Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyld - Hyldebøsse - Hyldete - Hyld(n)ing - Hyle - Hyleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronblade; de fremkommer i Juli—Aug. Frugten er
sort. Scmmerhyld vokser vildt i det sydvestlige
Asien og i Syd- og Mellemeuropa; den er
indført til Danmark i Middelalderen som
Lægeplante (Attik) og findes, om end sjælden,
forvildet. Hele Planten er giftig. S. canadensis L.
(Nordamerika) staar Alm. H. nærmest, men
har bredere Blade og 5 Frugtblade; den findes
plantet i norske og svenske Haver.
A. M.
Alm. H. danner i Skoven ofte Undervækst
under Gran, hvor den saas af Fugle. Da den er
skyggetaalende, nøjsom og haardfør samt let
formeres ved Stiklinger, egner den sig ogsaa
udmærket til at være jordbundsbeskyttende
Undervækst paa udsatte Steder i Skoven. Veddet
baade af Alm. H. og af Druehyld er tungt,
haardt og fintbygget; det egner sig fortrinligt
til Drejerbrug o. l., men er ofte stærkt snoet.
C. V. P.
Af alm. H. findes en Varietet, S. n. laciniata
Mill. (Persille-Hyld), med stærkt fligede
Blade og foruden denne fl. med gul- og
hvidbrogede Blade. Kun Druehyld og Varieteterne
af Alm. H. dyrkes som Prydbuske i Haver. De
formeres ved Frø, men ogsaa Stikning kan
anvendes. De maa fra Tid til anden skæres stærkt
tilbage, da der ellers fremkommer nøgne
Partier forneden.
L. H.
Hyldebøsse, et alm. Legetøj for Drenge,
tildannet af en udhulet Hyldepind. Den lades
med to Propper af Hør, Blaar ell. opblødt
Papir. Med en Pind trykker man den sidste Prop
ind i Løbet, og den første drives da ved
Lufttrykket ud med et Skrald. Det er et
internationalt Stykke Legetøj.
G. K-n.
Hyldete er de tørrede, gule og
indskrumpede Hyldeblomster. Blomsterne samles straks
efter at være udfoldede og tørres hurtigt.
Indsamlingen bør ske i varmt og tørt Vejr. H.
finder Anvendelse i Medicinen og benyttes
hyppigt som Husmiddel mod lettere
Forkølelsessygdomme i Form af »Te, der virker
sveddrivende. Udvendig benyttes H. til Omslag, til
Krydderpose etc. H. indeholder Garvestof, Slim
og lidt æterisk Olie (c. 0,03 %).
B. G.
Hyld(n)ing. At hyldes betyder egl. at gøre
velsindet mod sig, erhverve ens Gunst, men
har under Indflydelse af det tyske huldigen i
Middelalderen faaet Bet. »vise ydre Agtelse,
love Troskab«, og ved H. forstod man i Slutn.
af Middelalderen og i 16. og 17. Aarh. ganske
særlig den Akt, hvorved Undersaatterne efter
Kongevalget svor Kongen Troskab.
Kongevalget foregik opr. paa Landstingene, og saa
længe delte var Tilfældet; sluttede H. sig
umiddelbart til det og fremtraadte ikke under noget
særligt Navn. Siden 15. Aarh. gled Valgretten
imidlertid over til Rigsraadet, og fra nu af blev
H. noget særligt, idet det fremtidig kun var
den, der foregik paa Tingene. I denne
Skikkelse holdt den sig med enkelte Modifikationer
indtil Enevælden. H. plejede i denne Periode
at finde St. paa de fire Landsting i Viborg,
Odense, Ringsted og Lund, men 1610, da
Kristian IV’s ældste Søn, Prins Christian,
hyldedes, henlagdes H. for Sjælland dog til Kbhvn.,
og 1648 fandt der endog slet ingen provinsvis
H. St., idet det Stændermøde, der ved denne
Lejlighed foretog Kongevalget, tillige besørgede
H. Forud for H. udgik der Kongebreve,
hvorved det paalagdes Befolkningen at indfinde sig
til den. Adelen, Biskopperne og Domkapitlerne
mødte personlig, den lavere Gejstlighed,
Købstæderne og Bønderne ved Repræsentanter,
henh. Herredsprovsten med et Par Præster, en
Borgemester med nogle Raadmænd og Borgere,
og Herredsfogden med nogle af Herredstinget
valgte Bønder. Repræsentanterne forsynedes
med Fuldmagt af de hjemmesiddende og skulde
medbringe Byens ell. Herredets Segl for at
kunne besegle Hyldingsbrevet. Efter
Enevældens Indførelse forsvinder H., men den ny
Statsskik indlededes dog med, at de paa
Stændermødet 1660 i Kbhvn forsamlede Stænder den
18. Oktbr foretog en højtidelig Arvehyldning af
Frederik III.
P. J. J.
Hyle er et gr. Ord, der egl. betyder Træ,
derefter det uforarbejdede Stof i Alm., og
anvendes i Filosofien om Stoffet, Materien i
abstrakt Forstand, som Substrat for Forandringer
i den fysiske Verden. Den ældste gr. Filosofi
betragtede Materien som Tilværelsens
fundamentale Enhed, hvis Væsen det gjaldt at
bestemme, men disse Bestemmelser beror for
største Delen paa abstrakte Spekulationer, idet
et Grundsynspunkt, der nærmer sig moderne
naturvidenskabelig Opfattelse, alene kommer
frem i Atomistiken. En Materiens Teori
fremsættes først med Klarhed af Platon, for hvem
Stoffet er den blotte Udstrækning, Rummet,
som først faar Form af Ideerne, det eneste
reale. Imod denne negative Bestemmelse
stillede Aristoteles sin Lære om Materien som
Potentialiteten for alt, der ved Formen bliver
aktualiseret. d. v. s. faar udløst til Virkelighed
alle de Muligheder, der ligger i den.
Selvstændig Eksistens tillagdes derimod Materien af
Stoikerne og Epikuræerne, der hver paa sin
Maade hævdede en ensidig Materialisme og
ikke anerkendte nogen anden Substans end det
legemlige Stof. I Slutn. af Oldtiden, da den
ældre Tids forsk. Teorier søges sammensmeltet,
opfattes Materien som det ikke værende, der
har Mulighed for at blive realt, og den bliver
hos Nyplatonikerne, der stiller den som det
laveste Trin i Tilværelsesformernes
Udviklingsrække, identisk med det Onde, hvoraf der kun
lader sig give negative Bestemmelser.
W. N.
Hyleg, Livsbebuderen, en astrologisk
Bestemmelse, der spiller en stor Rolle ved
Horoskopets Udtydning, naar en Nyfødts Skæbne, især
Livets Varighed, skal bestemmes. Hvis Fødslen
har fundet Sted om Natten, saa er Maanen H.,
saafremt den i Fødselsøjeblikket befinder sig
i 1., 10., 11., 7. ell. 9. Hus; er Fødslen derimod
foregaaet om Dagen, da er Solen H., naar
den staar i et af de nævnte Huse. Er
Betingelsen ikke opfyldt, kan Maanen være H. for
en Dagfødsel, Solen for en Natfødsel, saafremt
Himmellegemerne blot findes i et af de 5 Huse.
Er dette heller ikke Tilfældet, saa kan Livets
Varighed bestemmes ved særlige Beregninger,
Direktioner, som udføres enten med
Lykkehjulet (s. d.), horoscopus (det første Hus) eller
medium coeli (det 10. Hus). Sol, Maane,
Lykkehjul, horoscopus, og medium coeli kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
