til den tidligste Drivning egner
sig Varieteterne Homerus, rød, Blanchard,
hvid, La tour d’Auvergne, fyldt hvid, og
Charles Dickens, lyseblaa. Til Drivning paa Glas
lægges Løgene i September og anbringes i
et køligt og mørkt Rum, for Eksempel en
tør Kælder. Først naar Rødderne er naaet helt
ned i Glasset kan de sættes ind i Stuen.
Frilandskulturen frembyder ingen Vanskeligheder.
H. ynder en let, næringsrig og sandet Jord.
Løgene lægges sidst i Septbr med en indbyrdes
Afstand af 12 cm og saa dybt, at de dækkes
med 6—8 cm Jord. Naar Frosten indtræder,
dækkes hele Bedet med et c. 10—15 cm tykt
Lag gl Gødning, men dette Dække fjernes igen,
saa snart der om Foraaret ikke kan befrygtes
stærk Frost. I Juli Maaned tages Løgene op og
opbevares paa et køligt, men tørt Sted, til
Lægningen atter kan finde Sted. — Om Navnets
Oprindelse, se Hyakinthos.
L. H.
Hyacint (Ædelsten), se Zirkon.
Hyacinthe, Père [’pæ.r-ia’sæ.t], fr. Præst
(Familienavn Charles Loyson), f. 10.
Marts 1827, d. 1912, blev 1851 Professor i
Filosofi ved Seminariet i Avignon, 1854 Prof.
i Dogmatik ved Seminariet i Nantes, kort efter
Vikar ved St-Sulpice-Kirken i Paris. 1858
traadte han ind i Dominikanerordenen, som
han 1862 ombyttede med Karmeliterordenen.
Han var en glimrende veltalende Prædikant,
som samlede store Skarer af de Dannede om
sin Prædikestol, hvor han skarpt revsede
kirkelige Misbrug; bl. a. talte han saa stærkt imod
Ufejlbarheden, at Jesuitterne blev urolige, og
ved deres Intriger fik han af sin
Ordensgeneral Paabud om at tie. Han svarede med at
opgive sin Prædikestol i Notre Dame og træde
ud af Klosteret. Da han nu blev
ekskommuniceret, sluttede han sig efter Vatikanerkonciliet
til Gammelkatolikkerne og deltog i deres
Kongres i München 1871. For at gøre Brudet med
Romerkirken helt ud giftede han sig det flg.
Aar med en amerik. Dame. 1873 blev han
Præst for en gammel-katolsk Menighed i
Genève, men vendte det flg. Aar tilbage til
Paris, hvor han virkede ved Foredrag for at
virkeliggøre sit Ideal: en national Katolicisme,
fri for Rom og Pave; en Tid blev han hindret
i sin Virksomhed af det ultramontane
Ministerium Broglie, men efter en Kollektrejse i
Amerika begyndte han 1879 »den gallikanske
Kirke« i Paris, hvor han i en Sal, som en
Amerikaner havde indrettet til Kirke, læste
Messe og prædikede paa Fransk. Efter 1884
drog han som Foredragsholder rundt om i
Frankrig, men samlede nu ikke saa mange om
sig som tidligere. Han var en uafhængig
Natur, og alle Forsøg paa at faa ham knyttet til
et bestaaende Samfund glippede. Værker: La
société civile dans’ ses rapports avec le
christianisme (1867), De la réforme catholique, I,
Lettres, fragments, discours (1872), II,
Catholicisme et protestantisme (1873),
L’Ultramontanisme et la révolution (1873), Les principes de
la réforme catholique (1878), Mon testament
(1893).
(H. O-d.). A. Th. J.
Hyacinthus [-tus], se Hyacint.
Hyacinthus [-tus], se Hyakinthos.
Hyader (gr.: »de regnbringende«) nævnes
ofte i den gr. Mytologi, og det siges sædvanlig,
at de opr. var Nymfer, Døtre af Atlas og en
Okeanide, Søstre til Plejaderne. Deres
Antal angives noget forsk.; Hesiodos nævner
Phaisyle, Koronis, Kleieia, Phaio og Eudore.
Under Navn af dodonæiske Nymfer skulde de
have været Ammer for Zeus, som nysæiske
Nymfer for Dionysos. Til Belønning herfor
blev de, da de forfulgtes af Trakerkongen
Lykurgos, af Dionysos forvandlede til Stjerner.
Paa to Vasebilleder ses H. at komme Alkmene
til Hjælp ved at slukke det Baal, paa hvilket
hun til Straf for sin formentlige Utroskab
skulde lide Døden. — H. hører til den Række af
Naturguddomme, som den græske Fantasi har
skabt, men ikke udviklet til individuelle
Skikkelser. Romerne kaldte dem Suculæ.
H. A. K.
Hyaderne (gr.: »Regnstjernerne«),
Stjernegruppe i Stjernebilledet »Tyren«, bestaaende af
5 Stjerner — 1 af 1. Størrelse, α (Aldebaran),
og 4 af 4. Størrelse: γ, δ, ε og θ, der danner
en V-formet Figur. H., der var kendte af
Homer (Iliaden, XVIII, 486) og Hesiod (615), har
deres Navn af, at deres Nedgang i Aften- og
Morgendæmringen finder Sted paa en vaad og
stormende Aarstid (den sidste Halvdel af Apr.
og Novbr) hos Grækerne og Romerne.
J. Fr. S.
Hyakinthia [-tia]. Fest, der i Oldtiden aarlig
fejredes i Amyklai ved Sparta til Ære for
Hyakinthos og den amyklæiske Apollon. Den
faldt i Maj Maaned. — H. regnedes for den
betydeligste af alle spartanske Fester og strakte
sig over fl. Dage (hvor mange vides ikke). Den
aabnedes med en Ofring til Hyakinthos,
hvortil sluttede sig et rituelt Maaltid. Den anden
Dag fandt en stor Procession Sted fra Sparta
til Amyklai, der holdtes store Gæstebud og
blev afsunget Paianer til Apollon’s Ære. Ogsaa
om andre Enkeltheder ved Festen har vi
Overleveringer, der dog ikke er tilstrækkelige til
at give en fuldstændig Skildring af
Festlighederne.
C. B.
Hyakinthos [-tås] (Hyacinthus) var
efter et gr. Sagn, der foreligger digterisk
udformet i den hellenistisk-romerske Litteratur,
en skøn spartansk Yngling, Kong Amyklas’
Søn, der elskedes af Apollon; engang, da de
begge kastede med Diskos, ramte Apollon ved
et Vaadekast H. i Hovedet og dræbte ham
derved. Nogle Steder tilføjes, at det var en af
Vindguderne (Zefyros ell. Boreas), som af
Skinsyge og forsmaaet Kærlighed havde givet
Apollon’s Diskos en saadan Retning, at den
ramte H., andre, at der af Bloddraaberne fra
den Saarede H. fremvoksede den Blomst, som
bar hans Navn (en liljeagtig Plante). - Der
kan næppe være Tvivl om, at dette Sagn, der
ikke lader sig spore længere tilbage end 5.
Aarh. f. Kr., er forholdsvigt ungt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
